Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 11. august 2004 af Viz Stal og Duferco Commerciale SpA mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag T-335/04)
(Processprog: engelsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. august 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Viz Stal og Duferco Commerciale SpA, Genova (Italien), ved lawyers R. Luff og J-F. Bellis, og med valgt adresse i Luxembourg.
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
Rådets forordning (EF) nr. 990/2004 af 17. maj 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland annulleres, for så vidt som den pålægger en antidumpingtold på al import af varer, der er fremstillet af Viz Stal og indført i Det Europæiske Fællesskab af Duferco,
Det fastslås, at ændringen af den toldsats, der er gældende for Viz Stal i henhold til den anfægtede forordning, skal gælde foreløbig, indtil de kompetente institutioner har gennemført de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Den anfægtede forordning 1 blev vedtaget efter en interimsundersøgelse, der blev foretaget på anmodning af sagsøgeren, Viz Stal, og en anden anmodning fra den russiske producent af produktet. Anmodningen var baseret på, at producenterne opfyldte de betingelser, der var opstillet for at blive indrømmet markedsøkonomisk status, og at deres dumpingmargener var blevet mindre.
Inden for rammerne af denne interimsundersøgelse, som kun omfattede fastsættelsen af dumpingmargenen, blev den normale værdi og eksportprisen udregnet, og dermed blev også sagsøgerens, Viz Stals, antidumpingmargen fastsat. Ifølge sagsøgeren blev den normale værdi og eksportprisen fastsat på ulovlig vis.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens 2 artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 5, idet den afviste de priser, som Viz Stal betalte til leverandøren. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen fejlagtigt lagt til grund, at Viz Stal og dets leverandør, Magnitogorsk, var forbundne selskaber, og at de opkrævede priser ikke var pålidelige. Til støtte for denne påstand har sagsøgerne ligeledes gjort gældende, at Kommissionen havde tilsidesat deres ret til kontradiktion, der er sikret i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 4, og artikel 6.2 i WTO's antidumpingaftale.
Sagøgerne har yderligere gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 5, og artikel 2, stk. 6, idet den har forhøjet de finansieringsomkostninger, som Viz Stal ifølge dets regnskaber havde afholdt, ved at benytte en rentesats på de rentefrie lån, som Viz Stal's holdingselskab havde indrømmet sagsøgeren. Ifølge sagsøgerne havde Viz Stal ikke nogen omkostninger i forbindelse med disse lån, som ikke kan sammenlignes med lån, som ydes af en tredjemand. Sagsøgerne har også anført, at den rentesats, som Kommissionen har brugt, var vilkårlig.
Afslutningsvis har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et fejlskøn, idet den har fratrukket låneomkostningerne fra eksportprisen to gange. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen for det første har fratrukket kreditomkostningerne som en del af salgs-, administrations- og generalomkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. For det andet foretog Kommissionen ligeledes en justering af eksportpriserne med hensyn til kreditomkostningerne i forbindelse med de betalingsbetingelser, som Duferco opstillede for den første uafhængige køber.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 990/2004 af 7.5.2004 om ændring af forordning (EF) nr. 5/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland (EFT 82, s. 5).2 - Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af .1.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).