Sag T-517/09

Alstom

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for elektriske transformatorer – beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – begrebet virksomhed – tilregnelse af ulovlig adfærd – formodning om, at et moderselskab udøver afgørende indflydelse på sit datterselskabs adfærd – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 27. november 2014

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – vurdering af begrundelsespligten i forhold til den konkrete sags omstændigheder

(Art. 253 EF)

2.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for moderselskabets afgørende indflydelse på sine helejede eller næsten helejede datterselskaber – det relevante tidspunkt – tidspunktet for gennemførelsen af overtrædelsen

(Art. 81 EF)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, hvorved der pålægges bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, og som er rettet til en flerhed af adressater – et datterselskabs praksis tilregnet dets moderselskab – en udførlig begrundelse nødvendig – beslutning, der udelukkende er støttet på en afkræftelig formodning om en faktisk udøvelse af en bestemmende indflydelse – rækkevidden af begrundelsespligten

(Art. 81 EF og 253 EF)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, hvorved et moderselskab holdes ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd – afhjælpning af en begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt

(Art. 81 EF og 253 EF)

5.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – domstolskontrol – oplysninger, der kan tages i betragtning af EU’s retsinstanser – oplysninger, som ikke er indeholdt i en beslutning, hvorved et moderselskab holdes ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd, og som vedrører spørgsmålet om moderselskabets deltagelse i overtrædelsen – ikke omfattet

(Art. 81 EF og 253 EF)

6.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – beslutning, hvorved et moderselskab holdes ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd – anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten – påberåbelse af en bunden kompetence – fravær af oplysninger, der med sikkerhed giver anledning til vedtagelsen af en ny indholdsmæssigt identisk beslutning – opretholdelse af søgsmålsinteressen

(Art. 81 EF, 230 EF og 253 EF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28-31)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 49-59, 62-64, 67 og 68)

3.      Når en beslutning om anvendelse af EU’s konkurrenceregler er rettet til en flerhed af adressater og vedrører spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for overtrædelsen, skal den indeholde en tilstrækkelig begrundelse i forhold til hver af adressaterne, navnlig i forhold til de af dem, som i henhold til beslutningen skal bære byrden ved overtrædelsen. I forhold til et moderselskab, der holdes ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd, skal en sådan beslutning således i princippet indeholde en detaljeret redegørelse for, hvorfor det pågældende selskab kan gøres ansvarligt for overtrædelsen.

Hvad nærmere angår en kommissionsbeslutning, som i forhold til visse adressater udelukkende støtter sig på formodningen om udøvelse af en bestemmende indflydelse, er Kommissionen under alle omstændigheder forpligtet til for adressaterne nøje at fremlægge grundene til, at nævnte påberåbte faktiske og retlige omstændigheder ikke har været tilstrækkelige til at afkræfte nævnte formodning. Kommissionens pligt til at begrunde sine beslutninger på dette punkt skyldes navnlig den afkræftelige karakter af nævnte formodning, hvis gendrivelse kræver af de berørte parter, at disse fremlægger bevis på de organisatoriske, økonomiske og retlige forbindelser mellem de omhandlede selskaber.

Kommissionens begrundelse skal i den forbindelse gøre det muligt for Retten at udøve sin prøvelsesret, og det påhviler denne at vurdere alle forhold vedrørende de organisatoriske, økonomiske og retlige forbindelser mellem moderselskabet og datterselskabet, som vil kunne påvise, at datterselskabet handler uafhængigt i forhold til sit moderselskab, og at disse to selskaber derfor ikke udgør en enkelt økonomisk enhed. En sådan undersøgelse er særlig vigtig, fordi datterselskabets uafhængighed i gennemførelsen af sin handelspolitik udgør en af de samlede relevante faktorer, som gør det muligt for moderselskabet at afkræfte formodningen vedrørende dette selskabs afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd, og hvis karakter og betydning kan variere efter de særlige kendetegn for hver enkelt sag.

Det påhviler som følge heraf Kommissionen i hvert enkelt tilfælde at vurdere alle de for den fremførte forhold vedrørende de nævnte forbindelser. Desuden forholder det sig således, at selv om Kommissionen er af den opfattelse, at de forhold, moderselskabet har fremført, ikke er tilstrækkelige til at afkræfte formodningen om dets indflydelse på datterselskabets adfærd på markedet, har den således stadig pligt til at begrunde dette, forudsat at der ikke udelukkende er tale om forhold, som er åbenbart uvedkommende eller uden betydning. Begrundelsespligten er en formel forpligtelse, som kræver, at de betragtninger, som Kommissionen baserer sine konklusioner på, skal fremgå klart og utvetydigt af den anfægtede beslutning, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 72-75, 102 og 106)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 77, 110 og 111)

5.      Hvad angår domstolskontrollen af en kommissionsbeslutning, hvorved der pålægges bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, gælder det, at selv om det er rigtigt, at den fulde prøvelsesret, som Retten er tillagt på bødeområdet, kan begrunde, at der fremlægges og tages hensyn til yderligere oplysninger, som det ikke er nødvendigt at nævne i beslutningen i medfør af begrundelsespligten, gælder dette kun for spørgsmålet om vurderingen af, om den pålagte bøde er passende. Følgelig kan Retten ikke tage hensyn til oplysninger vedrørende det forhold, at et moderselskab holdes ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd, eftersom dette afhænger af, om der forelå en økonomisk enhed mellem disse to selskaber, og i sidste ende om moderselskabet deltog i den overtrædelse, der gav anledning til en sanktion. Dette spørgsmål vedrører imidlertid prøvelsen af denne beslutnings lovlighed og ikke vurderingen af, om størrelsen af den bøde, som moderselskabet blev pålagt, var passende.

Det forholder sig i øvrigt således, at selv om EU’s retsinstanser kan fastslå, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten i forbindelse med udmålingen af de bøder, der er blevet pålagt for overtrædelser af artikel 81, stk. 1, EF, men samtidig påpege, at såfremt den løsning, Kommissionen har valgt, skulle blive stadfæstet for så vidt angår realiteten, medfører denne tilsidesættelse hverken, at den anfægtede beslutning bliver annulleret, eller at bødebeløbet bliver nedsat, kan denne vurdering ikke overføres på kontrollen af lovligheden af en kommissionsbeslutning, såfremt Kommissionen deri har fastslået den berørte virksomhed ansvar.

(jf. præmis 112, 114 og 115)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 116 og 117)