Appel iværksat den 20. december 2023 af Sberbank of Russia PAO til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2023 i sag T-527/22, Sberbank mod Afviklingsinstansen
(Sag C-793/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Sberbank of Russia PAO (ved avocat D. Rovetta samt avvocati M. Campa, M. Moretto, M. Pirovano og V. Villante)
Den anden part i appelsagen: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)
Appellantens påstande
Den appellerede kendelse ophæves og søgsmålet om annullation (i) af afgørelse SRB/EES/2022/19 fra Afviklingsinstansen af 1. marts 2022 om ikke at vedtage en afviklingsordning vedrørende Sberbank Europe AG som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 1 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, og (ii) værdiansættelsesrapport 1 i relation til Sberbank Europe AG, udarbejdet af Afviklingsinstansen den 27. februar 2022, antages til realitetsbehandling.
Sagen hjemvises til Retten med henblik på en undersøgelse af sagens realitet.
Afviklingsinstansen og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i den foreliggende appelsag og sagen i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har påberåbt sig tre hovedanbringender.
For det første tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 4, TEUF og begik adskillige retlige fejl og fordrejninger af faktiske omstændigheder og beviser ved at fastslå, at appellantens retsstilling ikke er direkte påvirket af de anfægtede afgørelser, derudover undlod Retten at begrunde og svare på flere af appellanten fremførte afgørende argumenter, der er understøttet af beviser.
For det andet tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 4, TEUF og fejlfortolkede det juridiske begreb »ejendom«. Retten misforstod den juridiske definition af »bankgruppe og afviklingsgruppe« samt af »aktionær« og »eneaktionær«. Subsidiært, tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 4, TEUF, da den fandt, at »økonomiske virkninger« for appellanten ikke var tilstrækkelige til at fastslå, at denne er direkte berørt.
For det tredje begik Retten en retlig fejl – tilsidesættelse af artikel 20, stk. 15, i forordning nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 126 i Rettens procesreglement – Retten fortolkede annullationspåstanden og appellantens påstande urigtigt.
____________
1 EUT 2014, L 225, s. 1.