RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

15. april 2015

Sag F-96/13

Nikolaos Pipiliagkas

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – forflyttelse i tjenestens interesse – vedtægtens artikel 26 – ret til forsvar«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Nikolaos Pipiliagkas bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndigheds afgørelse om, med virkning fra den 1. januar 2013, gennem en forflyttelse at omplacere sagsøgeren til afdelingen »Common Resources Directorate« i generaldirektoratet »Mobilitet og Transport« (herefter »GD Mobilitet«) i Bruxelles (Belgien).

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelse af 19. december 2012 om at omplacere sagsøgeren til »Common Resources Directorate« i generaldirektoratet »Mobilitet og Transport« i Bruxelles (Belgien) med virkning fra den 1. januar 2013 annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Nikolaos Pipiliagkas’ omkostninger.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – begæring fremsat af en tjenestemand om fjernelse af visse dokumenter fra sagsakterne, idet det gøres gældende, at de ikke er indsat i hans personlige aktmappe – afvisning

(Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 137, stk. 2; tjenestemandsvedtægten, art. 26)

2.      Tjenestemænd – personlig aktmappe – dokumenter, som skal forefindes heri – afgørelse, der påvirker en tjenestemands tjenesteforhold – begreb – meddelelser fra tjenestemænd, der tager afstand fra holdningen hos en anden tjenestemand, der efterfølgende er blevet omplaceret – omfattet

[Tjenestemandsvedtægten, art. 26, stk. 1, litra a)]

3.      Tjenestemænd – afgørelse, der påvirker en tjenestemands tjenesteforhold – hensyntagen til oplysninger, der ikke fremgår af den ansattes personlige aktmappe – afgørende indflydelse – annullation – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 26, stk. 2, og art. 90, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – principper – ret til forsvar – pligt til at høre den pågældende før vedtagelsen af en akt, der indeholder et klagepunkt – rækkevidde

1.      Vedtægtens artikel 26 forbyder en institution mod en tjenestemand at påberåbe sig eller gøre sådanne dokumenter gældende, der skal være indeholdt i hans personlige aktmappe, og som ikke er blevet nævnt i denne, således at en afgørelse truffet af administration, der lægger sådanne dokumenter til grund, skal annulleres. Imidlertid regulerer denne artikel på ingen måde, hvorvidt disse dokumenter kan indgå i en retssag.

I øvrigt ville den omstændighed at bortse fra de fremlagte dokumenter i forbindelse med en sådan retssag bevirke, at Unionens retsinstanser forhindres i at prøve de anbringender, som er blevet fremsat for dem, og som støtter sig på de nævnte dokumenter. I denne forbindelse ville det ikke give mening under sagen at bortse fra dokumenter, der har været anvendt i forbindelse med prøvelsen af et anbringende, efter et retsmøde, der netop tog disse dokumenter i betragtning med henblik på en stillingtagen til det nævnte anbringende. Desuden ville et sådant skridt være i strid med artikel 137, stk. 2, i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret, i henhold til hvilken EU-Personalerettens Justitskontor i tilfælde af appel fremsender sagens akter til Rettens Justitskontor.

(jf. præmis 26 og 27)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: domme Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, T-96/95, EU:T:1997:25, præmis 42, og de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Sequeira Carvalho, T-40/07 P og T-62/07 P, EU:T:2009:382, præmis 99

2.      Vedtægtens artikel 26, stk. 1, litra a), forpligter i sig selv ikke administrationen til i den personlige aktmappe at indsætte et hvilket som helst dokument vedrørende en tjenestemand. Der foretages således en sondring mellem dels »dokumenter«, der kun skal være indeholdt i den personlige aktmappe, hvis de er relevante for den pågældende tjenestemands tjenesteforhold, og »bedømmelser«, der kun skal indsættes heri, såfremt de vedrører hans kvalifikationer, indsats eller adfærd, dels ethvert andet dokument, der vedrører den pågældende tjenestemand.

