Language of document : ECLI:EU:T:2022:558

RETTENS DOM (Ottende Udvidede Afdeling)

14. september 2022 (*)

»Dumping – import af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt De Forenede Stater – gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688 – artikel 3, stk. 1-3 og 5-8, i forordning (EU) 2016/1036 – salg via forretningsmæssigt forbundne virksomheder – beregning af eksportprisen – EU-erhvervsgrenens tab – beregning af prisunderbuddet – årsagsforbindelse – artikel 9, stk. 4, i forordning 2016/1036 – beregning af skønsmargen – afhjælpning af skade«

I sag T-744/19,

Methanol Holdings (Trinidad) Ltd, Couva (Trinidad og Tobago), ved advokaterne B. Servais og V. Crochet,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved G. Luengo og P. Němečková, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

støttet af

Achema AB, Jonava (Litauen), ved advokaterne B. O’Connor og M. Hommé,

og af

Grupa Azoty S.A., Tarnów (Polen),

Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A., Puławy (Polen),

ved advokaterne B. O’Connor og M. Hommé,

intervenienter,

har

RETTEN (Ottende Udvidede Afdeling),

sammensat af præsidenten, M. van der Woude, og dommerne J. Svenningsen, R. Barents (refererende dommer), T. Pynnä og J. Laitenberger,

justitssekretær: fuldmægtig I. Kurme,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter retsmødet den 18. januar 2022,

afsagt følgende

Dom

1        Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Methanol Holdings (Trinidad) Ltd, nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688 af 8. oktober 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT 2019, L 258, s. 21, herefter »den anfægtede gennemførelsesforordning«).

 Sagens baggrund

 Den administrative procedure

2        Den 13. august 2018 offentliggjorde Kommissionen efter en klage en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat (herefter »UAN«) med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT 2018, C 284, s. 9).

3        Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018 (herefter »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af tendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 frem til den 30. juni 2018 (herefter »den betragtede periode«).

4        Den undersøgte vare i denne undersøgelse var blandinger af UAN i vandig eller ammoniakalsk opløsning, eventuelt med tilsætningsstoffer, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 3102 80 00 (»den pågældende vare«).

5        Sagsøgeren, som er et selskab i henhold til trinidadisk ret, driver virksomhed inden for produktion og salg af blandinger af UAN. I undersøgelsesperioden solgte sagsøgeren UAN til en forretningsmæssigt forbundet kunde i Den Europæiske Union, nemlig Helm AG (herefter »HAG«). Sidstnævnte videresolgte herefter UAN til uafhængige kunder i EU og to forretningsmæssigt forbundne kunder i EU, nemlig Helm Engrais France (herefter »HEF«) og Helm Iberica (herefter »HIB«). Sagsøgeren er den eneste eksporterende producent i Trinidad og Tobago, som har samarbejdet, og virksomhedens eksport udgjorde hele eksporten fra dette land i undersøgelsesperioden.

6        Den 10. april 2019 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2019/576 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af blandinger af [UAN] med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT 2019, L 100, s. 7, herefter »den midlertidige gennemførelsesforordning«).

7        Den 11. april 2019 blev et dokument med oplysninger om Kommissionens foreløbige konklusioner fremsendt til sagsøgeren, som fremsatte sine bemærkninger hertil den 26. april 2019.

8        Den 12. juli 2019 meddelte Kommissionen sagsøgeren de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den nævnte vare med oprindelse i bl.a. Trinidad og Tobago. I 88. betragtning til det dokument, som var vedlagt som bilag til nævnte skrivelse, forklarede Kommissionen bl.a., at den havde besluttet at supplere de beregninger af underbuddet, som var foretaget i den midlertidige fase, i lyset af dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234). Sagsøgeren besvarede denne skrivelse den 22. juli 2019.

9        Den 8. oktober 2019 vedtog Kommissionen den anfægtede gennemførelsesforordning.

10      I den anfægtede gennemførelsesforordnings artikel 1, stk. 2, foreskrives pålæggelse af en endelig antidumpingtold i form af et fast beløb på 22,24 EUR pr. ton af importen af den pågældende vare i EU, der fremstilles af sagsøgeren.

