Language of document :

Rettens kendelse af 31. august 2011 - IEM mod Kommissionen

(Sag T-435/10) 1

(Annullationssøgsmål - fjerde rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - påstand om tilbagebetaling af forskud udbetalt til gennemførelse af en kontrakt om finansiering af forskning - voldgiftsbestemmelse - skrivelse, hvorved det meddeles, at der vil blive udstedt en debetnota - rykkerskrivelse - akter, som ikke kan adskilles fra kontrakten - afvisning)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: IEM - Erga - Erevnes - Meletes perivallontos kai chorotaxias AE (Athen, Grækenland) (ved advokat N. Sofokleous)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens skrivelse af 7. maj 2010, hvorved det meddeltes, at der ville blive udstedt en debetnota for tilbagebetaling af 105 416,47 EUR svarende til de forskud, som Parthénon AE Oikodomikon - Technikon - Touristikon - Viomichanikon - Emporikon kai Exagogikon Ergasion har betalt til sagsøgeren til gennemførelse af kontrakt FAIR-CT98-9544, indgået inden for rammerne af det fjerde rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, dels af Kommissionens rykkerskrivelse af 14. juli 2010 vedrørende den ikke-betalte hovedstol, som var blevet opkrævet ved debetnota nr. 3241004968.

Konklusion

Sagen afvises.

IEM - Erga - Erevnes - Meletes perivallontos kai chorotaxias AE betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 346 af 18.12.2010.