Appel iværksat den 14. juni 2011 af Ioannis Vakalis til prøvelse af Personalerettens dom af 13. april 2011 i sag F-38/10, Vakalis mod Kommissionen

(Sag T-317/11 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Ioannis Vakalis (Luvinate, Italien) (ved advokat S.A. Pappas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede dom ophæves.

Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande, med undtagelse af den påstand, som Personaleretten med føje afviste.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for denne appel er ophævelse af den af Personaleretten (Første Instans) afsagte dom af 13. april 2011 i sag F-38/10, Vakalis mod Kommissionen.

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig fire anbringender.

Første anbringende om, at Personalerettens begrundelse er ulogisk, idet retten ikke drog konklusioner af sine konstateringer, for så vidt som denne konstaterede, at det tilkommer Kommissionen at tage hensyn til valutakursændringer. Kommissionen tager imidlertid ikke hensyn til dette spørgsmål. Den appellerede dom er derfor behæftet med en ulogisk begrundelse.

Andet anbringende om, at Personaleretten misforstod det spørgsmål, som blev forelagt den. Det fremgår af den appellerede dom, at Personaleretten antog, at appellanten forespurgte den, om forskelsbehandlingen mellem de tjenestemænd, der er omfattet af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten af 1969, og de tjenestemænd, der er omfattet af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 2004, var ulovlig, mens det spørgsmål, som blev forelagt retten, var, om "de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser er diskriminerende derved, at de behandler forskellige situationer ens". Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at retten fejlagtigt forkastede anbringendet om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Tredje anbringende om, at Personaleretten foretog en ændring af begrundelsen. Appellanten har gjort gældende, dels at den budgetmæssige begrundelse for de almindelige gennemførelsesbestemmelser først fremkom under retsmødet, dels at denne begrundelse er forskellig fra den begrundelse, som appellanten modtog i afslaget på hans klage (en begrundelse, som Personaleretten i øvrigt fandt var utilstrækkelig). Ifølge retspraksis skal retten ikke afhjælpe en eventuel manglende begrundelse eller supplere Kommissionens begrundelse ved at tilføje eller erstatte elementer, som ikke fremgår af den anfægtede beslutning selv.

Fjerde anbringende om, at der blev foretaget et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Personaleretten forkastede anbringendet vedrørende ligebehandlingsprincippet, eftersom appellanten ikke godtgjorde, at der forelå en ubegrundet forskelsbehandling. Appellanten godtgjorde imidlertid, at den pågældende forskelsbehandling ikke var begrundet i indførelsen af euroen, som var den oprindelige begrundelse for afslaget på klagen.

____________