Language of document : ECLI:EU:T:2010:61

Sag T-36/06

Bundesverband deutscher Banken eV

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – overførsel af offentlig kapital til Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale – beslutning, der fastslår, at den anmeldte foranstaltning ikke udgør statsstøtte – kriteriet privat investor – begrundelsespligt – alvorlige vanskeligheder«

Sammendrag af dom

Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støtteforanstaltnings forenelighed med fællesmarkedet

(Art. 87, stk. 1, EF og art. 88, stk. 2 og 3, EF)

Den procedure i artikel 88, stk. 2, EF, der sikrer, at medlemsstaterne og de berørte erhvervskredse høres, og som gør det muligt for Kommissionen at opnå fuld oplysning om alle sagens momenter, inden den træffer beslutning, er uundværlig, når Kommissionen støder på alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af, om den statslige foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen kan følgelig kun begrænse sig til den indledende fase i medfør af artikel 88, stk. 3, EF i forbindelse med en godkendelse af en statslig foranstaltning, såfremt den efter en første undersøgelse kan nå til den opfattelse, at denne foranstaltning enten ikke udgør støtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF eller, hvis den betragtes som støtte, er forenelig med fællesmarkedet.

Selv om Kommissionen er bundet med hensyn til beslutningen om, hvorvidt denne procedure skal indledes, kan den i henhold til formålet med artikel 88, stk. 3, EF og i overensstemmelse med sin pligt til at følge god forvaltningsskik indlede en dialog med den stat, der har foretaget anmeldelsen, eller med tredjemand for under den indledende procedure at klare eventuelle vanskeligheder. Begrebet alvorlige vanskeligheder skal imidlertid fastlægges objektivt. Både med udgangspunkt i omstændighederne ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt og i dens indhold skal det undersøges, om der foreligger sådanne vanskeligheder, på et objektivt grundlag ved at sammenholde beslutningens begrundelse med de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, da den traf afgørelse om den omtvistede støttes forenelighed med fællesmarkedet. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at der foreligger alvorlige vanskeligheder, og kan føre bevis herfor på grundlag af en række samstemmende indicier om dels omstændighederne ved og varigheden af den indledende undersøgelsesprocedure, dels indholdet af den anfægtede beslutning.

Spørgsmålet, om Kommissionen anvendte kriteriet om den private investor ukorrekt, må ikke sammenblandes med spørgsmålet, om der forelå alvorlige vanskeligheder, der nødvendiggjorde indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure. Undersøgelsen af tilstedeværelsen af alvorlige vanskeligheder tilsigter nemlig ikke at konstatere, om Kommissionen anvendte artikel 87 EF korrekt, men at fastslå, om Kommissionen på dagen, hvor den vedtog den anfægtede beslutning, rådede over tilstrækkeligt fuldstændige oplysninger til at vurdere den omtvistede foranstaltnings forenelighed med fællesmarkedet.

Den omstændighed, at Kommissionen ikke har svaret på visse klagepunkter, som sagsøgeren har rejst i forbindelse med en lignende sag, indebærer ikke, at Kommissionen ikke kan træffe afgørelse vedrørende den pågældende foranstaltning på grundlag af de oplysninger, den rådede over, og at den som følge heraf burde indlede den formelle undersøgelsesprocedure for at færdiggøre sin undersøgelse. Ethvert argument, som en interesseret part har fremført i forbindelse med en anden procedure, der vedrører lignende omstændigheder, medfører nemlig ikke nødvendigvis alvorlige vanskeligheder, der gør det nødvendigt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Når Kommissionen som i den foreliggende sag har indledt den formelle undersøgelsesprocedure i forbindelse med lignende transaktioner, og væsentligheden af visse karakteristika, der er fælles for alle transaktionerne, i den forbindelse særligt er blevet drøftet, kan det fastslås, at Kommissionen på dagen for vedtagelsen af den anfægtede beslutning ikke alene råder over oplysninger, der gør det muligt for den at vurdere relevansen af nævnte karakteristika, men også, at enhver anden interesseret person har haft mulighed for at fremlægge alle de oplysninger, som de fandt nødvendige i den forbindelse, for Kommissionen.

(jf. præmis 125-127 og 129-131)