Language of document :

Appel iværksat den 15. april 2022 af Arysta LifeScience Great Britain Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 9. februar 2022 i sag T-740/18, Taminco og Arysta LifeScience Great Britain mod Kommissionen

(Sag C-259/22 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Arysta LifeScience Great Britain Ltd (ved avocat C. Mereu)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Taminco BVBA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Den anfægtede forordning 1 annulleres, og appellanten tilkendes godtgørelse af sine omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag og sagen for Retten, eller appellanten tilkendes godtgørelse af sine omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag, og sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellantens ret til forsvar alene kan gøres gældende med hensyn til de specifikke bestemmelser i artikel 12, stk. 3, og artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 844/2012. Retten begik en retlig fejl ved ikke at fastslå, at proceduren for fornyelse af godkendelsen af stoffer er af rent administrativ art, og at appellanten som følge heraf kan udøve sin ret til forsvar og påberåbe sig andre bestemmelser end dem, der er fastsat i den relevante retlige ramme, som udtrykkeligt fastsætter en sådan ret (f.eks. forordning nr. 1107/2009 1 og nr. 844/2012 2 ).

2.    Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at appellanten ikke kan fjerne en af sine repræsentative anvendelser fra sit anmeldelsesdossier. Ifølge forordning nr. 1107/2009 og nr. 844/2012 afspejler og indebærer friheden til at inkludere de repræsentative anvendelser i starten af fornyelsesproceduren nødvendigvis, at det er muligt at trække dem tilbage under en sådan procedure.

Retten begik ligeledes en retlig fejl ved at fastslå, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA’s) Administrative guidance finder anvendelse. Proceduren for fornyelse er en samlet procedure, der kombinerer to forbundne faser. Det er derfor irrelevant, om EFSA’s Administrative guidance vedrører den procedure, der indledes med »indgivelsen af en ansøgning og afsluttes med vedtagelsen og offentliggørelsen af EFSA’s konklusion«, og om tilbagetrækningen som følge heraf alene kan forekomme under den første fase ved EFSA.

3.    Retten begik en retlig fejl og/eller fordrejede bevismaterialet og traf følgelig en forkert retlig konklusion ved at henvise til anvendelser af stoffet på blade med henblik på at drage konklusioner vedrørende anvendelse ved frøbehandling. Den henviste på usammenhængende vis til spørgsmål vedrørende anvendelse på blade – som appellanten efterfølgende trak tilbage – med henblik på at konkludere, at »Kommissionen […] ikke [havde] pligt til at basere den anfægtede gennemførelsesforordning alene på grunde knyttet til anvendelse af thiram ved frøbehandling«.

Retten begik derudover en retlig fejl og/eller fordrejede bevismaterialet ved at fastslå, at Kommissionen havde ændret den anfægtede forordning korrekt for at tage hensyn til tilbagetrækningen af anvendelse på blade. Den anfægtede forordning danner fortsat grundlag for den manglende fornyelse af thiram på grundlag af spørgsmål vedrørende anvendelse på blade (følgende fremgår f.eks. af 8. betragtning til den anfægtede forordning: »Autoriteten påviste en stor akut risiko for forbrugere og arbejdstagere ved anvendelse af thiram ved bladsprøjtning«), der blev trukket tilbage af appellanten.

4.    Retten begik en retlig fejl, fordrejede bevismaterialet og/eller baserede sine konklusioner på en usammenhængende konklusion, og/eller undlod at give en begrundelse ved at fastslå, at metabolit M1 er relevant i forbindelse med anvendelser ved frøbehandling. Retten burde som følge af tilbagetrækningen af denne form for anvendelse have set bort fra enhver henvisning til metabolit M1 i direkte sammenhæng med anvendelse på blade.

Det samme kan tilskrives Retten for så vidt som den fastslog, at der foreligger en risiko forbundet med frøbehandling som følge af forekomsten af metabolit DMCS. Denne risiko skal, hvad angår metabolit DMCS anses for acceptabel i forbindelse med frøbehandling, eftersom koncentrationen er meget lavere efter frøbehandling og anset for at være mindre end den pågældende tærskel.

5.    Retten foretog en fejlagtig fortolkning af forsigtighedsprincippet, og/eller begik en retlig fejl, og/eller fordrejede bevismaterialet i sagsakterne og traf derfor en forkert retlig konklusion ved at fastslå, at Kommissionen havde foretaget en korrekt konsekvensanalyse i henhold til forsigtighedsprincippet. Kommissionen har ikke foretaget en konsekvensanalyse, men derimod alene fastslået, at »de identificerede risici og problemer [vejede] tungere end indvirkningen af et eventuelt tab af stoffet«. Kommissionen burde i det mindste have angivet de nærmere forhold, der angiveligt blev taget i betragtning for at nå frem til en sådan konklusion.

____________

1     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1500 af 9.10.2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet thiram og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thiram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2018, L 254, s. 1).

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådet direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).

1     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18.9.2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. forordning nr. 1107/2009 (EUT 2012, L 252, s. 26).