11      Sagsøgeren fremsatte skriftlige bemærkninger under den administrative procedure.

 Resumé af begrundelsen for den anfægtede gennemførelsesforordning

 Stikprøver

12      Hvad angår stikprøverne af EU-producenterne udtog Kommissionen i stikprøverne tre EU-producenter, der tilsammen tegnede sig for mere end 50% af den samlede EU-produktion og det samlede EU-salg.

13      Med hensyn til stikprøverne af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besluttede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at foretage en sådan stikprøve, og tilsendte de tre importører, der havde indvilget i at samarbejde, spørgeskemaer.

14      Hvad angår stikprøven af eksporterende producenter i Rusland og Trinidad og Tobago samt De Forenede Stater (herefter »de berørte lande«) havde kun to eksporterende producenter i Rusland (nemlig Acron Group og EuroChem Group), en i Trinidad og Tobago (nemlig sagsøgeren) samt en i De Forenede Stater (nemlig CF Industries Holdings, Inc.) indvilget i at samarbejde og indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal svar fra eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

 Den pågældende vare og samme vare

15      Den vare, der indgik i undersøgelsen, var blandinger af UAN i vandig eller ammoniakalsk opløsning, eventuelt med tilsætningsstoffer, der tariferes under KN-kode 3102 80 00, med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt De Forenede Stater.

16      Kommissionen fandt, at den pågældende vare, den vare, der produceres og sælges på det nationale marked i berørte lande, samt den vare, der produceres og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, var samme vare.

 Dumping

17      Hvad angår normalværdien af de pågældende varer fra de eksporterende producenter i Trinidad og Tobago konstaterede Kommissionen, at sagsøgeren tilsyneladende var den eneste producent af den pågældende vare i dette land i undersøgelsesperioden.

18      I sagsøgerens tilfælde beregnede Kommissionen, henset til det manglende salg af samme vare på det nationale marked, normalværdien i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 6, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21, berigtiget i EUT 2017, L 266, s. 22, herefter »grundforordningen«). Normalværdien beregnes ved at lægge henholdsvis de gennemsnitlige produktionsomkostninger til samme vare fra den eksporterende producent, der har samarbejdet i undersøgelsesperioden, og de reelle salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (herefter »SA&G-omkostningerne«), som er påløbet i forbindelse med sagsøgerens produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori på det nationale marked i Trinidad og Tobago, til den reelle fortjeneste, som er opnået ved sagsøgerens produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori på nævnte nationale marked.

19      For at beregne eksportprisen fastslog Kommissionen, at sagsøgeren i undersøgelsesperioden udelukkende eksporterede til EU via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører. Hele salget til EU foregik via en forretningsmæssigt forbundet importør med hjemsted i Tyskland. Denne forretningsmæssigt forbundne importør solgte den pågældende vare til uafhængige kunder i Tyskland eller til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Frankrig og Spanien, som derefter solgte den pågældende vare til uafhængige kunder på deres respektive nationale markeder. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i EU, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostningerne og fortyndings- og blandingsomkostninger, samt for en rimelig fortjeneste.

20      Kommissionen sammenlignede herefter normalværdien og eksportprisen på grundlag af prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af normalværdien og eksportprisen foretog Kommissionen i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, justeringer for nedslag, rabatter og forskelle i mængder samt transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

21      Efter denne sammenligning beregnede Kommissionen dumpingmargenen for sagsøgeren og for de øvrige potentielle eksporterende producenter. Denne dumpingmargen blev fastsat til 55,8% ved den anfægtede gennemførelsesforordning.

 Definition af erhvervsgrenen

22      Kommissionen konstaterede, at samme vare blev fremstillet af 20 kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. Disse enheder udgjorde samlet set »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

23      Kommissionen anførte ligeledes, at tre af disse producenter, der tegnede sig for mere end 50% af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven af EU-producenter.

 Skade

24      Kommissionen fandt, at det var muligt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen med oprindelse i de pågældende lande, eftersom de betingelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt.

