Sag T-572/11
Samir Hassan
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af pengemidler – annullationssøgsmål – tilpasning af påstandene – for sent anlagt – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – åbenbart urigtigt skøn – ejendomsret – proportionalitet – erstatningspåstand«
Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 16. juli 2014
1. Retslig procedure – retsakter, der under sagens behandling ophæver og erstatter de anfægtede retsakter – begæring om tilpasning af annullationspåstandene, der fremsættes under sagens behandling – frist for indlevering af en sådan begæring – begyndelsestidspunkt – dato for meddelelse af den nye retsakt til de berørte
(Art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP, 2011/782/FUSP, 2012/739/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
2. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der indebærer restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – lovlig – betingelser – umuligt for Rådet at foretage en underretning
(Art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP, 2011/782/FUSP, 2012/739/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
3. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Syrien – forbud mod indrejse og transit samt indefrysning af de pengemidler, som tilhører bestemte personer og enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen – forpligtelse til meddelelse af de omstændigheder, som lægges de pågældende til last – rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, og art. 47; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011)
4. EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til at blive hørt – ret til en retfærdig rettergang og til en effektiv domstolsbeskyttelse – forbud mod indrejse og transit samt indefrysning af de pengemidler, som tilhører bestemte personer og enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien – manglende meddelelse af de omstændigheder, som lægges de pågældende til last, og manglende høring af de nævnte personer og enheder – lovlig
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, og art. 47; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP, 2011/782/FUSP, 2012/739/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
5. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – forbud mod indrejse og transit samt indefrysning af de pengemidler, som tilhører bestemte personer og enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – forpligtelse til at meddele de individuelle og specifikke grunde, der begrunder sådanne foranstaltninger – rækkevidde – fremgangsmåde for meddelelsen
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, og art. 47; Rådets afgørelse 2011/782/FUSP; Rådets forordning nr. 36/2012)
6. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Syrien – forbud mod indrejse og transit samt indefrysning af de pengemidler, som tilhører bestemte personer og enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, der er bekendt for den berørte, og som gør det muligt for denne at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der er truffet over for den pågældende – summarisk begrundelse tilladt
(Art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2011/273/FUSP, 2011/515/FUSP, 2011/522/FUSP, 2011/782/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
7. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Syrien – prøvelsens rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP, 2011/782/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
8. Annullationssøgsmål – dom om annullation – virkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Syrien – risiko for alvorlig og uoprettelig skade for effektiviteten af enhver indefrysning af aktiver, som Rådet i fremtiden måtte vedtage over for personer, der er omfattet af den annullerede retsakt – opretholdelse af virkningerne af de annullerede afgørelser og forordninger indtil udløbet af appelfristen eller indtil afvisning af appellen
(Art. 264, stk. 2, TEUF og art. 266 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2011/515/FUSP, 2011/782/FUSP, 2013/185/FUSP og 2013/255/FUSP; Rådets forordning nr. 843/2011, nr. 36/2012 og nr. 363/2013)
9. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagssammenhæng – bevisbyrde – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
10. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – faktisk og reelt tab – bevisbyrde – ikke opfyldt betingelse
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 31-33, 37 og 38)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 33, 37 og 38)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 48, 49, 52-54 og 57)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 52 og 53)
5. Rådet er, når det råder over adressen på en af de restriktive foranstaltninger omfattet person, forpligtet til at underrette den pågældende om de retsakter, der indeholder sådanne foranstaltninger, gennem en individuel meddelelse. En manglende individuel meddelelse indebærer imidlertid ikke nødvendigvis en annullation af en retsakt, såfremt de rettigheder, der er tillagt den pågældende person – der efterfølgende er blevet sagsøger – er iagttaget. Når Rådet således ikke har opfyldt sin forpligtelse til at meddele en retsakt individuelt, men sagsøgeren har fået kendskab til den pågældende retsakt og har anlagt et søgsmål mod Rådet rettidigt, er vedkommendes ret til forsvar ikke berørt, for så vidt som sagsøgeren har haft lejlighed til at forsvare sig.
(jf. præmis 59-61)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 67-73, 78 og 79)
7. Domstolsprøvelsen af lovligheden af begrundelsen for afgørelsen om at opføre eller opretholde en bestemt persons navn på listen over de personer, der er omfattet af sanktioner vedtaget inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kræver, at prøvelsen ikke begrænses til en bedømmelse af, om den anførte begrundelse er sandsynlig i abstrakt forstand, men indebærer en stillingtagen til, om der er belæg for disse grunde, eller i det mindste én af dem, som i sig selv anses for at kunne begrunde nævnte afgørelse. I denne henseende er det vigtigt, at de af den kompetente EU-myndighed fremlagte oplysninger eller beviser understøtter den begrundelse, som er foreholdt den berørte person. Hvis disse forhold ikke gør det muligt at fastslå, at en del af begrundelsen er velbegrundet, skal Unionens retsinstanser udelukke denne fra grundlaget for afgørelsen om den pågældende opførelse eller opretholdelse af en opførelse.
(jf. præmis 88, 89 og 94)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 96, 98, 99 og 101)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 105 og 106)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 107 og 108)