Language of document :

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 2. august 2016 – Cocchi og Falcione mod Kommissionen

(Sag F-134/11) 1

(Personalesag – bistandspligt – vedtægtens artikel 24 – afslag på ansøgning om bistand – pensioner – artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten – ansøgning om overførsel af pensionsrettigheder – tilbagetrækning af ansøgningen om overførsel af pensionsrettigheder under behandlingen heraf – ufornødent at træffe afgørelse om afslaget på ansøgningen om bistand)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Giorgio Cocchi (Wezembeek-Oppen, Belgien) og Nicola Falcione (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Nouis og D. de Abreu Caldas, og derefter ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved D. Martin og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede, derefter ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede, dernæst ved G. Gattinara, som befuldmægtiget, og endelig ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgernes anmodning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 som følge af tilbagekaldelse af et tilbud om overførsel, som sagsøgerne havde accepteret efter udløbet af en rimelig frist til at benytte sig af muligheden for at få overført deres pensionsrettigheder.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-134/11, Cocchi og Falcione mod Kommissionen.

Giorgio Cocchi, Nicola Falcione og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 65 af 3.3.2012, s. 23.