Language of document :

Rettens kendelse af 16. januar 2024 – Kaili mod Parlamentet og Den Europæiske Anklagemyndighed

(Sag T-46/23) 1

(Annullationssøgsmål – regler for institutionerne – medlem af Parlamentet – den europæiske chefanklagers anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet – afgørelse truffet af Parlamentets formand om at bekendtgøre denne anmodning for Parlamentet og henvise den til Retsudvalget – retsakter, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eva Kaili (Ixelles, Belgien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Lorenz og A.-M. Dumbrăvan, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (ved L. De Matteis, C. Charalambous og E. Farhat, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation dels af den europæiske chefanklagers anmodning af 15. december 2022 om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet, dels af afgørelsen truffet af Parlamentets formand om at bekendtgøre denne anmodning for Parlamentets plenarforsamling og henvise den til Retsudvalget.

Konklusion

Sagen afvises.

Eva Kaili bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Anklagemyndighed afholdte omkostninger.

____________

1     EUT C 112 af 27.3.2023.