Sag T-55/08

Union des associations européennes de football (UEFA)

mod

Europa-Kommissionen

»Tv-spredningsvirksomhed – artikel 3a i direktiv 89/552/EØF – foranstaltninger truffet af Det Forenede Kongerige vedrørende begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i denne medlemsstat – europamesterskabet i fodbold – afgørelse, hvori foranstaltningerne erklæres for forenelige med fællesskabsretten – begrundelse – artikel 43 EF og 86 EF – ejendomsret«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – afgørelse fra Kommissionen, hvori nationale foranstaltninger vedtaget med hjemmel i artikel 3a i direktiv 89/552 erklæres for forenelige med fællesskabsretten – medlemsstaternes manglende skøn – sag anlagt af den oprindelige indehaver af retten til at dække en begivenhed omfattet af afgørelsen – umiddelbart berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets direktiv 89/552, art. 3a; Kommissionens afgørelse 2007/730)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – muligt at være individuelt berørt af en beslutning, der finder generel anvendelse – betingelser – afgørelse fra Kommissionen, hvori nationale foranstaltninger vedtaget med hjemmel i artikel 3a i direktiv 89/552 erklæres for forenelige med fællesskabsretten – sag anlagt af den oprindelige indehaver af retten til at dække en begivenhed omfattet af afgørelsen – sagsøgeren kunne identificeres på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen – sagsøgeren individuelt berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets direktiv 89/552, art. 3a; Kommissionens afgørelse 2007/730)

3.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – medlemsstaternes mulighed for at pålægge restriktioner for udøvelsen af grundlæggende friheder, der er fastsat i EU-retten – begrundelse – beskyttelse af retten til information

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. og 21. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a, stk. 1)

4.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begivenheder af væsentlig interesse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36, 18. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a)

5.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – nationale procedurer til fastlæggelse af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse

(Rådets direktiv 89/552, art. 3a, stk. 1)

6.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552

(Europa-Parlamentets og direktivets 97/36, 21. betragtning; Rådets direktiv 89/552, art. 3a, stk. 1 og 2)

7.      Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – restriktioner, pålagt af en medlemsstat, der er begrundet i tvingende almene hensyn, og som overholder proportionalitetsprincippet – indirekte indvirkninger på konkurrencen

(Rådets direktiv 89/552)

8.      Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – begrundet i tvingende almene hensyn – bedømmelse i forhold til almindelige retsprincipper – afvisning af foranstaltninger, der ikke er forenelige med grundrettighederne

(Art. 46 EF og 55 EF)

1.      Det princip om gensidig anerkendelse, der er fastsat i artikel 3a, stk. 3, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, og som udløses af en kommissionsafgørelse om forenelighed med fællesskabsretten af foranstaltninger truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 3a, medfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retsvirkningerne af disse foranstaltninger. Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at de tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, overholder de betingelser for tv-transmission i den pågældende medlemsstat af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, der er opført på den liste, der er vedlagt den nævnte afgørelse som bilag, og som er fastsat af den berørte medlemsstat i dens foranstaltninger, og som er blevet godkendt og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kravet om at nå dette resultat påvirker direkte de tv-spredningsforetagenders retsstilling, der hører under andre medlemsstaters jurisdiktion end den medlemsstat, der har truffet disse foranstaltninger, og som ønsker at købe de rettigheder til transmission i denne medlemsstat, som organisatoren af begivenheden oprindeligt var indehaver af. En sådan afgørelse påvirker således umiddelbart retsstillingen for organisatorerne af sådanne begivenheder for så vidt angår de rettigheder, de oprindeligt var indehaver af, og den overlader ikke medlemsstaterne noget skøn med hensyn til det resultat, der skal nås, som skal gennemføres automatisk, og som udelukkende følger af fællesskabsreglerne, uanset indholdet af de særlige foranstaltninger, de nationale myndigheder træffer for at nå målet. Disse organisatorer er således umiddelbart berørt af en sådan afgørelse.

(jf. præmis 32-35)

2.      Andre personer end en beslutnings adressat kan kun gøre gældende, at de berøres individuelt, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten.

