Language of document :

Sag anlagt den 7. februar 2006 - MEGGLE mod KHIM

(Sag T-37/06)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: MEGGLE Aktiengesellschaft (Wasserburg a. Inn, Tyskland) (ved Rechtsanwalt T. Raab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Clover Corporation Limited (North Sydney, Australien)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 22. november 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og afgørelsen om indsigelsen truffet den 30. september 2004 af Indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontorets afdeling for varemærker annulleres.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Clover Corporation Limited

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "HiQ med kløverblad" for varer i klasse 5, 29 og 30 (nr. 2 171 114)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MEGGLE Aktiengesellschaft

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske figurmærke "kløverblad" for varer i klasse 1, 3, 5, 29, 30, 31, 32 og 33 (nr. 980 458) og det tyske figurmærke "kløverblad" for varer i klasse 1, 3, 5, 29, 30, 31, 32 og 33 (nr. 396 52 600)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Fejlagtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1, da der er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Der er en høj grad af lighed mellem disse varemærker, og det ældre varemærke har et stærkt særpræg. Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 1, første og andet punktum, i forordning nr. 40/94, idet Harmoniseringskontoret har tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en ex officio prøvelse af de påberåbte faktiske omstændigheder.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker.