Language of document :

Rettens dom af 19. november 2014 – European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Europol

(Forenede sager T-40/12 og T-183/12) 1

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af it-tjenesteydelser vedrørende et dokumentstyringssystem og en intranetportal for virksomheder – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt – ligebehandling – gennemsigtighed – proportionalitet – erstatningsansvar uden for kontraktforhold)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg) og Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne V. Christianos og S. Paliou)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (ved J. Teal og T. de Maignas, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Anestis, solicitor C. Kennedy-Loest og advokaterne N. Pourbaix og D. Vallindas)

Sagens genstand

I sag T-40/12 en påstand om annullation af Europols afgørelse af 22. november 2011 om afvisning af sagsøgernes bud, der blev afgivet i forbindelse med udbud D/C3/1104 vedrørende levering af indholdsstyringssystem for virksomheder (forvaltning af dokumenter, arkiver og forretningsprocesser) og af intranetportal for virksomheder (JO 2011/S 134 222044), og i sag T-183/12 dels en påstand om annullation af Europols afgørelse om at tildele en anden tilbudsgiver den offentlige kontrakt vedrørende det ovennævnte udbud, dels en påstand om erstatning for det tab, der følger af, at sagsøgerne har mistet chancen for at få tildelt denne offentlige kontrakt

Konklusion

1)    Sagerne T-40/12 og T-183/12 forenes med henblik på dommen.

2)    Den Europæiske Politienhed frifindes.

3)    European Dynamics Luxembourg SA og Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Politienhed (Europol) afholdte omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 109 af 14.4.2012.