Rettens dom af 5. maj 2011 - CheapFlights International mod KHIM - Cheapflights (Cheapflights med sort fly)
(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-figurmærket Cheapflights med sort fly - det ældre internationale figurmærke CheapFlights - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: CheapFlights International Ltd (Ballybofey, Irland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Cheapflights Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved M. Edenborough, QC)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1607/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem CheapFlights International og Cheapflights Ltd.
Konklusion
1) Afgørelse truffet den 31. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1607/2007-4) annulleres.
2) I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.
3) KHIM og Cheapflights Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler de af CheapFlights International Ltd afholdte omkostninger i sagen for appelkammeret.
____________1 - EUT C 24 af 30.1.2010.