Language of document :

Rettens kendelse af 20. december 2021 – Niemelä m.fl. mod ECB

(Sag T-321/17) 1

(Annullationssøgsmål – økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber – specifikke tilsynsopgaver, der overdrages til ECB – afgørelse om inddragelse af et kreditinstituts tilladelse – erstatning af den anfægtede retsakt under sagen – bortfald af tvistens genstand – bortfald af søgsmålsinteresse – ufornødent at træffe afgørelse – erstatningssøgsmål – åbenbart afvisningsgrundlag)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Heikki Niemelä (Ohain, Belgien), Mika Lehto (Espoo, Finland), Nemea plc (St. Julians, Malta), Nevestor SA (Ohain) og Nemea Bank plc (St. Julians) (ved advokat A. Meriläinen)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Hernández Saseta og A. Witte, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Schneider)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/SSM/2017 -213800JENPXTUY75VSO/1 WHD-2017-0003 af 23. marts 2017 om tilbagetrækning af Nemea Bank plc’s tilladelse som kreditinstitut, dels et søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for de tab, sagsøgerne angiveligt har lidt.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse om annullationspåstanden.

Erstatningspåstanden afvises som åbenbart ugrundet.

Heikki Niemelä, Mika Lehto, Nemea plc, Nevestor SA, Nemea Bank plc og Den Europæiske Centralbank (ECB) bærer deres egne omkostninger i forbindelse med annullationspåstanden.

Heikki Niemelä, Mika Lehto, Nemea, Nevestor og Nemea Bank bærer deres egne omkostninger og betaler ECB’s omkostninger i forbindelse med erstatningspåstanden.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 283 af 28.8.2017.