Sag C-221/17

M.G. Tjebbes m.fl.

mod

Minister van Buitenlandse Zaken

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

 Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. marts 2019

»Præjudiciel forelæggelse – unionsborgerskab – artikel 20 TEUF – artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – statsborgerskab i en medlemsstat og i en tredjestat – fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat og af unionsborgerskab – følger – proportionalitet«

1.        Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – personelt anvendelsesområde –unionsborger, som kun har statsborgerskab i en enkelt medlemsstat, og som ex lege har fortabt dette statsborgerskab – omfattet

(Art. 20 TEUF)

(jf. præmis 32)

2.        Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – statsborgerskab i en medlemsstat – fortabelse ex lege af dette statsborgerskab på grund af en manglende reel tilknytning til denne medlemsstat – fortabelse af unionsborgerskab – lovlighed – betingelser –de nationale myndigheders og retsinstansers mulighed for at prøve følgerne af denne fortabelse af statsborgerskab og lade de pågældende personer generhverve det ex tunc – overholdelse af proportionalitetsprincippet

(Art. 20 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 24)

(jf. præmis 35, 39, 40, 42 og 44-48 samt domskonkl.)

Resumé

EU-retten er ikke til hinder for fortabelse af statsborgerskab i en medlemsstat, og følgelig af unionsborgerskabet, i tilfælde af en varig afbrydelse af den berørte persons reelle tilknytning til denne medlemsstat

Den 12. marts 2019 behandlede Domstolen, Store Afdeling, i dommen i sagen Tjebbes m.fl. (sag C-221/17) spørgsmålet om, hvorvidt fortabelsen ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat, som medfører fortabelse af unionsborgerskab, er forenelig med artikel 20 TEUF, sammenholdt med artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I hovedsagen havde den nederlandske udenrigsminister givet afslag på at behandle pasansøgninger indgivet af nederlandske statsborgere med dobbelt statsborgerskab fra en tredjestat med den begrundelse, at disse personer, herunder en mindreårig, ex lege havde fortabt deres nederlandske statsborgerskab. Den nederlandske ministers afslag var støttet på lovgivningen om nederlandsk statsborgerskab, hvorefter en myndig person fortaber dette statsborgerskab, hvis den pågældende også har statsborgerskab i en anden stat og i løbet af myndighedsalderen uden afbrydelse i en periode på ti år har haft sin hovedbopæl uden for Unionen. Ifølge samme lovgivning fortaber en mindreårig endvidere i princippet sit nederlandske statsborgerskab, hvis den mindreåriges far eller mor fortaber dette statsborgerskab på grund af manglende bopæl i Unionen.

Domstolen fastslog, at EU-retten principielt ikke er til hinder for, at en medlemsstat ud fra almene hensyn fastsætter fortabelse af statsborgerskab, selv om det medfører fortabelse af status som unionsborger. Det er således lovligt, at en medlemsstat antager, at statsborgerskabet er udtryk for, at der består en reel tilknytning mellem denne medlemsstat og dens statsborgere, og følgelig at knytte en sådan manglende reel tilknytning eller ophøret heraf til fortabelsen af statsborgerskab. Det er endvidere lovligt, at en medlemsstat søger at beskytte det forhold, at der inden for samme familie er det samme statsborgerskab, ved at fastsætte, at en mindreårig fortaber sit statsborgerskab, når den ene forælder fortaber sit.

For at en lovgivning som den pågældende nederlandske lovgivning er forenelig med artikel 20 TEUF, sammenholdt med artikel 7 og 24 i chartret om grundlæggende rettigheder, skal den imidlertid give de kompetente nationale myndigheder, herunder i givet fald de nationale retter, mulighed for i tilknytning hertil at prøve følgerne af denne ex lege fortabelse af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat og eventuelt lade de pågældende personer generhverve statsborgerskabet ex tunc i forbindelse med deres respektive ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet dokument, der bekræfter deres statsborgerskab.

I forbindelse med denne prøvelse skal de nationale myndigheder og retsinstanser undersøge, om denne fortabelse af statsborgerskab, når dette medfører fortabelse af status som unionsborger, overholder proportionalitetsprincippet med hensyn til virkningerne heraf for hver enkelt berørte persons situation og i givet fald for situationen for vedkommendes familiemedlemmer i forhold til EU-retten. En sådan undersøgelse kræver en vurdering af den berørte persons individuelle situation og af situationen for vedkommendes familiemedlemmer for at afgøre, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som uforholdsmæssigt – i forhold til det mål, som den nationale lovgiver forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten, og bl.a. retten til respekt for privatliv og familieliv, som er fastsat i artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Hvad angår de omstændigheder vedrørende den berørte persons individuelle situation, der kan være relevante for en sådan vurdering, nævnte Domstolen bl.a. den omstændighed, at den berørte person efter fortabelsen ex lege af sit statsborgerskab og af sin status som unionsborger udsættes for begrænsninger i udøvelsen af sin ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder i givet fald særlige vanskeligheder ved fortsat at rejse til den ene eller anden medlemsstat for dér at opretholde et reelt og regelmæssigt tilknytningsforhold til sine familiemedlemmer eller for dér at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse og tage de nødvendige skridt med henblik herpå. Relevant for denne vurdering er også dels den omstændighed, at den berørte person ikke har kunnet frasige sig sit statsborgerskab i en tredjestat, dels en alvorlig risiko for en væsentlig forværring af vedkommendes sikkerhed eller bevægelsesfrihed, som den berørte person ville blive udsat for som følge af, at vedkommende på det tredjelands område, hvor denne person er bosiddende, ikke har ret til konsulær beskyttelse i henhold til artikel 20, stk. 2, litra c), TEUF.

Hvad angår mindreårige personer skal de kompetente myndigheder desuden tage hensyn til, om der eventuelt foreligger omstændigheder, hvoraf det følger, at den mindreårige persons fortabelse af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat ikke, på grund af følgerne af en sådan fortabelse for denne mindreårige i forhold til EU-retten, er i barnets tarv som fastsat i artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder.