Sag anlagt den 4. november 2021 – AL mod Kommissionen

(Sag T-714/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AL (ved advokat R. Rata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Principalt annulleres Kommissionens afgørelse af 4. august 2021 (ref. Ares (2021) 4962656) vedrørende den i artikel 90, stk. 2, omhandlede klage, der blev indbragt af sagsøgeren den 9. april 2021 til prøvelse af PMO’s afgørelse af 11. januar 2021 ¹ .

Kommissionens tilpligtes at videregive og fremlægge (i) skriftlige beviser vedrørende den beregning, som ligger til grund for PMO’s afgørelse af 21. november 2019, og (ii) den fulde tekst til »GD HR’s svar på en anden klage«, der delvist blev citeret af PMO i e-mailen af 8. oktober 2020.

Kommissionen tilpligtes at fastlægge de forsørgelsesudgifter, der er afholdt i perioden fra den 1. november 2020 til den 30. september 2021 på baggrund af sagsøgerens moders bopæl i Belgien.

Kommissionen tilpligtes at yde tilskud til sagsøgerens moder, der skal ligestilles med et barn, for perioden fra den 1. november 2020 til den 30. september 2021.

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 4, i bilag VII til tjenestemandsvedtægten og Kommissionens afgørelse af 15. april 2014 om almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende personer, der ligestilles med et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, for så vidt som Kommissionen ved beregningen af sagsøgerens udgifter til forsørgelse af moderen fejlagtigt antog, at sagsøgerens moder havde bopæl i Rumænien og ikke i Belgien. Kommissionen har endvidere fejlagtigt beregnet sagsøgerens udgifter til forsørgelse af moderen til 50% af en tjenestemands grundløn i lønklasse AST 1, løntrin 1, korrigeret med landekoefficienten for Rumænien, til trods for at sagsøgerens moder udgør et fast medlem af sagsøgerens husholdning, hvorfor 40% af grundlønnen (uden korrektion) burde have været lagt til grund.

Andet anbringende om tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 85, eftersom sagsøgeren ikke var medvidende om, at der manglede lovhjemmel til den fejlagtige udbetaling af tillægget for perioden fra den 1. november 2019 til den 31. oktober 2020, og eftersom den fejlagtige udbetaling ikke var så åbenbar, at han burde have kendt til den.

____________

¹     Bemærkning: Den anfægtede afgørelse vedrører betaling af familietillæg i henhold til artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.