Uanset den retlige karakter af og kilden til transmissionsrettighederne til europamesterskabsslutrunden i fodbold (EM), udgør denne slutrunde en begivenhed som omhandlet i 21. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, for så vidt som den tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de nævnte rettigheder, og idet dette ligeledes gjaldt ved vedtagelsen af Kommissionens afgørelse 2007/730 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552. Det var på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse åbenbart, hvem der var organisator af EM og dermed individuelt berørt af afgørelsen.

(jf. præmis 36-38)

3.      Artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed har konkretiseret medlemsstaternes muligheder for på radio- og tv-området at begrænse udøvelsen af de grundlæggende friheder, der er fastsat i den primære fællesskabsret, på grund af tvingende almene hensyn.

Ytringsfriheden, som garanteret ved artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, er en af de grundrettigheder, fællesskabsretsordenen skal beskytte, og udgør et tvingende alment hensyn, som kan begrunde sådanne restriktioner. Ifølge samme artikels stk. 1 omfatter ytringsfriheden ligeledes friheden til at modtage oplysninger.

Som det følger af 18. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552, har de foranstaltninger, der er omhandlet i sidstnævnte direktivs artikel 3a, imidlertid til formål at beskytte retten til information og at sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af begivenheder – nationale eller ikke-nationale – af væsentlig samfundsmæssig interesse. Ifølge 21. betragtning til direktiv 97/36 er en begivenhed af væsentlig interesse, når den er i særklasse, er af interesse for offentligheden i Den Europæiske Union eller i en bestemt medlemsstat eller i en vigtig del af en bestemt medlemsstat, og tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de rettigheder, der er knyttet til begivenheden.

Følgelig er de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552, begrundet i tvingende almene hensyn, da de vedrører begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. Disse foranstaltninger skal endvidere være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og må ikke gå videre end nødvendigt for at nå dette mål.

(jf. præmis 44 og 47-50)

4.      Artikel 3a i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, hvortil der henvises i 18. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552, indebærer ikke en harmonisering af, hvilke specifikke begivenheder medlemsstaterne kan anse for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Heraf følger, at 18. betragtning til direktiv 97/36 ikke kan opfattes således, at det automatisk er foreneligt med fællesskabsretten at opføre EM-slutrunden på en national liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. Betragtningen kan så meget mindre forstås således, at EM-slutrunden under alle omstændigheder retmæssigt kan optages på en sådan liste, uanset hvilken interesse denne turnering vækker i den pågældende medlemsstat.

På trods af den manglende harmonisering af, hvilke specifikke begivenheder medlemsstaterne kan anse for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, indebærer henvisningen til EM-slutrunden i 18. betragtning til direktiv 97/36, at Kommissionen ikke kan anse opførelsen af kampe i denne turnering på en liste over begivenheder for at være i strid med fællesskabsretten med den begrundelse, at den pågældende medlemsstat ikke har meddelt den de specifikke grunde til, at kampene er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Kommissionens eventuelle konklusion om, at det er foreneligt med fællesskabsretten at opføre hele EM-slutrunden på en liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i en medlemsstat, fordi denne turnering på grund af sin karakter med føje kan betragtes som én samlet begivenhed, kan imidlertid anfægtes på grundlag af specifikke omstændigheder, der viser, at mindre betydningsfulde kampe ikke har så stor samfundsmæssig interesse i den pågældende stat.