25      I forbindelse med analysen af importmængden konstaterede Kommissionen en stigning på 64% i importmængden fra de pågældende lande i den betragtede periode samt en stigning på 72% i denne imports markedsandele, som gik fra 21,9 til 37,7% i undersøgelsesperioden. I nævnte periode faldt importmængden fra Trinidad og Tobago, og dens markedsandel gik fra 10,2 til 8,1%.

26      Som led i analysen af virkningerne på priserne sammenlignede Kommissionen i den midlertidige gennemførelsesforordning de stikprøveudtagne EU-producenters priser med priserne for de eksporterende producenter, der havde samarbejdet i de pågældende lande. Med henblik på fastlæggelsen af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden blev der nærmere bestemt foretaget en sammenligning af på den ene side de vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen og på den anden side de tilsvarende vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af uafhængige kunder på EU-markedet.

27      Kommissionen sammenlignede således de eksporterende producenters cif-pris, Unionens grænse, med EU-producenternes pris ab fabrik, som udgjorde 60% af sidstnævntes salg. For så vidt angår det af EU-erhvervsgrenens salg, hvor der påløb søfragtomkostninger for levering af den pågældende vare i havne som f.eks. Rouen (Frankrig) og Gent (Belgien), som udgjorde 40% af EU-producenternes salg, blev det fundet hensigtsmæssigt at anvende priserne for levering i disse havne frem for at beregne priser ab fabrik.

28      Kommissionen konstaterede således, at importen fra de pågældende lande underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6,8% i gennemsnit. Den fandt nærmere bestemt, at den vejede gennemsnitlige underbudsmargen var 6,2% for importen fra Trinidad og Tobago.

29      Kommissionen vurderede dernæst importens virkninger på EU-erhvervsgrenens situation på grundlag af forskellige makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer.

30      Efter angivelsen af skadesindikatorerne konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

31      Som led i den anfægtede gennemførelsesforordning besluttede Kommissionen, henset til dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), at supplere sine beregninger af prisunderbuddet med to supplerende underbudsberegninger, som ifølge denne institution mere præcist kunne godtgøre, at dumpingimporten blev foretaget til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, uanset den anvendte metode.

32      I den anfægtede gennemførelsesforordning anførte Kommissionen ligeledes, at undersøgelsen ud over at påvise det betydelige prisunderbud også viste, at dumpingimporten under alle omstændigheder havde forårsaget et betydeligt pristryk på EU-markedet i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. Den konkluderede, at underbud således var blot én faktor i en meget bredere analyse af prisvirkningen, hvor prisfald/pristryk er et vigtigt argument for årsagssammenhæng.

33      Kommissionen opretholdt derfor sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5.

 Årsagsforbindelse

34      I den betragtede periode og i en situation med et faldende forbrug i EU konstaterede Kommissionen i den midlertidige gennemførelsesforordning, at importmængderne fra de betragtede lande og deres markedsandel var steget betydeligt, mens priserne fra de pågældende lande var faldet med 33% i gennemsnit. Den anførte, at stigningen i importens markedsandel faldt sammen med en tilsvarende nedgang i EU-erhvervsgrenens markedsandel. I betragtning af, at UAN er en prisfølsom råvare, at importen fra de pågældende lande tegnede sig for en markedsandel på 37,7% i undersøgelsesperioden, og at denne import foregik til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, konkluderede Kommissionen, at denne import havde betydelige skadevirkninger.

35      I den anfægtede gennemførelsesforordning bekræftede Kommissionen, at importen fra de pågældende lande underbød EU-producenternes priser. Kommissionen anførte, at der i analysen af årsagsforbindelsen under alle omstændigheder var blevet taget hensyn til mange andre faktorer ud over konklusionen om underbud som led i dumpingimporten. Det prisfald og pristryk i undersøgelsesperioden, som var forårsaget af den pågældende import, var således væsentlige argumenter for en årsagsforbindelse.

36      Efter at have undersøgt andre faktorer, dvs. bl.a. verdensmarkedsprisen på urinstof og forhøjelsen af EU-producenternes omkostninger, konkluderede Kommissionen, at ingen af disse faktorer havde afbrudt årsagsforbindelsen mellem dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande og EU-erhvervsgrenens betydelige skade.

