Language of document : ECLI:EU:T:2011:448

Sag T-29/08

Liga para Protecção da Natureza (LPN)

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – afslag på aktindsigt – dokumenter angående en igangværende traktatbrudssag, der vedrører en plan om at bygge en dæmning over floden Sabor – undtagelsen om beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – miljøoplysninger – forordning (EF) nr. 1367/2006 – forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse – tungtvejende offentlig interesse«

Sammendrag af dom

1.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje led)

2.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – anmodning om adgang til miljøoplysninger – anvendelse af forordning nr. 1367/2006 som lex specialis i overensstemmelse med forordning nr. 1049/2001 – indvirkning

(Art. 255 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, og forordning nr. 1367/2006, 8. og 15. betragtning, art. 3 og art. 6, stk. 1)

3.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – anmodning om adgang til miljøoplysninger – retlig formodning om, at der foreligger afgørende en tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af oplysninger vedrørende emissioner til miljøet – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, og forordning nr. 1367/2006, art. 6, stk. 1)

4.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – udelukkelse af forpligtelsen – betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4)

5.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje led)

1.      Lovligheden af den anfægtede retsakt under et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF skal bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da den anfægtede retsakt blev udstedt.

Når der på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev vedtaget, efter artikel 226 EF er indledt en traktatbrudsprocedure, har Kommissionen principielt ret til at påberåbe sig undtagelsen vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Når Kommissionen nægter at give aktindsigt i de pågældende dokumenter med henvisning til denne undtagelse, skal den dog for det første opfylde sin forpligtelse til at undersøge, om disse dokumenter i deres helhed var omfattet af denne undtagelse, og for det andet foretage en korrekt afvejning af eventuelle tungtvejende offentlige interesser i deres offentliggørelse og hensynet til beskyttelsen af deres fortrolighed.

Risikoen for, at den beskyttede interesse tilsidesættes, skal være rimeligt forudsigelig og må ikke være rent hypotetisk. Som det fremgår af ordlyden af den omhandlede undtagelse, har den ikke til formål at beskytte undersøgelser som sådan, men formålet med undersøgelserne, der inden for rammerne af en traktatbrudsprocedure består i at tilskynde medlemsstaten til at efterkomme EU-retten.

(jf. præmis 100-102 og 110)

2.      Det fremgår af 8. og 15. betragtning til forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer og navnlig af vendingen »bør med forbehold af mere specifikke bestemmelser i nærværende forordning finde anvendelse på anmodninger om miljøoplysninger«, sammenholdt med denne forordnings artikel 3 og 6, at forordningen er en særlovgivning (lex specialis) i forhold til forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, idet den erstatter, ændrer eller præciserer visse af bestemmelserne i sidstnævnte forordning, når begæringen om aktindsigt omhandler miljøoplysninger eller oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet.

Hvad angår retten til aktindsigt i dokumenter, der indeholder sådanne oplysninger, understøtter 15. betragtning, andet punktum, til forordning nr. 1367/2006 og denne forordnings artikel 6, stk. 1, andet punktum, princippet om, at enhver undtagelse fra en subjektiv rettighed eller et almindeligt EU-retligt princip, herunder undtagelser fra retten til aktindsigt i henhold til artikel 255 EF, sammenholdt med forordning nr. 1049/2001, skal anvendes og fortolkes restriktivt. Dette krav om, at undtagelserne i forordning nr. 1049/2001 fortolkes restriktivt, forstærkes dels af behovet for, at den berørte institution tager hensyn til den offentlige interesse i, at disse oplysninger offentliggøres, og til, hvorvidt disse oplysninger vedrører emissioner til miljøet, dels af den omstændighed, at forordning nr. 1049/2001 ikke indeholder tilsvarende præciseringer om de nævnte undtagelsers anvendelse på dette område.

(jf. præmis 105 og 107)

3.      Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer rokker ikke ved princippet i artikel 4, stk. 2, in fine, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, men ændrer og præciserer kun de vilkår, hvorunder denne institution skal undersøge, om der er en tungtvejende offentlig interesse i oplysningernes offentliggørelse, i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der indeholder miljøoplysninger. Nævnte artikel opstiller således en retlig formodning om, at der er en tungtvejende offentlig interesse i oplysningernes offentliggørelse, når de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet, og forudsat at oplysningerne ikke vedrører en undersøgelse og navnlig en undersøgelse vedrørende mulige overtrædelser af fællesskabslovgivningen.

Det følger heraf, at selv om denne retlige formodning ikke gælder for dokumenter, som vedrører undersøgelser, der iværksættes i forbindelse med traktatbrudssager, fritager denne bestemmelse dog ikke Kommissionen for pligten til i hvert enkelt tilfælde at tage hensyn til, om der foreligger tungtvejende offentlige interesser i offentliggørelsen, navnlig med hensyn til miljøoplysninger i bredere forstand end oplysninger om »emissioner til miljøet«, og til at foretage afvejningen af de tungtvejende offentlige interesser i deres offentliggørelse og hensynet til beskyttelsen af deres fortrolighed.

