Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014 – Cascina Tre Pini s.s. mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Regione Lombardia, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Consorzio Parco Lombardo della Valle del Ticino og Comune di Somma Lombardo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato – Italien)

(Sag C-301/12) 1

(Præjudiciel forelæggelse – miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43/EØF – lokaliteter af fællesskabsbetydning – revision af en sådan lokalitets status i tilfælde af forurening eller forringelse af miljøet – national lovgivning, der ikke indeholder mulighed for de pågældende personer for at anmode om en sådan revision – tildeling af en skønsbeføjelse til de kompetente nationale myndigheder til at indlede en procedure om revision af den nævnte status)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cascina Tre Pini s.s.

Sagsøgte: Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Regione Lombardia, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Consorzio Parco Lombardo della Valle del Ticino og Comune di Somma Lombardo

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Consiglio di Stato – fortolkning af artikel 9 og 10 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) – lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF) – revision af lokaliteters status som LAF i tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse – national lovgivning, hvorefter de berørte personer ikke har mulighed for at anmode om en sådan revision – tildeling til de kompetente myndigheder af en skønsmæssig beføjelse til af egen drift at indlede proceduren til revision af lokaliteternes status som LAF – manglende regelmæssig vurdering af betingelserne for revision af lokaliteternes status som LAF – manglende forpligtelse til at underrette de berørte personer om en sådan procedure

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder er forpligtede til at foreslå Europa-Kommissionen en afklassificering af en lokalitet, der er opført på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, når disse myndigheder har modtaget en anmodning fra en ejer af et område, der er omfattet af denne lokalitet, der hævder, at der foreligger en miljømæssig forringelse af denne lokalitet, forudsat at denne anmodning er støttet på den omstændighed, at denne lokalitet til trods for, at artikel 6, stk. 2-4, i dette direktiv, som ændret, overholdes, definitivt ikke længere kan bidrage til bevaringen af naturtyper samt vilde dyr og planter eller til oprettelsen af Natura 2000-nettet.

Artikel 4, stk. 1, og artikel 9 og 11 i direktiv 92/43, som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der alene fastlægger en kompetence for de lokale og regionale myndigheder til at foreslå tilpasning af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning og ikke, i det mindste som en subsidiær ret i tilfælde af passivitet fra de lokale og regionale myndigheders side, for staten, for så vidt som denne tildeling af kompetencer sikrer en korrekt anvendelse af det nævnte direktiv.

____________

1 EUT C 258 af 25.8.2012.