Language of document : ECLI:EU:T:2014:178





Rettens dom (Niende Afdeling) af 3. april 2014 – Debonair Trading Internacional mod KHIM – Ibercosmetica (SÔ :UNIC)

(Sag T-356/12)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket SÔ :UNIC – ældre nationale ordmærker og EF-ordmærker SO…?, SO…? ONE, SO…? CHIC og ikke-registrerede ordmærker – relative registreringshindringer – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – risiko for forveksling – familie af varemærker – artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 – regel 15, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 2868/95 – formaliteten vedrørende indsigelsen«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 18)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – risikoen for, at der antages at være en forbindelse – ældre varemærker, som har sådanne karakteristika, der gør det muligt at anse dem for at udgøre en del af samme »serie« eller »familie« – betingelser [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 19 og 20)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket SÔ :UNIC – ordmærket SO…?, SO…? ONE et SO…? CHIC [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1,litra b)] (jf. præmis 23, 25, 28, 29 og 32)

4.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 1 og 3) (jf. præmis 52)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. juni 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1033/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Debonair Trading Internacional Ldª og Ibercosmetica, SA de CV.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 4. juni 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1033/2011-4) annulleres, for så vidt som appelkammeret afviste at realitetsbehandle indsigelsen støttet på artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker rejst af Debonair Trading Internacional Ldª for så vidt angår Det Forenede Kongerige og Irland.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.