Language of document : ECLI:EU:C:2004:639

Sag C-200/02

Kunqian Catherine Zhu og Man Lavette Chen

mod

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Immigration Appellate Authority)

»Opholdsret – mindreårig, der har statsborgerskab i en medlemsstat, men opholder sig i en anden medlemsstat – forældre med statsborgerskab i et tredjeland – opholdsret for moderen i den anden medlemsstat«

Sammendrag af dom

Unionsborgerskab – ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 90/364 – mindreårig statsborger i en medlemsstat, der er omfattet af en sygeforsikringsordning og forsørges af en forælder, som er statsborger i et tredjeland, og som råder over tilstrækkelige midler og faktisk tager sig af den mindreårige – opholdsret for den mindreårige og for dennes forælder i en anden medlemsstat – omstændigheder, hvorunder den mindreårige har opnået sit statsborgerskab – ikke relevant

(Art. 18 EF; Rådets direktiv 90/364)

Artikel 18 EF og direktiv 90/364 om opholdsret giver et mindreårigt lille barn, der er statsborger i en medlemsstat, og som er omfattet af en sygeforsikringsordning og forsørges af en forælder, der selv er statsborger i et tredjeland, hvis midler er tilstrækkelige til, at barnet ikke falder værtsmedlemsstatens offentlige finanser til byrde, permanent opholdsret i værtsmedlemsstaten. I et sådant tilfælde kan den forælder, der faktisk tager sig af barnet, i medfør af de samme bestemmelser tage ophold sammen med barnet i værtsmedlemsstaten.

I denne henseende kan betingelsen om tilstrækkelige midler, således som den er formuleret i direktiv 90/364, ikke fortolkes således, at den mindreårige statsborger selv skal råde over de nødvendige midler uden at kunne påberåbe sig midler, der tilhører et familiemedlem. En sådan fortolkning føjer således et krav vedrørende midlernes oprindelse til denne betingelse, der udgør et uforholdsmæssigt indgreb i udøvelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og ophold i medfør af artikel 18 EF, eftersom den ikke er nødvendig for at opnå det forfulgte mål, nemlig at beskytte medlemsstaternes offentlige finanser.

Endvidere kan anvendelsen af de omhandlede fællesskabsbestemmelser ikke nægtes over for de pågældende personer under henvisning til, at den forælder, der forsørger barnet, ved at tage ophold i en medlemsstat har skabt en situation, hvor det endnu ufødte barn kunne få statsborgerskab i en anden medlemsstat med henblik på, at barnet og forælderen selv efterfølgende kunne få permanent opholdsret. Fastlæggelsen af kriterierne for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab hører således efter folkeretten under medlemsstaternes kompetence, idet de herved skal overholde fællesskabsretten, og det tilkommer ikke en medlemsstat at begrænse virkningerne af en anden medlemsstats tildeling af statsborgerskab ved at kræve yderligere betingelser for anerkendelse af dette statsborgerskab, når det drejer sig om udøvelse af de i traktaten hjemlede grundlæggende friheder.

(jf. præmis 33, 36, 37, 39 og 47 samt domskonkl.)