Language of document :

Rettens dom af 21. oktober 2010 - Agapiou Joséphidès mod Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

(Sag T-439/08) 1

("Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - sagsakter vedrørende støttetildeling til et Jean Monnet-ekspertisecenter til University of Cyprus - sagsakter fra tredjemand - delvist afslag på aktindsigt - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - afvisning - ulovlighedsindsigelse - indsigelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet - indsigelse vedrørende beskyttelse af den forretningsmæssige interesse - begrundelsespligt")

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kalliope Agapiou Joséphidès (Nicosia, Cypern) (ved advokat C. Joséphidès)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og G. Rozet, som befuldmægtigede); og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (ved H. Monet, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation af afgørelse truffet den 1. august 2008 af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur vedrørende en ansøgning om aktindsigt i bestemte sagsakter vedrørende støttetildeling til et Jean Monnet-ekspertisecenter til University of Cyprus, dels om annullation af afgørelse K(2007) 3749 truffet den 8. august 2007 af Kommissionen vedrørende en konkret beslutning om tilsagn om støtte inden for rammerne af programmet for livslang læring, herunder dets underprogram Jean Monnet.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Kalliope Agapiou Joséphidès betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 237 af 20.12.2008.