Sag T-672/16

C=Holdings BV

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – fortabelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket C=commodore – begæring om ugyldiggørelse af virkningerne af en international registrering – artikel 158, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 198, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) – artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] – ingen reel brug af visse af de i den internationale registrering omhandlede varer og tjenesteydelser – rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 13. december 2018

1.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – begrebet »rimelig grund« til, at brug ikke har fundet sted – selvstændig og ensartet fortolkning – hindringer, som har en direkte forbindelse med varemærket, der gør brugen heraf umulig eller ufornuftig, og som gør sig gældende uafhængigt af varemærkeindehaverens hensigter

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, og art. 51, stk. 1, litra a)]

2.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – undersøgelse af ansøgningen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – kontorets undersøgelse ex officio – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, art. 42, stk. 2, art. 51, stk. 1, og art. 57, stk. 2)

3.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – figurmærket C=commodore

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 51, stk. 1, litra a), og art. 158, stk. 2]

4.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – bevis for brug af det ældre varemærke – bevis for brug af visse varer og tjenesteydelser – rimelig grund til, at brug af samme varemærke ikke har fundet sted for så vidt angår andre varer eller tjenesteydelser – indvirkning

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, og art. 51, stk. 1, litra a)]

5.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted i løbet af en del af den femårige periode – ingen fortabelse

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, og art. 51, stk. 1, litra a)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 18-20)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34, 37, 38, 42, 44-48, 52-62 og 69)

4.      Det forhold, at der foreligger reel brug for visse af de af det anfægtede varemærke omfattede varer og tjenesteydelser inden for rammerne af fortabelsessagen, er hverken juridisk eller faktisk til hinder for, at der kan foreligge rimelig grund til, at brug af dette samme varemærke ikke har fundet sted for så vidt angår andre varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket. Det fremgår i denne henseende af retspraksis, at reel brug i henhold til artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker skal godtgøres for hver af de af det anfægtede varemærke omfattede varer eller tjenesteydelser, der vil kunne anvendes selvstændigt. Der er imidlertid intet i denne bestemmelses ordlyd eller i nogen anden EU-retlig bestemmelse, der er til hinder for, at reel brug af et varemærke kan godtgøres i forhold til visse varer eller tjenesteydelser, som dette omfatter, samtidig med, at det kan begrundes, at der ikke foreligger en sådan brug i forhold til andre varer eller tjenesteydelser, idet der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

(jf. præmis 41)

5.      Når der inden for en »sammenhængende« periode på fem år hverken er gjort reel brug af det omhandlede varemærke eller foreligger rimelig grund til, at brug af dette ikke har fundet sted, fortabes indehaverens rettigheder som omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker. Hvis det omhandlede varemærke derimod har været genstand for en reel brug, eller hvis en sådan brug er blevet forhindret ved indtrædelsen af rimelige grunde på et tidspunkt i løbet af denne femårige periode, er denne periode ikke længere »sammenhængende«. Det er således tilstrækkeligt, at der foreligger rimelig grund for, at brug af et varemærke ikke har fundet sted på et tidspunkt i løbet af den relevante periode, for at varemærkets indehaver undgår at fortabe sine rettigheder vedrørende dette varemærke. En modsat fortolkning ville være i strid med ordlyden af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, som ikke anvender en sondring mellem de indehavere af EU-varemærke, der har gjort reel brug af deres varemærke, og dem, der har været forhindret heri af rimelige grunde. Formålet, der ligger til grund for nævnte bestemmelse, bekræfter denne fortolkning. Ved at fastsætte muligheden for at berettige, at brug af et EU-varemærke ikke har fundet sted af rimelig grund, har EU-lovgiver søgt at undgå, at varemærkeindehaveren vil fortabe sine rettigheder til dette varemærke, selv om denne objektivt set har været forhindret i at gøre reel brug heraf af grunde, der er uafhængige af indehaverens hensigter, og som derfor er udefrakommende i forhold til nævnte indehaver. Et krav om, at sådanne grunde omfatter hele den femårige periode, ville imidlertid risikere at bringe dette formål i fare. Indtrædelsen af sådanne grunde, selv når de kun har været til stede i en del af den relevante periode, vil nemlig kunne forhindre eller i det mindste forsinke den reelle brug af varemærket ud over denne periode, hvor disse grunde indtrådte. Den omstændighed, at de begivenheder, der vil kunne betegnes som en rimelig grund som omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, er ophørt på et givent tidspunkt i løbet af den relevante periode, betyder således ikke, at varemærkeindehaveren med rimelighed vil kunne genoptage den reelle brug af varemærket med det samme.

På samme måde gør den omstændighed, at sådanne begivenheder ikke er indtrådt i begyndelsen af den relevante periode, men først senere i løbet af denne periode, det ikke muligt at erklære varemærkeindehaverens rettigheder fortabt.

(jf. præmis 63 og 65-68)