Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 19. januar 2024 – G.L. mod AB SpA

(Sag C-38/24, Bervidi 1 )

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: G.L.

Kassationsindstævnt: AB SpA

Præjudicielle spørgsmål

a)    Skal EU-retten, i givet fald også i lyset af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, fortolkes således, at »plejeren« med familiær tilknytning til en alvorligt handicappet mindreårig, som gør gældende, at denne er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af den ydede pleje, har ret til at påberåbe sig den beskyttelse mod forskelsbehandling, som Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 1 ville anerkende den berørte handicappede, såfremt denne var den berørte arbejdstager?

b)    Hvis spørgsmål a) besvares bekræftende, skal EU-retten, i givet fald også i lyset af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, da fortolkes således, at den ovennævnte »plejers« arbejdsgiver er forpligtet til at foretage rimelige tilpasninger med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling i forhold til andre arbejdstagere også overholdes over for denne »plejer«, på tilsvarende måde som med hensyn til handicappede i kraft af artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv?

c)    Hvis spørgsmål a) og/eller spørgsmål b) besvares bekræftende, skal EU-retten, i givet fald også i lyset af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, da fortolkes således, at begrebet »plejer«, som er relevant i forbindelse med anvendelse af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, omfatter enhver person, som er familiemedlem eller samlever, og som i et hjem, selv uformelt, alene og uden vederlag, yder kvantitativt relevant, kontinuerlig og langvarig pleje til en person, der på grund af sit alvorlige handicap er ude af stand til selv at udføre de daglige aktiviteter, eller skal EU-retten fortolkes således, definitionen af »plejer« har større eller mindre rækkevidde end det ovenstående?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     EFT 2000, L 303, s. 16.