Sag anlagt den 4. september 2013 – Syrian Lebanese Commercial Bank mod Rådet

(Sag T-477/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Syrian Lebanese Commercial Bank S.A. L. (Beirut, Libanon) (ved advokaterne P. Vanderveeren, L. Defalque og T. Bontinck)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Europæiske Union ifalder erstatningsansvar uden for kontraktforhold som følge af de afgørelser, hvorved sagsøgeren er blevet opført og opretholdt i bilag II til Rådets forordning 36/2012/EU.

Som følge heraf træffes der afgørelse om en passende og fuld erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af Unionens ulovlige adfærd, og som svarer til et beløb på 41 074 940 EUR med tillæg af udlignings- og morarenter til den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint, og der tilkendes en foreløbig godtgørelse på 1 mio. EUR, som tilpasses efter de udgifter og investeringer, som sagsøgeren må betale for at genoprette sit image og omdømme.

Subsidiært træffes der, såfremt det lægges til grund, at størrelsen af det lidte tab skal gøres til genstand for en fornyet vurdering, bestemmelse om, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring i henhold til artikel 65, litra d), artikel 66, stk. 1, og artikel 70 i Rettens procesreglement.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende fire anbringender vedrørende den ulovlige adfærd, som foreholdes Rådet i forhold til såvel vedtagelsen af foranstaltningerne om indefrysning af midler som opretholdelsen af disse siden januar 2012:

At der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn vedrørende sagsøgerens involvering i finansieringen af det syriske styre.

At der ikke er givet en tilstrækkelig og præcis begrundelse for de foranstaltninger, som Rådet har truffet over for sagsøgeren.

At der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og af retten til en retfærdig rettergang og til en effektiv domstolsbeskyttelse.

At den af Rådet foretagne undersøgelse er behæftet med mangler, som gør de af Rådet vedtagne restriktive foranstaltninger ulovlige.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de af Rådet trufne foranstaltninger om indefrysning af midler udgør den direkte årsag til de såvel materielle som immaterielle tab, som sagsøgeren har lidt.

På det materielle plan har sagsøgeren anført at have lidt væsentlige operationelle og teknologiske tab især som følge af tabet af forretningsforbindelser til flere europæiske og arabiske banker, et drastisk fald i bankens driftsresultater og tabet af et stort antal bankaktiver siden 2012. Desuden har bankens tidligere leverandør af banksoftware indstillet alle forbindelser med denne.

På det immaterielle plan har sagsøgeren nedlagt påstand om godtgørelse for det tab, der følger af den skade, der er sket på sagsøgerens renommé på grund af de ulovlige foranstaltninger, som Rådet har vedtaget om indefrysning af midler.