Selv om artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 ganske rigtigt kan medføre, at der gives mere omfattende adgang til miljøoplysninger, har det ingen betydning for, om den berørte institution skal foretage en konkret og individuel undersøgelse af de dokumenter eller oplysninger, der anmodes om. De betingelser, hvorunder denne institution ifølge retspraksis undtagelsesvis kan afholde sig fra at foretage en sådan konkret og individuel undersøgelse, finder tilsvarende anvendelse, når det er åbenbart, at de pågældende dokumenter tilhører den samme kategori, som kan være omfattet af undtagelserne i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Selv om det fremgår af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, at formodningen om, at der består en tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelsen af oplysninger om emissioner til miljøet, ikke gælder i forbindelse med en traktatbrudssag, kan alle dokumenter, der er udarbejdet i tilknytning til en sådan traktatbrudssag, således beskyttes som kategori.

(jf. præmis 108 og 117)

4.      Der er en række undtagelser til Kommissionens pligt til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af de dokumenter, som der er begæret aktindsigt i.

Eftersom den konkrete og individuelle undersøgelse, som institutionen i princippet skal foretage ved besvarelsen af en begæring om aktindsigt fremsat på grundlag af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, har til formål at give den pågældende institution mulighed for dels at bedømme, i hvilket omfang en undtagelse til retten til aktindsigt er anvendelig, dels at bedømme muligheden for en delvis aktindsigt, kan den nævnte undersøgelse være ufornøden, når det som følge af de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde er åbenbart, at aktindsigten skal afslås eller tværtimod imødekommes. Dette kan bl.a. være tilfældet, såfremt det er åbenbart, at visse dokumenter som helhed er omfattet af en undtagelse til retten til aktindsigt, eller når det derimod er åbenbart, at de er tilgængelige som helhed, eller endelig når de allerede er blevet konkret og individuelt bedømt af Kommissionen under lignende omstændigheder. Den pågældende institution kan i princippet – også i forbindelse med begrundelsen for et afslag – basere sin beslutning på de generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da sådanne generelle betragtninger må antages også at have gyldighed for begæringer om aktindsigt i dokumenter af tilsvarende karakter, forudsat at den i hvert enkelt tilfælde efterprøver, om de generelle betragtninger, der normalt gælder for en bestemt type dokumenter, konkret har gyldighed for det dokument, som der begæres aktindsigt i.

(jf. præmis 113-115)

5.      Hvad angår den kontrol, som Kommissionen skal foretage i forbindelse med en traktatbrudsprocedure, der indledes i henhold til artikel 226 EF, må det fastslås, at denne kontrol er et led i en administrativ funktion, hvor Kommissionen har en vid skønsbeføjelse og etablerer en bilateral dialog med den pågældende medlemsstat.

Parter, der har klaget til Kommissionen, har proceduremæssigt en ganske anden retsstilling under en traktatbrudsprocedure efter artikel 226 EF end den, de f.eks. har under en procedure vedrørende anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler som den, der er fastsat ved forordning nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 EF og 82 EF og ved forordning nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til artikel 81 EF og 82 EF, og hvorunder de klagende parter har særlige processuelle garantier, hvis overholdelse er underlagt en effektiv domstolskontrol, idet der kan anlægges sag til prøvelse af beslutningen om at afvise klagen. De klagere, der er omhandlet i meddelelse 2002/C 244/03 om Kommissionens forbindelser med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten, har imidlertid ikke mulighed for at indbringe et søgsmål for EU’s retsinstanser vedrørende en eventuel beslutning om henlæggelse af deres klage, og de råder ikke over tilsvarende processuelle rettigheder som under en procedure i henhold til de nævnte forordninger, hvor de har mulighed for at stille krav over for Kommissionen om information og høring.

Når sagsøgende part ikke har ret til aktindsigt i dokumenterne i Kommissionens sagsakter i forbindelse med en sådan procedure, må det i analogi med de interesserede parters situation i forbindelse med proceduren for kontrol med statsstøtte fastslås, at der foreligger en generel formodning om, at udbredelsen af dokumenter i sagsakterne i princippet vil være til skade for beskyttelsen af formålet med undersøgelserne. Det er derfor tilstrækkeligt, at Kommissionen efterprøver, om denne generelle formodning gælder for alle de pågældende dokumenter, uden at den behøver at foretage en forudgående konkret og individuel undersøgelse af indholdet af hvert af disse dokumenter. Når traktatbrudsproceduren er blevet indledt på det tidspunkt, hvor afgørelsen om at give afslag på aktindsigt i dokumenterne vedtages, er Kommissionen nødt til at tage udgangspunkt i princippet om, at denne generelle formodning gælder for alle de pågældende dokumenter.

Denne formodning udelukker dog ikke de interesserede parters ret til at bevise, at et givent dokument, som der begæres aktindsigt i, ikke er omfattet af den nævnte formodning, eller at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet i medfør af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

(jf. præmis 126-128)