Language of document : ECLI:EU:T:2008:558





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 10. december 2008 – Giorgio Beverly Hills mod KHIM – WHG (GIORGIO BEVERLY HILLS)

(Sag T-228/06)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket GIORGIO BEVERLY HILLS – det ældre nationale ordmærke GIORGIO – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 20 og 33)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 107/2005-2 og R 187/2005-2) vedrørende en indsigelsessag mellem WHG Westdeutsche Handelsgesellschaft mbH og Giorgio Beverly Hills, Inc.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Giorgio Beverly Hills, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket GIORGIO BEVERLY HILLS for varer i klasse 3, 14, 18 og 25 – ansøgning nr. 417709

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

WHG Westdeutsche Handels-gesellschaft mbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det nationale ordmærke og EF-figurmærket GIORGIO for varer i klasse 18, 24 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen taget til følge for en del af de omhandlede varer

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 21. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 107/2005-2 og R 187/2005-2) annulleres, for så vidt som appelkammeret derved forkastede klagen i sag R 187/2005-2.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Giorgio Beverly Hills, Inc. har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

3)

WHG Westdeutsche Handelsgesellschaft mbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Giorgio Beverly Hills har afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.