Language of document : ECLI:EU:T:2014:883

RETTENS DOM (Appelafdelingen)

15. oktober 2014

Sag T-663/13 P

Revisionsretten for Den Europæiske Union

mod

BF

»Appel – personalesag – ansættelse – udnævnelse til en stilling som direktør for menneskelige ressourcer – afslag på ansøgning – forpligtelse til at begrunde den rapport, der blev fremlagt af udvælgelseskomitéen«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 17. oktober 2013 i sag F-69/11, BF mod Revisionsretten, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Revisionsretten for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler BF’s omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – procedure til besættelse af en stilling som direktør – sammenligning af ansøgernes fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – de administrative tjenestegrenes forberedelse af ansættelsesmyndighedens afgørelse – lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 2, og art. 45)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – procedure til besættelse af en stilling dom direktør – udvælgelseskomitéen rapport – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 2)

3.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – grænser – forpligtelse til at tage stilling til enhver retskrænkelse, der er gjort gældende – rækkevidde

(Statutten for Domstolen, art. 36, og bilag I, art. 7, stk. 1)

1.      Ansættelsesmyndigheden skal, i forbindelse med dens undersøgelse af ansøgningerne til en stilling som direktør, råde over samtlige oplysninger til støtte for bedømmelsen af ansøgernes fortjenester og kan til dette formål lade sig bistå af de administrative tjenestegrene på de forskellige hierarkiske niveauer i overensstemmelse med de principper, der er forbundet med ethvert hierarkisk system. Nævnte myndighed, der træffer den endelige afgørelse om udnævnelse, skal således selv være i stand til at have kendskab til og bedømme de oplysninger, der i hver fase i udvælgelsesprocedurens forløb på de forskellige administrative niveauer har ført til vedtagelsen af vejledende udtalelser, der er fremlagt for ansættelsesmyndigheden. Det er udelukkende under disse forudsætninger, at ansættelsesmyndigheden kan støtte sin endelige afgørelse på disse udtalelser uden at tilsidesætte vedtægtens artikel 45.

(jf. præmis 25 og 42)

Henvisning til:

Retten: 4. juli 2006, sag T-88/04, Tzirani mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 149, og II-A-2, s. 703, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis

2.      I forbindelse med en procedure til besættelse af en stilling som direktør skal den rapport, som udvælgelseskomitéen skal fremlægge for ansættelsesmyndigheden i henhold til de interne procedureregler, være begrundet og kan ikke indskrænke sig til en angivelse af listen over de mest kvalificerede ansøgere til hver af de pågældende stillinger, opført i alfabetisk orden. Den skal nødvendigvis indeholde elementer til bedømmelse af fortjenesterne hos de ansøgere, som denne komité har udvalgt, for at nævnte myndighed med føje er i stand til, for det første, at foretage en sammenligning af disses bedømmelser og, dernæst, at vælge den ansøger, der er mest egnet til at udføre det arbejde, der er genstand for meddelelsen om den ledige stilling.

(jf. præmis 37 og 43)

3.      Under en appelsag er formålet med Rettens efterprøvelse bl.a. at undersøge, om Personaleretten i tilstrækkelig grad har taget stilling til alle de argumenter, som appellanten har fremført. Personalerettens forpligtelse til at begrunde sine afgørelser kan imidlertid ikke fortolkes som en forpligtelse til at tage nærmere stilling til hvert eneste anbringende, som påberåbes af appellanten, navnlig når det ikke er tilstrækkeligt klart og præcist.

(jf. præmis 70)

Henvisning til:

Domstolen: 9. september 2008, forenede sager C-1208/06 P og C-121/09 P, FIAMM m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 91; 2. april 2009, sag C-202/07 P, France Télécom mod Kommissionen, Sml. I, s. 2369, præmis 41

Retten: 13. december 2011, sag T-311/09 P, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 33