Ved at omfatte de ovennævnte bedømmelser henviser vedtægtens artikel 26, første afsnit, litra a), til formelle, officielle dokumenter vedrørende tjenestemændenes kvalifikationer, indsats eller adfærd. Dokumenter, der omhandler faktiske omstændigheder eller konkrete forhold vedrørende tjenestemandens adfærd, der efterfølgende anvendes til at træffe en afgørelse vedrørende hans tjenesteforhold og hans karriere, såsom en udtalelse i form af et notat, der indeholder en bedømmelse af tjenestemandens kvalifikationer eller adfærd, eller allerede eksisterende dokumenter, der indeholder en angivelse af alle de forhold, som foreholdes denne, eller endog samtlige dokumenter, der kan være af betydning for tjenestemandens tjenesteforhold og karriere, skal dog også være indeholdt i den personlig aktmappe. Imidlertid forbyder vedtægtens artikel 26 på ingen måde en institution at indlede en undersøgelse og at oprette en aktsamling herom, og de eneste dokumenter vedrørende denne undersøgelse, der skal indsættes i tjenestemandens personlige aktmappe, er eventuelle afgørelser om sanktioner, der træffes på grundlag af sagsakterne i undersøgelsen.

Derudover kan blotte e-mails i princippet ikke anses for at være bedømmelser som omhandlet i vedtægtens artikel 26 første afsnit, litra a). Ligeledes kan et notat, der ikke er udarbejdet af en administrativ myndighed, heller ikke anses for at være en bedømmelse som omhandlet i vedtægtens artikel 26, stk. 1, litra a).

Et dokument, der vedrører en tjenestemands tjenesteforhold, og som kan have afgørende betydning for afgørelsen, skal i princippet være blevet meddelt den pågældende tjenestemand og derefter indsat i dennes personlige aktmappe. Hvad nærmere bestemt angår en afgørelse om omplacering af en tjenestemand gælder, at uanset det forhold, at afgørelsen ikke udgør en bedømmelse af den berørte tjenestemands kvalifikationer, indsats eller adfærd som omhandlet i vedtægtens artikel 26, gælder kravet om meddelelse og indsættelse i den personlige aktmappe a priori i forhold til e-mails eller et notat underskrevet af tjenestemænd og andre ansatte, der tager afstand fra den pågældende tjenestemands holdning, idet de kan have afgørende betydning for afgørelsen, om tjenestemanden skal omplaceres eller ej.

(jf. præmis 42, 43, 46 og 48)

Henvisning til:

Domstolen: dom Ojha mod Kommissionen, C-294/95 P, EU:C:1996:434, præmis 67

Retten i Første Instans: domme Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, EU:T:1997:25, præis 42, Apostolidis mod Domstolen, T-86/97, EU:T:1998:71, præmis 36, Ojha mod Kommissionen, T-77/99, EU:T:2001:71, præmis 57, Recalde Langarica mod Kommissionen, T-344/99, EU:T:2001:237, præmis 60, Cwik mod Kommissionen, T-155/03, T-157/03 og T-331/03, EU:T:2005:447, præmis 52, og de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Sequeira Carvalho, EU:T:2009:382, præmis 96

Retten for EU-Personalesager: domme Bianchi mod ETF, F-38/06, EU:F:2007:117, præmis 45 og 48, og Talvela mod Kommissionen, F-43/06, EU:F:2007:162, præmis 59-62

3.      Den blotte omstændighed, at visse dokumenter ikke er blevet indsat i en tjenestemands personlige aktmappe, kan ikke retfærdiggøre en annullation af en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, såfremt tjenestemanden faktisk blev gjort bekendt med dokumenterne.

