Language of document : ECLI:EU:T:2014:985





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 25. november 2014 – Royalton Overseas mod KHIM – S.C. Romarose Invest (KAISERHOFF)

(Sag T-556/12)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket KAISERHOFF – det ældre nationale ordmærke KAISERHOFF – suspension af den administrative procedure – regel 20 og 50 i forordning (EF) nr. 2868/95 – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 19)

2.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – pligt til at udvise omhu (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1) (jf. præmis 27)

3.                     EF-varemærker – klagesag – prøvelse ved appelkamrene – suspension af proceduren – betingelser [Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 20, stk. 7, litra c)] (jf. præmis 30, 31 og 33)

4.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – suspension af proceduren – begæring om suspension støttet på en ugyldighedsbegæring indgivet vedrørende det ældre varemærke – afslag på begæringen med den begrundelse, at nævnte skridt foretages under indsigelsessagen – ikke tilladt [Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 20, stk. 7, litra c)] (jf. præmis 38-42)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2535/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem S.C. Romarose Invest Srl og Royalton Overseas Ltd.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 4. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2535/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem S.C. Romarose Invest Srl og Royalton Overseas Ltd annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Royalton Overseas Ltd afholdte omkostninger, herunder de nødvendige omkostninger, der er afholdt af Royalton Overseas i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

3)

S.C. Romarose Invest Srl bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Royalton Overseas afholdte omkostninger, herunder de nødvendige omkostninger, der er afholdt af Royalton Overseas i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.