Appel iværksat den 19. februar 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 11. december 2012 i sag F-122/10, Cocchi og Falcione mod Kommissionen

(Sag T-103/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og D. Martin, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Giorgio Cocchi (Wezembeek-Oppem, Belgien) og Nicola Falcione (Bruxelles, Belgien)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 11. december 2012 i sag F-122/10, Cocchi og Falcione mod Kommissionen, ophæves.

Det af Giorgio Cocchi og Nicola Falcione anlagte søgsmål i sag F-122/10 afvises eller under alle omstændigheder frifindes Kommissionen.

Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger i appelsagen.

Giorgio Cocchi og Nicola Falcione betaler sagens omkostninger i sagen for Personaleretten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført to anbringender.

1.    Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af begrebet "akt, der indeholder et klagepunkt" derved, at Personaleretten fastslog, at søgsmålet i første instans skulle antages til realitetsbehandling ved at kvalificere Kommissionens forslag til de berørte vedrørende antallet af pensionsgivende tjenesteår, der kan godskrives i forbindelse med en overførsel af deres pensionsrettigheder i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som en akt, der indeholder et klagepunkt.

2.    Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet Personaleretten delvis gav sagsøgerne medhold ved at begå en retlig fejl i forbindelse af fortolkningen af dette princip. Kommissionen har gjort gældende, at de berørte ikke kunne basere en berettiget forventning på dens forslag henset dels til, at disse forslag ligeledes tog hensyn til de tjenesteperioder, der lå efter de berørtes indtræden i tjenesten, dels til, at disse forslag ikke henviste til det faktisk overførte beløb, men til det beløb, der kunne overføres, i modsætning til den klare ordlyd af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

____________