Sag T-204/11

(offentliggørelse i uddrag)

Kongeriget Spanien

mod

Europa-Kommissionen

»Forbrugerbeskyttelse – forordning (EU) nr. 15/2011 – metoder til påvisning af lipofile toksiner i levende toskallede bløddyr – erstatning af metoden med bioassay med mus med metoden til væskechromatografi-massespektrometri (LC-MS/MS) – artikel 168 TEUF – proportionalitet – berettiget forventning«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 11. februar 2015

1.      Menneskers sundhed – gennemførelsesforanstaltninger – EU-institutionernes skønsbeføjelse – Kommissionens forordning, der nødvendiggør en kompleks vurdering – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning – nødvendigt at fremlægge beviser, der kan bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for denne retsakt, bliver usandsynlige

(Kommissionens forordning nr. 15/2011)

2.      Annullationssøgsmål – Kommissionens forordning, der nødvendiggør en kompleks vurdering – domstolskontrol – grænser – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen

(Art. 263 TEUF)

3.      Menneskers sundhed – fastlæggelse af risikoniveauet – vurdering af de videnskabelige metoder til evaluering af de forskellige stoffer – anvendelse af principperne om kompetence, åbenhed og uafhængighed

(Kommissionens forordning nr. 15/2011)

4.      Menneskers sundhed – gennemførelsesforanstaltninger – metoder til påvisning af lipofile toksiner i levende toskallede bløddyr – forordning nr. 15/2011 – beskyttelsen af menneskers sundhed af større vægt end selv væsentlige negative økonomiske følger

(Kommissionens forordning nr. 15/2011)

1.      EU-institutionerne har et vidt skøn ved gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed, bl.a. for så vidt angår fastlæggelsen af de mål, der ønskes gennemført, og valget af egnede virkemidler. Dette vide skøn indebærer, at Unionens retsinstanser kun kan foretage en begrænset kontrol. Det nævnte skøn medfører således, at retsinstansernes prøvelse hvad angår sagens realitetsspørgsmål begrænses til en kontrol af, at institutionernes udøvelse af deres beføjelser ikke er behæftet med en åbenbar fejl, at der ikke foreligger magtfordrejning, eller at de ikke åbenbart har overskredet grænserne for deres skøn.

For at godtgøre, at en institution har begået en åbenbar fejl ved vurderingen af komplicerede omstændigheder, der begrunder en annullation af en retsakt, skal sagsøgerens beviser være tilstrækkelig stærke til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for denne retsakt, bliver usandsynlige. Med forbehold af denne vurdering af troværdigheden tilkommer det ikke Retten at sætte sit skøn med hensyn til de komplicerede forhold i stedet for det, der er anlagt af ophavsmanden til denne beslutning. Begrænsningen af den prøvelse, der foretages af Unionens retsinstanser, påvirker imidlertid ikke disses forpligtelse til at tage stilling til den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, oplysningernes troværdighed og sammenhæng, men ligeledes til at kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de heraf dragne konklusioner.

(jf. præmis 30-33)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 123)

3.      Hvad angår beskyttelsen af menneskers sundhed i lighed med overholdelsen af forsigtighedsprincippet skal gennemførelsen af en videnskabelig vurdering af metoder, der anvendes til analyse af forskellige stoffer, foretages på grundlag af en videnskabelig rådgivning, der er baseret på principperne om kompetence, åbenhed og uafhængighed. Disse krav udgør nemlig en vigtig garanti for sagsbehandlingen med henblik på at sikre, at foranstaltningerne er videnskabeligt objektive, og undgå, at der træffes vilkårlige foranstaltninger.

(jf. præmis 131)

4.      Beskyttelsen af menneskers sundhed har større vægt end økonomiske overvejelser, hvorfor den på grund af sin karakter kan begrunde selv væsentlige negative økonomiske følger for visse erhvervsdrivende.

(jf. præmis 141)