 Foranstaltningernes omfang og Unionens interesse

37      For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

38      Med hensyn til Trinidad og Tobago konkluderede Kommissionen, at der skulle indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger i overensstemmelse med reglen om den laveste told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenen og dumpingmargenen, og tolden blev fastsat til den laveste af de to margener. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger reviderede Kommissionen sin beregning af de fremtidige overholdelsesomkostninger i henhold til nævnte forordnings artikel 9, stk. 4, andet afsnit, sammenholdt med forordningens artikel 7, stk. 2d, en smule. Den ajourførte de forventede omkostninger til EU-emissionskvoter og fastsatte endeligt den gennemsnitlige pris for EU-emissionskvoterne for kuldioxid (CO2) til 25,81 EUR/ton CO2 produceret i forhold til 24,14 EUR/ton CO2 produceret i den foreløbige fase. Andre elementer i beregningen blev ligeledes justeret en smule. Der blev således fastsat en meromkostning på 3,8% (i stedet for 3,7% i den foreløbige fase), og disse omkostninger blev lagt oven i den ikke-skadevoldende pris.

 Antidumpingforanstaltningerne

39      Hvad angår antidumpingforanstaltningernes form valgte Kommissionen at fastsætte en fast specifik toldsats.

40      Den endelige antidumpingtold blev således i sidste ende fastsat til en sats, der alt efter de berørte selskaber varierede mellem 22,24 EUR og 42,47 EUR/ton af den pågældende vare. For sagsøgeren udgjorde toldsatsen 22,24 EUR/ton af den pågældende vare.

 Parternes påstande

41      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede gennemførelsesforordning annulleres, for så vidt som den vedrører selskabet.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

42      Kommissionen har, støttet af intervenienterne, Achema AB, Grupa Azoty S.A.  og  Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A.,  nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

43      Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet formelt fremsat et enkelt anbringende om, at den metode, som Kommissionen anvendte med hensyn til fastlæggelsen af prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, er i strid med grundforordningens artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 1-3 og 5-8, praksis fra Retten og Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt princippet om en rimelig sammenligning.

44      Ifølge sagsøgeren støttede Kommissionen sig på priserne for det UAN, som henholdsvis HAG, HEF og HIB solgte til uafhængige kunder i EU, og fratrak derefter SA&G-omkostningerne for HAG, HEF og HIB samt en fortjenstmargen på 4% fra de uafhængige importører. Selskabet har anført, at Kommissionen herefter tilføjede 1 EUR/ton for at dække omkostningerne efter importen. Som det er anført i 128. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, foretog Kommissionen i det væsentlige med henblik på beregningen af prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne en analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, om beregningen af eksportprisen med henblik på beregning af dumpingmargenen.

45      Det skal indledningsvis fastslås, at sagsøgerens eneste anbringende for det første i det væsentlige består af tre led. Det første led vedrører den omstændighed, at den metode, som Kommissionen anvendte med henblik på at beregne prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 1, det andet led vedrører den omstændighed, at metoden er i strid med nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8, eftersom Kommissionen ikke tog hensyn til de priser, der var forhandlet med uafhængige kunder, og ikke sammenlignede priserne i samme handelsled, og det tredje led vedrører den omstændighed, at den endelige antidumpingtold overstiger det niveau, der er passende til at ophæve den skade, som er forvoldt EU-erhvervsgrenen, hvilket er i strid med forordningens artikel 9, stk. 4.

46      For det andet skal det bemærkes, at dumpingimportens virkninger på priserne i EU kan undersøges ud fra forskellige vinkler. I grundforordningens artikel 3, stk. 3, bestemmes nemlig, at Kommissionen undersøger tre aspekter, nemlig prisunderbud, prisfald og pristryk.

47      I det foreliggende tilfælde støttede Kommissionen sig på den samme beregnede eksportpris med henblik på beregningen af prisunderbuddet (sammenlignet med EU-producenternes salgspris) og målprisunderbuddet (sammenlignet med målprisen).

