Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 16. november 2020 – ROI Land Investments Ltd. mod FD

(Sag C-604/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ROI Land Investments Ltd.

Sagsøgt: FD

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 21, stk. 2, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område 1 (herefter »forordning 1215/2012«) fortolkes således, at en arbejdstager kan sagsøge en juridisk person, som ikke er hans arbejdsgiver og ikke har sin bopæl som omhandlet i artikel 63, stk. 1, i forordning 1215/2012 i en medlemsstat, men som over for arbejdstageren på grundlag af en hensigtserklæring hæfter direkte for krav i medfør af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand, ved retten på det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller ved retten på det sidste sted, hvor han sædvanligvis udførte sit arbejde i ansættelsesforholdet med tredjemanden, hvis ansættelsesaftalen med tredjemanden ikke ville været kommet i stand uden hensigtserklæringen?

Skal artikel 6, stk. 1, i forordning 1215/2012 fortolkes således, at forbeholdet med hensyn til artikel 21, stk. 2, i forordning 1215/2012 udelukker anvendelse af en kompetenceregel, som findes i medlemsstatens nationale lovgivning, og som giver arbejdstageren mulighed for at sagsøge en juridisk person, der under omstændigheder som dem, der er beskrevet i det første spørgsmål, hæfter direkte over for ham for krav på grundlag af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand som »retsefterfølger« for arbejdsgiveren, ved retten på det sædvanlige arbejdssted, hvis der ikke foreligger en sådan kompetence i henhold til artikel 21, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, litra b), nr. i), i forordning 1215/2015?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og det andet spørgsmål besvares bekræftende:

a)    Skal artikel 17, stk. 1, i forordning 1215/2012 fortolkes således, at begrebet »erhvervsmæssig virksomhed« omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold?

b)    Skal artikel 17, stk. 1, i forordning 1215/2012 i bekræftende fald fortolkes således, at en hensigtserklæring, på grundlag af hvilken en juridisk person hæfter direkte for en arbejdstagers krav på grundlag af en individuel arbejdsaftale med en tredjemand, udgør en aftale, som arbejdstageren har indgået med henblik på brug, der må anses for at ligge inden for hans erhvervsmæssige virksomhed?

Såfremt den forelæggende ret efter besvarelsen af ovenstående spørgsmål har international kompetence til at afgøre sagen:

a)    Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) 2 fortolkes således, at begrebet »erhvervsmæssig virksomhed« omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold?

b)    Skal Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, i bekræftende fald fortolkes således, at en hensigtserklæring, på grundlag af hvilken en juridisk person over for en arbejdstager hæfter direkte for krav på grundlag af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand, udgør en aftale, som arbejdstageren har indgået med henblik på brug, der må anses for at ligge inden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed?

____________

1 EUT 2012, L 351, s. 1.

2 EUT 2008, L 177, s. 6.