Language of document : ECLI:EU:C:2010:80

Sag C-310/08

London Borough of Harrow

mod

Nimco Hassan Ibrahim

og

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

»Fri bevægelighed for personer – opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat – statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten – børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution – ingen midler til underhold – forordning (EØF) nr. 1612/68 – artikel 12 – direktiv 2004/38/EF«

Sammendrag af dom

1.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – en arbejdstagers børns ret til adgang til undervisning i værtsmedlemsstaten – ret til ophold for at gennemføre almindelig skolegang

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

2.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – børn af en statsborger i en medlemsstat, der er eller har været beskæftiget i værtsmedlemsstaten – forælder, som har den faktiske forældremyndighed over børnene

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 10 og 12; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38)

1.        Børn af en borger i Den Europæiske Union, der har taget bopæl i en medlemsstat på et tidspunkt, hvor en af deres forældre udøvede sin opholdsret som vandrende arbejdstager i denne medlemsstat, har ret til at opholde sig i medlemsstaten for at gennemføre almindelig skolegang dér i henhold til artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Den omstændighed, at børnenes forældre i mellemtiden er blevet skilt, at kun den ene af forældrene er unionsborger, og at denne forælder ikke længere er vandrende arbejdstager i værtsmedlemsstaten, er herved uden betydning.

(jf. præmis 29)

2.        Børn af en statsborger i en medlemsstat, som arbejder eller har arbejdet i værtsmedlemsstaten, og den forælder, som har den faktiske forældremyndighed over dem, kan i sidstnævnte stat påberåbe sig en opholdsret alene på grundlag af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved forordning nr. 2434/92, uden at en sådan ret er underlagt en betingelse om, at de råder over tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i denne stat.

Den ret, som artikel 12 i forordning nr. 1612/68 tildeler en vandrende arbejdstagers barn til på de bedst mulige vilkår at gennemføre sin skolegang i værtsmedlemsstaten, indebærer således nødvendigvis, at barnet har ret til at være ledsaget af den person, der faktisk passer det, og følgelig, at denne person er i stand til at bo sammen med barnet i den nævnte medlemsstat under dets uddannelse. Nævnte bestemmelse skal således anvendes selvstændigt i forhold til de bestemmelser i EU-retten, som regulerer betingelserne for udøvelse af retten til ophold i en anden medlemsstat. En sådan selvstændighed for artikel 12 i forhold til samme forordnings artikel 10 består også i forhold til bestemmelserne i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221, 68/360, 72/194, 73/148, 75/34, 75/35, 90/364, 90/365 og 93/96. Den modsatte løsning kan skade målet om integration af den vandrende arbejdstagers familie i værtsmedlemsstatens miljø som omhandlet i femte betragtning til forordning nr. 1612/68. For at en sådan integration kan lykkes, skal børnene til en arbejdstager, som er statsborger i en medlemsstat, have mulighed for at gennemføre deres skolegang og deres studier i værtsmedlemsstaten for i givet fald at bringe dem til en vellykket afslutning.

Hvad angår betingelsen om, at de pågældende råder over tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, som dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, er en sådan betingelse ikke indeholdt i artikel 12 i forordning nr. 1612/68, som ikke må fortolkes indskrænkende og under alle omstændigheder ikke må fratages sin effektive virkning. Direktiv 2004/38 lader i visse situationer heller ikke opholdsretten i værtsmedlemsstaten for børn, der er skolesøgende, og for den forælder, som har den faktiske forældremyndighed over dem, afhænge af, om de råder over tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

(jf. præmis 31, 42, 43, 52, 56 og 59 samt domskonkl.)