Language of document :

Sag anlagt den 23. juli 2014 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-72/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Ortiz Blanco og A. Givaja Sanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den interne udvælgelsesprøve KOM/3/AD9/13 som følge af, at hun ikke var »midlertidigt ansat ved Kommissionen«, hvilket er et adgangskrav.

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 18. september 2013, stadfæstet den 22.oktober 2013, om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøven KOM/3/AD9/13, annulleres.

Om fornødent annulleres afgørelsen, dateret den 11. april 2014 og meddelt sagsøgeren den 14. april 2014, om afslag på klagen af 17. december 2013.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.