Appel iværksat den 26. januar 2007 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 14. november 2006 af EU-Personaleretten i sag F-100/05, Chatziioannidou mod Kommissionen
(Sag T-20/07 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Bruxelles, Belgien) (ved K. Hermann og D. Martin, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Eleni Chatziioannidou (Auderghem, Belgien)
Appellantens påstande
Den af EU-Personaleretten afsagte dom af 14. november 2006 i sag F-100/05 ophæves.
Kommissionen frifindes i det af Eleni Chatziioannidou anlagte søgsmål.
Hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen og i sagen for EU-Personaleretten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Ved dom af 14. november 2006, med hensyn til hvilken der i denne appelsag er nedlagt påstand om ophævelse, annullerede Retten for EU-Personalesager Kommissionens afgørelser af 30. november 2004 og 20. februar 2005 om beregning af Eleni Chatziioannidous pensionsgivende tjenesteår som følge af overførslen til fællesskabsordningen af den aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, hun havde erhvervet i Grækenland.
Kommissionen har til støtte for påstanden om ophævelse af nævnte dom fremført et eneste anbringende om tilsidesættelse af forordning nr. 1103/97
1 og forordning nr. 974/98
2 samt af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 i bilag VIII
3. Kommissionen har anført, at den forudsætning, som Retten for EU-Personalesagers begrundelse fuldstændigt hviler på, følger af en fejlfortolkning af rækkevidden af forordning nr. 1103/97. Kommissionen har anført, at den pågældende forordning i modsætning til det af Retten antagne har til formål at opretholde de kontraktlige forpligtelser indgået af privatpersoner, men ikke de kontraktlige forpligtelser indgået af offentlige myndigheder. Kommissionen har desuden anført, at denne bemærkning under alle omstændigheder er irrelevant i det foreliggende tilfælde, idet Kommissionen ikke havde indgået nogen forpligtelse i forhold til Eleni Chatziioannidou på tidspunktet for indførelsen af euroen, hvorfor det i artikel 3 i forordning nr. 1103/97 fastsatte princip om aftalers kontinuitet retligt set ikke fandt anvendelse i denne sag. Til gengæld finder forordning nr. 974/98, især forordningens artikel 14, ifølge Kommissionen anvendelse i denne sag, og de almindelige gennemførelsesbestemmelser skal læses i lyset heraf. I tilfælde af en overførsel, som finder sted efter indførelsen af euroen, af pensionsrettigheder erhvervet i Grækenland, som er et land, der har indført euroen, finder bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser om fastsættelse af retningslinjerne for omregning til euro af de beløb, der overføres i en anden valuta end euro, ikke anvendelse. Kommissionen har ligeledes anført, at Eleni Chatziioannidou i modsætning til det af Retten antagne som følge af kompetencedelingen ved anvendelsen af artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII mellem Kommissionen og de nationale myndigheder ikke kan foreholde Kommissionen dens beregningsmetode med hensyn til størrelsen af den aktuarmæssige modværdi, som blev overført til Kommissionen af de græske myndigheder, da alene disse sidstnævnte havde bemyndigelse til at vælge en passende metode, idet de græske myndigheder overførte et beløb allerede opgjort i euro til fællesskabsordningen.