Language of document :

Rettens dom af 27. februar 2014 – Ezz m.fl. mod Rådet

(Sag T-256/11) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten – indefrysning af midler – hjemmel – begrundelsespligt – faktisk vildfarelse – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ejendomsret – ret til at oprette og drive erhvervsvirksomhed)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ahmed Abdelaziz Ezz (Giza, Egypten), Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed (Det Forenede Kongerige), Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin (London) og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar (Giza) (først ved barrister M. Lester og solicitor J. Binns, derefter ved J. Binns, J. Lewis, QC, barrister B. Kennelly og solicitor I. Burton)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og I. Gurov, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher, M. Konstantinidis og A. Bordes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådes afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4), for så vidt som sagsøgernes navne er opført på listen over de personer og enheder, hvis midler og økonomiske ressourcer indefryses.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Ahmed Abdelaziz Ezz, Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed, Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 89 af 19.3.2011.