Language of document : ECLI:EU:C:2003:621

Sommaires

Sag C-8/01


Assurandør-Societetet som mandatar for Taksatorringen
mod
Skatteministeriet



(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Sjette momsdirektiv – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), og artikel 13, punkt B, litra a) – fritagelse for tjenesteydelser, som præsteres af selvstændige grupper af personer, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning – fritagelse for forsikringstransaktioner og tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og forsikringsformidlere – taksation af motorkøretøjsskader, som en forening foretager for forsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen«


Sammendrag af dom

1.
Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse af forsikringstransaktioner og tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og forsikringsformidlere – begreb – taksation af motorkøretøjsskader, som en forening foretager for forsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen – ikke omfattet

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra a)]

2.
Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for tjenesteydelser, som præsteres af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på at yde deres medlemmer tjenesteydelser – betingelser – ingen risiko for konkurrencefordrejning – national lovgivning, hvorefter det er muligt at indrømme en tidsbegrænset fritagelse – lovlig – betingelser

[Rådets direktiv 77/388. art. 13, punkt A, stk. 1, litra f)]

1.
Artikel 13, punkt B, litra a), i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at taksation af motorkøretøjsskader, som en forening, hvis medlemmer er forsikringsselskaber, yder til sine medlemmer, hverken udgør forsikringstransaktioner eller tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere eller forsikringsformidlere i bestemmelsens forstand.
En forsikringstransaktion er efter almindelig opfattelse kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse. I overensstemmelse med denne definition kræver en forsikringstransaktion efter sin art, at der består et kontraktforhold mellem den, der præsterer forsikringsydelsen, og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede. Det må imidlertid konstateres, at der overhovedet ikke består et kontraktforhold mellem en forening, hvis medlemmer er forsikringsselskaber, og hvis virksomhed består i for medlemmerne at foretage taksation af motorkøretøjsskader, og de forsikrede.

(jf. præmis 39, 41, 42, og 46 samt domskonkl. 1)

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at indrømmelse af fritagelse for merværdiafgift i henhold til denne bestemmelse til en forening, der opfylder alle bestemmelsens øvrige betingelser, skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning. En national lovgivning, hvorefter det er muligt at indrømme en tidsbegrænset fritagelse, i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, er forenelig med bestemmelsen på betingelse af, at fritagelsen forlænges, så længe den pågældende opfylder bestemmelsens betingelser.

(jf. præmis 65 og 69 samt domskonkl. 2 og 3)