Sag anlagt den 3. oktober 2008 - CISAC mod Kommissionen

(Sag T-442/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Confederation of Societies of Authors and Composers CISAC (Neuilly-sur-Seine) (ved lawyers J.-F. Bellis og K. Van Hove)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Artikel 3 i Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 - CISAC) annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af artikel 3 i Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 (sag COMP/C2/38.698 - CISAC), hvori det fastslås, at 24 af CISAC's selskaber i EØS har anvendt en samordnet praksis i strid med artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 "ved at have samordnet de territoriale afgrænsninger af de gensidige repræsentationsbemyndigelser, de hver især var tildelt, på en måde, som begrænser en licens til hvert forvaltningsselskabs nationale område".

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at beslutningen begrænser konstateringen af overtrædelsen til tre særlige former for udnyttelse af fremførelsesrettigheder (internet, satellittransmission samt viderespredning pr. kabel), hvorimod aftalerne om gensidig repræsentation generelt dækker alle former for udnyttelse af fremførelsesrettigheder.

Sagsøgeren har gjort to hovedanbringender gældende til støtte for søgsmålet:

Ifølge sagsøgeren begik Kommissionen en skønsfejl og tilsidesatte artikel 81 EF og artikel 253 EF ved at fastslå, at den parallelle territoriale afgrænsning, der følger af de aftaler om gensidig repræsentation, som blev indgået af CISAC-medlemmer inden for EØS, er resultatet af en samordnet praksis. Det er sagsøgerens opfattelse, at en eventuel klausul om territoriel begrænsning i alle de aftaler om gensidig repræsentation, som dens medlemmer har indgået, ikke er resultatet af en samordnet praksis for at begrænse konkurrencen. Denne situation foreligger snarere, fordi alle selskaberne fandt, at det var i deres medlemmer interesse at optage en sådan klausul i deres aftaler om gensidig repræsentation.

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at såfremt der foreligger en samordnet praksis vedrørende territoriale afgrænsninger, udgør denne ikke en begrænsning af konkurrencen i henhold til artikel 81 EF af to årsager. For det første er den påståede samordnede praksis vedrørende territoriale afgrænsninger ikke ulovlig, fordi den omhandler en form for konkurrence, som ikke er beskyttelsesværdig. For det andet er den påståede praksis, selv om den måtte anses for at begrænse konkurrencen, ikke i strid med artikel 81, stk. 1, EF, fordi den er nødvendig og står i et rimeligt forhold til et legitimt mål.

____________