48      Hvad angår prisunderbuddet foretog Kommissionen en stikprøve af EU-erhvervsgrenen ved at udtage producenter, der tegnede sig for 50% af den samlede EU-produktion og det samlede EU-salg. Kommissionen beregnede ligeledes sagsøgerens eksportpriser på grundlag af selskabets forretningsmæssigt forbundne importørers priser over for uafhængige kunder, idet den fratrak SA&G-omkostningerne og en fortjenstmargen på 4% (og idet den tilføjede 1 EUR/ton for at dække omkostningerne efter importen). Dernæst sammenlignede den disse beregnede eksportpriser med EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik (for 60% af salget) og cif-prisen i havnene i Rouen og Gent (for 40% af salget). Resultatet af denne sammenligning viste et prisunderbud. Endelig supplerede Kommissionen i den anfægtede gennemførelsesforordning, i lyset af dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), den beregning, som var foretaget i den midlertidige gennemførelsesforordning, med en første supplerende beregning, der blev fremlagt i 114. betragtning til nævnte gennemførelsesforordning, og med en anden supplerende beregning, som blev fremlagt i 115. betragtning til denne gennemførelsesforordning, idet begge bekræftede prisunderbuddet.

 Det første led om, at den metode, som Kommissionen anvendte med henblik på at beregne prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, var i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 1

49      For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den analoge anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, hvortil Kommissionen henviste i 128. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, er i strid med nævnte forordnings artikel 3, stk. 1.

50      I første række har sagsøgeren påberåbt sig ordlyden af grundforordningens artikel 3, stk. 1, hvoraf fremgår, at udtrykket »»skade« fortolkes i overensstemmelse med denne artikel«. Nævnte bestemmelse henviser således ikke til nævnte forordnings artikel 2, stk. 9. I anden række vedrører sidstnævnte bestemmelse beregningen af eksportprisen med henblik på beregningen af dumpingmargenen og ikke prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne. I tredje række foreskriver ingen bestemmelse i denne forordning, at samme forordnings artikel 2, stk. 9, kan anvendes »analogt« med henblik på beregningen af skadesmargenen.

51      For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at logikken bag beregningen af eksportprisen i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 9, hvad angår EU-salg via forretningsmæssigt forbundne selskaber bygger på den omstændighed, at denne pris er upålidelig som følge af forholdet mellem parterne. Sagsøgeren har anført, at denne logik ikke finder anvendelse på fastlæggelsen af de priser, der skal benyttes til beregningen af prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, for så vidt som den reelle pris, som HAG, HEF og HIB fakturerede over for deres uafhængige kunder i EU, pr. definition er pålidelig, eftersom den faktureres mellem parter, som ikke er indbyrdes forbundne. Sagsøgeren har præciseret, at de fejl, der er identificeret i den metode, som Kommissionen anvendte, ligeledes påvirker gyldigheden af beregningen af de russiske eksporterende producenters prisunderbudsmargener, i det omfang de også sælger deres varer gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

52      Kommissionen har, støttet af intervenienterne, bestridt sagsøgerens argumenter.

53      Det skal indledningsvis bemærkes, at 128. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning har følgende ordlyd:

»Når det drejer sig om de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af underbud (bl.a. eksportprisen), skal Kommissionen udpege det første punkt, hvor konkurrencen finder (eller kan finde) sted med EU-producenterne på EU-markedet. Dette punkt er rent faktisk den første ikke forretningsmæssigt forbundne importørs købspris, idet denne virksomhed i princippet kan vælge at købe enten af EU-erhvervsgrenen eller af tredjelandsleverandører. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved eksportsalg gennem forretningsmæssigt forbundne importører bør punktet for sammenligningen være umiddelbart, efter at en vare krydser Unionens grænse, og ikke på et senere tidspunkt i distributionskæden, f.eks. ved salg til varens slutbruger. Ligesom ved den tilgang, der blev benyttet ved beregningen af dumpingmargenen, beregnes eksportprisen derfor på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde, behørigt justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da denne artikel er den eneste bestemmelse i grundforordningen, der vejleder om beregningen af eksportprisen, er anvendelsen heraf i analogi hermed berettiget. Med hensyn til underbudsberegningerne bemærkede Kommissionen, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke førte til en asymmetrisk sammenligning (i modsætning til Jindal-sagen), da man med henblik på målprisunderbudssammenligningen beregnede EU-erhvervsgrenens målpris, inklusive produktionsomkostninger, SA&G og målfortjeneste for kun den producerende enhed, og den kan således sammenlignes med den beregnede eksportpris. Med andre ord blev omkostningerne hos EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne salgsenheder ikke taget i betragtning ved sammenligningen af EU-erhvervsgrenens målpris og den beregnede eksportpris.«

