Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 7. august 2023 – DL mod Land Berlin
(Sag C-501/23, Finanzamt Wilmersdorf)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Skyldner og appellant: DL
Kreditor og indstævnt: Land Berlin
Præjudicielle spørgsmål
1. Skal artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, første punktum, sammenholdt med artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (herefter »forordning (EU) 2015/848«) 1 fortolkes således, at stedet, hvorfra en selvstændigt erhvervsdrivende fysisk person udøver aktivitet, udgør et forretningssted, også når aktiviteten ikke udøves under anvendelse af menneskelige midler og materielle aktiver?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, første punktum, i forordning (EU) 2015/848 fortolkes således, at for selvstændigt erhvervsdrivende fysiske personer, der ikke har et forretningssted som omhandlet i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2015/848, anses centret for deres hovedinteresser for at være det sted, hvorfra den selvstændige virksomhed udøves, medmindre andet godtgøres?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2015/848 fortolkes således, at for selvstændigt erhvervsdrivende fysiske personer, der ikke har et forretningssted som omhandlet i artikel 2, nr. 10). i forordning (EU) 2015/848, anses centret for deres hovedinteresser i henhold til artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, første punktum, for at være det sted, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted, medmindre andet godtgøres?
____________
1 EUT 2015, L 141, s. 19.