Sag T-152/19
(offentliggørelse i uddrag)
Brunswick Bowling Products LLC
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Anden Afdeling) af 8. september 2021
»Beskyttelse af forbrugeres og arbejdstageres sundhed og sikkerhed – direktiv 2006/42/EF – sikkerhedsklausul – national foranstaltning vedrørende tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring af en keglerejsningsmaskine og et supplerende sæt – væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav – Kommissionens afgørelse, der erklærer foranstaltningen berettiget – ligebehandling«
1. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens kontrol – skøn – domstolsprøvelse – grænser
(Art. 36 TEUF og art. 114, stk. 10, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11)
(jf. præmis 41-43)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens godkendelse – medlemsstaternes forpligtelse til at træffe passende foranstaltninger med hensyn til markedsføringen af de berørte produkter eller disse produkters forbliven på markedet – rækkevidde – Kommissionens forpligtelse til at give de øvrige medlemsstater instrukser om gennemførelsen af dens afgørelse, der erklærer beskyttelsesforanstaltningerne berettigede – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 9, art. 14, stk. 7, art. 11 og 19)
(jf. præmis 50-55, 82-86 og 101-103)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens undersøgelse af berettigelsen – omstændigheder, der skal tages i betragtning
(Art. 36 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11, stk. 1 og 2; Kommissionens afgørelse 2018/1960)
(jf. præmis 66-69)
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens godkendelse – beskyttelsesforanstaltninger om forbud mod markedsføring af de berørte produkter og disse produkters tilbagetrækning fra markedet – afvejning af risicienes alvor og af omkostningerne ved tilbagetrækningen af disse produkter – økonomisk byrde for fabrikanten – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, art. 11; Kommissionens afgørelse 2018/1960)
(jf. præmis 72-79 og 81)
5. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – formodning om overensstemmelse for så vidt angår de maskiner, der er forsynet med CE-mærkning og fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard – fabrikantens fejlagtige anvendelse af standarden – følger – medlemsstaternes beføjelse til at anvende sikkerhedsklausulen – fabrikantens forpligtelse til at påvise maskinernes overensstemmelse på anden måde
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, 14. betragtning, art. 2, art. 7, stk. 1 og 2, og art. 11 samt bilag I og VII)
(jf. præmis 108, 109, 114, 116 og 117)
6. Tilnærmelse af lovgivningerne – maskiner – direktiv 2006/42 – markedsføring – en medlemsstats anvendelse af sikkerhedsklausulen i tilfælde af, at der foreligger en risiko for sundheden eller sikkerheden – Kommissionens godkendelse – forpligtelse til foretage en analyse af anvendelsen af princippet om det tekniske stade – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42, bilag I)
(jf. præmis 115 og 119-121)
Resumé
Sagsøgeren, Brunswick Bowling Products LLC, er en virksomhed, der varetager en lang række opgaver forbundet med bowling og rekreationscentre. Virksomheden fremstiller bl.a. keglerejsningsmaskiner og supplerende sæt, der markedsføres i 26 af Den Europæiske Unions medlemsstater.
Den 30. august 2013 traf de svenske myndigheder en afgørelse, hvorved de traf beskyttelsesforanstaltninger i henhold til direktiv 2006/42 (1) med henblik på dels at forbyde markedsføringen af disse produkter, dels med visse undtagelser at trække produkterne tilbage fra markedet. De begrundelser, som blev påberåbt for at begrunde beskyttelsesforanstaltningerne, var, at produkterne ikke overholdt visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (2), og at visse harmoniserede standarder ikke var blevet anvendt korrekt. Ved sin gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1960 (3) fastslog Europa-Kommissionen, at de foranstaltninger, som Kongeriget Sverige havde truffet, var berettigede (4).
Retten frifandt Kommissionen i det af sagsøgeren anlagte søgsmål til prøvelse af den anfægtede afgørelse og supplerede den eksisterende retspraksis vedrørende anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i direktiv 2006/42. Den præciserede endvidere følgerne af, at en fabrikant vælger at anvende en harmoniseret standard.
Rettens bemærkninger
Retten fastslog for det første, at Kommissionen ikke havde tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at fastslå, at de omhandlede beskyttelsesforanstaltninger var berettigede.
