RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

9. oktober 2013

Sag F-116/12

Kari Wahlström

mod

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

»Personalesag – midlertidigt ansat – bedømmelsesrapport – begrundelsespligt – årlig dialog med bedømmeren – fastsættelse af mål«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Kari Wahlström har nedlagt påstand om annullation af hendes bedømmelsesrapport for 2010 og om, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex eller herefter »Agenturet«) tilpligtes at betale et beløb på 10 000 EUR i erstatning for det lidte tab som følge af den manglende fastsættelse af mål med henblik på bedømmelsen af hendes faglige præstationer for dette samme år.

Udfald:      Frontex frifindes. Kari Wahlström bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Frontex.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – begrundelsespligt – rækkevidde – pligt til gennem faktuelle oplysninger at understøtte de i bedømmelsesrapporten anførte bemærkninger – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – udfærdigelse, uden at den berørte på nogen måde deltager i proceduren – tilsidesættelse af retten til at blive hørt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – rapport, som er behæftet med en procedurefejl – virkninger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – forpligtelse til at fastsætte de mål, der skal nås – annullation af bedømmelsesrapporten, såfremt dette ikke er tilfældet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      I forbindelse med udfærdigelsen af en bedømmelsesrapport indebærer det vide skøn, som bedømmerne er tillagt, at disse ikke er forpligtet til i de bedømmelsesrapporter, som de udfærdiger, at medtage samtlige faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante, til støtte for deres bedømmelse eller at understøtte disse ved hjælp af konkrete eksempler eller til at undersøge og besvare alle de forhold, som den berørte tjenestemand eller anden ansat måtte anfægte. Bedømmelsesrapporten har nemlig ikke til formål at opstille en udtømmende og rent beskrivende oversigt over de præstationer, som den pågældende tjenestemand har skullet realisere i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som henhører under hans jobfunktion, men på baggrund af fremtrædende træk ved vedkommendes præstationer at fremhæve omfanget af hans kvalifikationer og tjenstlige indsats samt kvaliteten af hans adfærd i tjenesten.

Desuden kan det navnlig ikke foreholdes en ansættelsesmyndighed i forbindelse med et anbringende om manglende begrundelse, at denne ikke har understøttet bedømmelsen af en ansats faglige præstationer ved supplerende konkrete eksempler, når læsningen af den anfægtede bedømmelsesrapport dels allerede giver den berørte tilstrækkelige oplysninger til at gøre sig bekendt med, om rapporten er velbegrundet, eller om den er behæftet med en fejl, som gør det muligt at anfægte dennes lovlighed, og dels gør det muligt for Unionens retsinstanser at udøve deres kontrol med nævnte rapports lovlighed.

(jf. præmis 22, 23 og 26)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 12. september 2007, sag T-249/04, Combescot mod Kommissionen, præmis 86; 8. september 2009, sag T-404/06 P, ETF mod Landgren, præmis 108 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 10. september 2009, sag F-139/07, van Arum mod Parlamentet, præmis 88 og 101; 29. september 2011, sag F-74/10, Kimman mod Kommissionen, præmis 95, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-644/11 P

2.      I forbindelse med udfærdigelsen af en bedømmelsesrapport påhviler det bedømmeren at invitere stillingsindehaveren til en årlig dialog inden 20 arbejdsdage efter begyndelsen af bedømmelsesåret for at undgå, at bedømmelsesrapporten vedtages, før den pågældende ansatte får mulighed for at blive forskriftsmæssigt hørt, således at en manglende dialog mellem tjenestemanden eller den ansatte ligeledes udgør en tilsidesættelse af retten til at blive hørt. En indgående dialog er afgørende i forbindelse med bedømmelsen, eftersom den er nøglen hertil og forudsætter en direkte kontakt mellem den bedømte og bedømmeren, som i sig selv kan fremme en ærlig og indgående dialog, som gør det muligt for de berørte dels nøjagtigt at forstå karakteren af, begrundelsen for og rækkevidden af deres eventuelle uoverensstemmelser, dels at nå til en bedre forståelse.

(jf. præmis 36 og 37)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 30. september 2004, sag T-16/03, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, præmis 40 og 48; 14. september 2006, sag T-115/04, Laroche mod Kommissionen, præmis 36; 25. oktober 2006, sag T-173/04, Carius mod Kommissionen, præmis 69; 25. oktober 2007, sag T-27/05, Lo Giudice mod Kommissionen, præmis 46-49

3.      For at en procedurefejl kan føre til annullation af en retsakt, og navnlig af en bedømmelsesrapport for en tjenestemand eller anden ansat i Unionen, er det en betingelse, at proceduren, såfremt denne fejl ikke havde foreligget, kunne have ført til et andet resultat.

(jf. præmis 40)

Henvisning til:

Domstolen: 21. marts 1990, sag C-142/87, Belgien mod Kommissionen, præmis 48

Retten i Første Instans: 23. april 2002, sag T-372/00, Campolargo mod Kommissionen, præmis 39

Personaleretten: Kimman mod Kommissionen, præmis 76

4.      En tilsidesættelse af de regler, der fastsætter målene for en tjenestemand ved starten af hver bedømmelsesperiode, er væsentlig og begrunder, at den omtvistede bedømmelsesrapport anses for fejlagtig. Eftersom en fastsættelse af målene udgør et grundlæggende referenceelement ved bedømmelsen af en tjenestemands præstationer og ved udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten, vil en afskaffelse af forpligtelsen til formelt at fastsætte målene for den berørte i forbindelse med en omplacering, og dette i forbindelse med en dialog med dennes bedømmer, føre til en forskellig behandling af tjenestemændene hvad angår fastsættelsen af mål, alt efter datoen for deres omplacering. En fastsættelse af mål er a fortiori så meget desto mere væsentlig hvad angår en tjenestemand, som får tillagt nye opgaver i en anden enhed, som han skal integrere sig i hurtigst muligt.

(jf. præmis 45 og 52)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 30. september 2009, sag T-193/08 P, Skareby mod Kommissionen, præmis 71-75

Personaleretten: 13. december 2007, sag F-42/06, Sundholm mod Kommissionen, præmis 39-41; 10. november 2009, sag F-71/08, N mod Parlamentet, præmis 54-60; 12. maj 2011, sag F-66/10, AQ mod Kommissionen, præmis 68, 83 og 84