Det følger nemlig af vedtægtens artikel 26, stk. 2, at de dokumenter vedrørende tjenestemandens tjenesteforhold, som ikke kan gøres gældende over for denne, udelukkende er de dokumenter, som tjenestemanden ikke forinden er blevet gjort bekendt med. Bestemmelsen omfatter ikke de dokumenter, der endnu ikke er blevet indsat i hans personlige aktmappe, men som han er blevet gjort bekendt med. Hvis institutionen ikke indsætter sådanne dokumenter i den pågældende tjenestemands personlige aktmappe, vil han altid have mulighed for at indgive en ansøgning herom i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, og en administrativ klage, såfremt denne ansøgning afslås. Institutionen kan imidlertid under ingen omstændigheder være afskåret fra at træffe en afgørelse i tjenestens interesse på grundlag af dokumenter, som tjenestemanden på forhånd er blevet gjort bekendt med, blot fordi de ikke er blevet indsat i hans personlige aktmappe.

(jf. præmis 49)

Henvisning til:

Domstolen: dom Ojha mod Kommissionen, EU:C:1996:434, præmis 68

Retten i Første Instans: dom Recalde Langarica mod Kommissionen, EU:T:2001:237, præmis 60

4.      Den pågældende tjenestemands blotte kendskab til de faktuelle elementer, der ligger til grund for en afgørelse, der indeholder et klagepunkt imod ham, kan ikke anses for et tilstrækkeligt bevis for, at vedkommende har haft mulighed for at forsvare sine interesser forud for vedtagelsen af denne. For at overholdelsen af tjenestemandens ret til forsvar er sikret, må det yderligere kræves, at institutionen på en hvilken som helst måde godtgør, at den forinden havde sat nævnte tjenestemand i stand til at forstå, at de pågældende faktuelle elementer, selv om de ikke var vedlagt hans personlige aktmappe, kunne begrunde en afgørelse, der indeholder et klagepunkt imod ham. Derudover følger det af princippet om retten til forsvar, som retten til at blive hørt er et udtryk for, at den berørte part, inden der træffes afgørelse i en sag, der er bebyrdende for ham, skal sættes i stand til effektivt at fremsætte sine bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen. I det tilfælde, hvor en tjenestemands overordnede indkalder denne sidstnævnte til en samtale, skal administrationen i denne forbindelse sørge for, at den pågældende tjenestemand bliver klart orienteret om den påtænkte foranstaltning og specielt om formålet med samtalen, således at han i fornødent omfang kan tilkendegive sin opfattelse inden vedtagelsen af en afgørelse, som berører ham ugunstigt.

For at en tilsidesættelse af retten til at blive hørt kan medføre annullation af den afgørelse, der indeholder et klagepunkt, er det imidlertid fortsat nødvendigt at undersøge, om proceduren uden denne mangel ville have fået et andet udfald. I forbindelse med denne undersøgelse skal der tages hensyn til alle sagens omstændigheder – bl.a. klagepunkternes karakter og omfanget af de processuelle fejl, der er begået i forhold til de garantier, som tjenestemanden har kunnet nyde godt af.

Når afgørelsen, der indeholder et klagepunkt, hviler på klagepunkter, der er baseret på subjektive værdivurderinger, der således i sagens natur kan ændres, ville tjenestemanden i denne forbindelse, såfremt han var blevet hørt, før den nævnte afgørelse blev truffet, have kunnet gøre sine synspunkter gældende og således måske have opnået en ændring af de bedømmelser, der blev foretaget i forhold til denne.

(jf. præmis 55, 57, 65 og 66)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Sequeira Carvalho, EU:T:2009:382, præmis 94

Retten for EU-Personalesager: domme Nastvogel mod Rådet, F-4/10, EU:F:2011:134, præmis 94, Possanzini mod Frontex, F-124/11, EU:F:2013:137, præmis 60, CH mod Parlamentet, F-129/12, EU:F:2013:203, præmis 38, Delcroix mod EU-Udenrigstjenesten, F-11/13, EU:F:2014:91, præmis 35 og 42, og Tzikas mod ERA, F-120/13, EU:F:2014:197, præmis 55