Indledningsvis anførte Retten, at det påhviler medlemsstaterne at gennemføre direktiv 2006/42 korrekt, i givet fald ved at træffe beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen er udelukkende beføjet til at efterprøve, om disse foranstaltninger er berettigede og forholdsmæssige, og følgelig om de nævnte foranstaltninger kan opretholdes endeligt. Denne kontrol skal støttes på omstændigheder, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af den nationale afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, og ikke på efterfølgende omstændigheder, såsom forbedringer af de omhandlede produkter.
Retten fremhævede dernæst, at formålet om beskyttelse af personers liv og sundhed står øverst blandt de goder og interesser, som er beskyttet ved artikel 36 TEUF. Eftersom de tilsidesættelser af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som Kommissionen havde lagt til grund, udgjorde en fare for menneskers sundhed og sikkerhed, var Kommissionen berettiget til at konkludere, at beskyttelsesforanstaltningerne var berettigede. Retten bemærkede endvidere, at der i lyset af proportionalitetsprincippet var blevet foretaget en afvejning af risicienes alvor og af omkostningerne ved tilbagetrækningen af de omhandlede produkter. Der var således blevet foretaget en sondring mellem produkter, der skulle sælges senere, og de omtvistede produkter, der allerede befandt sig på markedet, og der var blevet givet flere alternative løsninger til tilbagetrækningen af de sidstnævnte produkter.
Retten fastslog ligeledes, at de risici, som de omhandlede produkter udsatte personers sundhed og sikkerhed for, begrundede nødvendigheden af at forbyde markedsføringen af disse produkter og deres tilbagetrækning fra markedet til trods for de omkostninger, dette måtte medføre for sagsøgeren. De svenske myndigheders og Kommissionens fremgangsmåde var derfor forholdsmæssig i forhold til den økonomiske byrde, som beskyttelsesforanstaltningerne ville medføre for sagsøgeren.
Endelig anførte Retten, at den anfægtede afgørelse var bindende i alle enkeltheder for samtlige medlemsstater. Den anfægtede afgørelse indebar, at medlemsstaterne skulle træffe passende foranstaltninger med hensyn til markedsføringen af de omhandlede produkter eller til de omhandlede produkters forbliven på markedet, idet der var tale om et væsentligt led i sikkerhedsklausulsproceduren. Endvidere var Kommissionen forpligtet til at handle efter de svenske myndigheders underretning om de beskyttelsesforanstaltninger, der var truffet, og til at træffe afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger var berettigede.
Retten fastslog dernæst, at Kommissionen ikke havde tilsidesat procedurereglerne i bilag I til direktiv 2006/42.
For det første bemærkede Retten, at det følger af dette direktiv, at en iagttagelse af en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gør det muligt at formode, at en maskine er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard. Samtidig med, at fabrikanterne frit kan vælge metoderne til vurdering af, om deres produkter er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, skal de imidlertid sikre denne overensstemmelse og i det tekniske dossier påvise, at kravene er opfyldt.
For det andet fremhævede Retten, at direktiv 2006/42 ikke fastsætter nogen procedureregel, hvorefter en afgørelse truffet inden for rammerne af sikkerhedsklausulproceduren skal indeholde en analyse af anvendelsen af princippet om det tekniske stade. Desuden indebærer den omstændighed, at der ikke er foretaget en sådan analyse, ikke i sig selv en tilsidesættelse af dette princip.
For det tredje præciserede Retten, at de harmoniserede standarder udgør en del af EU-retten, og selv om de ikke er bindende, kræver den omstændighed, at der træffes et valg om at anvende dem og gøre dem gældende i overensstemmelseserklæringen, at de skal anvendes korrekt. Hvis standarderne anvendes fejlagtigt, kan den kompetente nationale myndighed konstatere, at de omhandlede produkter ikke opfylder kravene, og træffe foranstaltninger inden for rammerne af sikkerhedsklausulproceduren. Eftersom sagsøgeren i det foreliggende tilfælde havde valgt at henvise til en harmoniseret standard, skulle virksomheden have overholdt denne standard fuldt ud. Som følge af den manglende overholdelse af denne standard burde sagsøgeren således have foreslået en anden teknisk løsning, der sikrede det samme sikkerhedsniveau, og have godtgjort, at de omhandlede produkter var i overensstemmelse med de respektive væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav.