RETTENS DOM (Appelafdelingen)
16. maj 2013
Sag T-281/11 P
Diego Canga Fano
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Appel – personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelser for 2009 – afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 13 – sammenligning af fortjenester – retsinstansens prøvelse af åbenbart urigtig skøn«
Angående: Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 24. marts 2011, Canga Fano mod Rådet (sag F-104/09, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Diego Canga Fano bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Rådet har afholdt i appelsagen.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
2. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – rækkevidde – hensyntagen til bedømmelsesrapporter – andre forhold, der kan tages i betragtning
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
3. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Rettens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(art. 257 TEUF); statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)
4. Tjenestemænd – forfremmelse – kriterier – fortjenester – hensyntagen til det udøvede ansvar – rækkevidde – domstolsprøvelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
5. Tjenestemænd – forfremmelse – kriterier – fortjenester – hensyntagen til sproglige kompetencer – rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 41, 42, 84 og 102)
Henvisning til:
Domstolen: 19. marts 1964, sag 27/63, Raponi mod Kommissionen, Sml. s. 247, 268; 1. juli 1976, sag 62/75, de Wind mod Kommissionen, Sml. I, s. 1167, præmis 17; 3. december 1981, sag 280/80, Bakke-d’Aloya mod Rådet, Sml. s. 2887, præmis 10; 3. april 2003, sag C-277/01 P, Parlamentet mod Samper, Sml. I s, 3019, præmis 35
Retten: 11. december 1991, sag T-169/89, Frederiksen mod Parlamentet, Sml. II, s. 1403, præmis 70; 30. november 1993, sag T-76/92, Tsirimokos mod Parlamentet, Sml. II, s. 1281, præmis 21; 29. februar 1996, sag T-547/93, Lopes mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 63, og II, s. 185, præmis 133 og den deri nævnte retspraksis; 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 41; 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 54; 27. september, sag T-156/05, Lantzoni mod Domstolen, Sml. Pers. I-A-2, s. 189, og II-A-2, s. 969, præmis 46; 16. december 2010, sag T-175/09 P, Rådet mod Stols, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 23 og 47 og den deri nævnte retspraksis
2. Den i vedtægtens artikel 45 fastsatte pligt for ansættelsesmyndigheden til at foretage en sammenligning af fortjenesterne hos de tjenestemænd, som kan forfremmes, er et udtryk for såvel princippet om ligebehandling af tjenestemænd som princippet om tjenestemænds adgang til karriere, idet bedømmelsen af deres fortjenester således udgør det afgørende kriterium. I denne henseende bestemmer vedtægtens artikel 45, stk. 1, at ansættelsesmyndigheden ved sammenligningen af deres fortjenester ud over udtalelserne om tjenestemændene tager hensyn til brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab, til og, efter omstændighederne, hvor stort et ansvar de har. Vedtægtens artikel 45, stk. 1, giver nævnte myndighed et vist skøn hvad angår den betydning, som myndigheden ved sammenligningen af fortjenester vil tillægge hvert af de tre kriterier, som er nævnt i denne bestemmelse, dog under hensyntagen til princippet om ligebehandling.
Ansættelsesmyndigheden kan i tilfælde af, at fortjenesterne hos de forfremmelsesværdige tjenestemænd er lige store på grundlag af de tre kriterier, der udtrykkeligt er nævnt i vedtægtens artikel 45, stk. 1, subsidiært tage andre hensyn til andre aspekter, såsom ansøgernes alder og deres anciennitet i lønklassen eller tjenestegrenen, i hvilket tilfælde disse kriterier kan have en afgørende betydning for ansættelsesmyndighedens valg.
(jf. præmis 43 og 44)
Henvisning til:
Retten: 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 24; Lopes mod Domstolen, præmis 133 og 138; 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 115, og II, s. 307, præmis 17; 27. april 1999, sag T-283/97, Thinus mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 353, præmis 48 og 49; 18. september 2003, sag T-241/02, Callebaut mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 1061, præmis 44; 10. juni 2004, sag T-330/03, Liakoura mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 191, og II, s. 859, præmis 46
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 75, 79, 94 og 101)
Henvisning til:
Domstolen: 16. september 1997, sag C-59/96 P, Koelman mod Kommissionen, Sml. I, s. 4809, præmis 31; 28. maj 1998, sag C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 72; 6. april 2006, sag C-551/03 P, General Motors mod Kommissionen, Sml. I. s. 3173, præmis 51 og 54; 21. september 2006, sag C-167/04 P, JCB Service mod Kommissionen, Sml. I, s. 8935, præmis 106
Retten: 8. september 2008, sag T-222/07 P, Kerstens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 37, og II-B-1, s. 267, præmis 60 og 62; 7. december 2011, sag T-274/11 P, Mioni mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 18.
4. Ved sammenligningen af forfremmelsesværdige tjenestemænd, hvor niveauet af ansvar udøvet af en tjenestemand kan afhænge af andre faktorer end den i vedtægten juridiske kvalificering af hans arbejdsopgaver, kan Unionens retsinstanser tage hensyn til de arbejdsopgaver, som faktisk er udført af de berørte tjenestemænd, foruden deres officielle arbejdsopgaver, med henblik på at sikre, at den sammenlignende vurdering, som af ansættelsesmyndigheden foretages af niveauet af det ansvar, som disse udøver, ikke er behæftet med en åbenbar fejl.
(jf. præmis 78)
5. Vedtægtens artikel 45, stk. 1, forudsætter ikke, at den pågældende tjenestemand skal have fuldt kendskab til et sprog, for at der kan tages hensyn hertil som et kriterium for sprogkundskaber. Det hertil krævede minimumskendskab skal nemlig fastsættes i henhold til behovet for ydelsen, navnlig afhængig af karakteren af det arbejde, der skal udføres.
(jf. præmis 117)