(jf. præmis 51, 52 og 120)

5.      De procedurer, som medlemmerne fastsætter med henblik på fastlæggelsen af listen over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, skal være klare og gennemskuelige, i den forstand at de skal være baseret på objektive kriterier, der kendes på forhånd af de berørte, således at det undgås, at den skønsmæssige beføjelse, som medlemsstaterne råder over med hensyn til at bestemme, hvilke specifikke begivenheder der skal opføres på deres lister, udøves vilkårligt. Selv om en begivenhed for at kunne opføres på listen ifølge den nævnte artikel 3a skal være af væsentlig samfundsmæssig interesse, er det nemlig af afgørende betydning for, at de nationale afgørelser træffes på en gennemskuelig måde og inden for rammerne af det skøn, medlemsstaterne råder over i denne henseende, at der forinden er fastsat specifikke kriterier for, hvordan denne væsentlighed skal vurderes. Kravet om, at proceduren skal være klar og gennemskuelig, indebærer ligeledes, at det skal fremgå af de dertil knyttede bestemmelser, hvilket organ der har beføjelse til at udarbejde listen over begivenheder, og på hvilken måde berørte parter kan fremsætte deres bemærkninger.

Artikel 3a, stk. 1, kræver imidlertid ikke, at medlemsstaterne fastsætter særskilte procedurer for fastsættelsen af de forskellige kategorier, hvori de kan have fundet det hensigtsmæssigt at inddele begivenhederne af væsentlig samfundsmæssig interesse. At der kun findes én procedure for, hvordan listen som helhed skal udarbejdes, rejser ikke i sig selv tvivl om, at proceduren er klar og gennemskuelig.

(jf. præmis 90, 91 og 100)

6.      Artikel 3a i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed overlader medlemsstaterne et vidt skøn ved at bestemme, at det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte, hvilke begivenheder der er af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i 21. betragtning til direktiv 97/36 om ændring af direktiv 89/552.

Når en begivenhed er af væsentlig samfundsmæssig interesse i en medlemsstat, tilsidesætter Kommissionen ikke ligebehandlingsprincippet, hvis den i forbindelse med den kontrol, den foretager i medfør af artikel 3a, stk. 2, i direktiv 89/552, undlader at modsætte sig, at begivenheden er blevet opført på den liste, den pågældende medlemsstat har udarbejdet, med den begrundelse, at en anden begivenhed, som eventuelt er af endnu større interesse for dette samfund, ikke er opført på den.

Med hensyn til at vælge mellem flere konkrete begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i direktiv 97/36 kan det nemlig ikke direkte eller indirekte pålægges medlemsstaterne at opføre andre begivenheder på deres liste over begivenheder end dem, de vælger at medtage på den, og at fravige bestemmelserne i traktaten i større udstrækning, end de ønsker.

(jf. præmis 119, 194 og 195)

7.      Konsekvenserne af, at tv-spredningsforetagender tilhørende den anden af de kategorier, som er fastsat i en medlemsstats lovgivning, på grund af den betydning, det har for dem at have eneret på tv-transmission af EM-slutrundekampe, ikke er interesserede i at købe ikke-eksklusive transmissionsrettigheder, er en indirekte følge af de restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, som den omhandlede medlemsstats foranstaltninger medfører. De restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, det indebærer, at samtlige EM-slutrundekampe er blevet opført på listen over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i denne medlemsstat, er imidlertid begrundet i tvingende almene hensyn og hverken uegnede eller uforholdsmæssige. Den indvirkning på antallet af potentielle konkurrenter, som er en uundgåelig følge af sådanne hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser, kan derfor ikke anses for at være i strid med traktatens artikler om konkurrence. Det påhviler følgelig ikke Kommissionen at gennemføre en mere grundig undersøgelse vedrørende de nævnte konsekvenser.

(jf. præmis 163 og 164)

8.      Når en medlemsstat påberåber sig bestemmelser som artikel 46 EF og 55 EF for at begrunde retsforskrifter, som kan begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, skal denne begrundelse, som er hjemlet i fællesskabsretten, fortolkes i lyset af de almindelige retsgrundsætninger, herunder grundrettighederne. En sådan national retsforskrift kan derfor kun omfattes af undtagelserne i de nævnte bestemmelser, såfremt de er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Fællesskabets retsinstanser skal beskytte. På samme måde kan det ikke accepteres, at en national foranstaltning, som ikke er forenelig med grundrettighederne, såsom ejendomsretten, anses for omfattet af de fastsatte undtagelser, fordi den er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom at offentligheden skal have adgang til tv-transmission af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse.

(jf. præmis 179)