Language of document : ECLI:EU:T:2005:201

Sag T-316/03

Münchener Rückversicherungs-Gesellschaft AG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ordmærket MunichFinancialServices – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94«

Sammendrag af dom

EF-varemærker – definition på erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – ordmærket MunichFinancialServices

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)]

Ordmærket, der er søgt registreret for »finansielle tjenesteydelser« henhørende under klasse 36 i Nice-arrangementet, er i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 efter opfattelsen hos engelsktalende gennemsnitsforbrugere i Fællesskabet samt hos gennemsnitsforbrugere i andre af Fællesskabets sprogområder – herunder navnlig tyske forbrugere – som i det mindste har et grundlæggende kendskab til engelsk, beskrivende for de tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om EF-varemærket, da den relevante kundekreds ikke vil have vanskeligt ved at opfatte bestanddelen »FinancielServices« som en perfekt engelsksproget beskrivelse af de omhandlede finansielle tjenesteydelser, og idet der intet belæg er for, at tilføjelsen af ordet »Munich« skulle tilføre det ansøgte varemærke en særlig yderligere bestanddel, hvis virkning er, at det fratages sin rent beskrivende karakter i relation til finansielle tjenesteydelser, der udbydes fra München.

(jf. præmis 27, 29, 38 og 43)