Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (Rumænien) den 19. januar 2024 – DADA Music SRL og Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR) mod Asociația Radiourilor Locale și Regionale (ARLR)

(Sag C-37/24, DADA Music og UPFR)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel București

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: DADA Music SRL

Sagsøgt og appellant: Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR)

Intervenient i første instans og appelindstævnt: Asociația Radiourilor Locale și Regionale (ARLR)

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF ¹ og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26/EU ² , sammenholdt med artikel 17 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer et (fast) rimeligt minimumsvederlag til rettighedshavere (fonogramfremstillere), der repræsenteres af kollektive forvaltningsorganisationer, uafhængigt af radio- og tv-selskabernes indtægter og udgifter?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, [er disse artikler da] til hinder for en national lovgivning, der med umiddelbar virkning ophæver de (faste) minimumsvederlag fastsat ved en metode, som er blevet forhandlet af en kollektiv forvaltningsorganisation med brugerne, uden at ændre kriterierne for beregningen af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal frist for forhandlingerne angående nye aftaler (metoder) for beregningen af rimelige vederlag?

Såfremt de første to spørgsmål besvares benægtende, har de nationale retter da beføjelsen, eller i givet fald pligten, til at undersøge, om procentvise vederlag, som beregnes på grundlag af de reelle indtægter, som angives af radio- og tv-selskaberne, er rimelige og forholdsmæssige for rettighedshaverne på den ene side og for brugerne på den anden side, eller om disse vederlag er åbenbart uforholdsmæssigt lave eller, alt efter omstændighederne, åbenbart uforholdsmæssigt høje, og hvilke kriterier kan da anvendes i forbindelse med en sådan vurdering?

Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræftende, har de nationale retter, som konstaterer, at vederlaget i henhold til den ved den nye nationale lovgivning ændrede metode er uforholdsmæssigt lavt, da beføjelse og/eller pligt til at anvende alternative kriterier i stedet for kriteriet om de angivne indtægter – såsom eksempelvis beregning af vederlaget på grundlag af radio- og tv-stationernes udgifter til radio- og tv-udsendelse, på grundlag af vederlaget betalt af lignende radio- og tv-stationer eller efter andre lignende kriterier – for at sikre, at rettighedshaverne oppebærer et rimeligt vederlag, der ikke indebærer en skade for rettighedshavernes legitime interesser, dvs. at dette vederlag ikke er uforholdsmæssigt lavt, men samtidigt heller ikke uforholdsmæssigt byrdefuldt for radio- og tv-selskaberne?

____________

¹     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12.12.2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT 2006, s. 376).

¹     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.2.2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT 2014, L 84, s. 72).