54      I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, forstås ved udtrykket »skade«, »når ikke andet er bestemt, væsentlig skade for en erhvervsgren i [EU], trussel om væsentlig skade for en erhvervsgren i [EU] eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en sådan erhvervsgren«.

55      I medfør af grundforordningens artikel 3, stk. 2, baseres en konstatering af, om der foreligger skade, på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse dels af omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning på prisen på samme vare på EU-markedet, dels af denne imports følgevirkninger for den pågældende EU-erhvervsgren.

56      Hvad nærmere bestemt angår dumpingimportens virkning på priserne foreskriver grundforordningens artikel 3, stk. 3, bl.a. en pligt til at undersøge, om dumpingimporten har medført et betydeligt prisunderbud i forhold til prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen, eller om importen på anden vis har medført et betydeligt prisfald eller i væsentlig grad hindret prisstigninger, som ellers ville være indtruffet.

57      Det fremgår af de bestemmelser i grundforordningen, som er omtalt i præmis 54-56 ovenfor, at de ikke fastsætter en særlig metode med henblik på fastlæggelsen af dumpingimportens virkninger på prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen (jf. i denne retning dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 175).

58      Sagsøgerens argumentation om, at grundforordningens artikel 3, stk. 1, med henblik på fastlæggelsen af, om EU-erhvervsgrenen har lidt skade, udelukker, at der anvendes en beregnet eksportpris i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 9, skal således forkastes.

59      Som det er bemærket i præmis 55 ovenfor, forudsætter fastlæggelsen af en sådan skade imidlertid under alle omstændigheder en objektiv og rimelig undersøgelse af dumpingimportens virkning på priserne (jf. dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 176 og den deri nævnte retspraksis), hvilket skal undersøges i forbindelse med det eneste anbringendes andet led sammen med sagsøgerens argument om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

60      For så vidt som sagsøgeren i det væsentlige har gjort gældende, at den pris, som selskabets forretningsmæssigt forbundne importører fakturerede over for deres uafhængige kunder i EU, er pålidelig, og at det ikke er nødvendigt at beregne eksportprisen, skal det bemærkes, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 8, bestemmes, at »[e]ksportprisen [principielt] er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til [EU]«. Det er alene, når der ikke »[f]oreligger [nogen] eksportpris, eller [det] viser […] sig, at der ikke kan fæstes lid til eksportprisen på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart«, at nævnte forordnings artikel 2, stk. 9, første afsnit, tillader, at eksportprisen beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber.

61      Det fremgår således af grundforordningens artikel 2, stk. 9, at institutionerne i to tilfælde kan anse eksportprisen for at være upålidelig, nemlig hvis der består en forretningsmæssig forbindelse mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart, eller hvis der foreligger en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart. I alle andre tilfælde er institutionerne ved afgørelsen af, om der foreligger dumping, forpligtede til at tage udgangspunkt i eksportprisen (dom af 21.11.2002, Kundan og Tata mod Rådet, T-88/98, EU:T:2002:280, præmis 49, og af 25.10.2011, CHEMK og KF mod Rådet, T-190/08, EU:T:2011:618, præmis 26).

62      Det er ubestridt, at sagsøgeren i undersøgelsesperioden alene eksporterede til EU via sin forretningsmæssigt forbundne importør, dvs. HAG, som ligeledes ejer sagsøgeren.

63      Sagsøgeren kan følgelig ikke foreholde Kommissionen, at den tog hensyn til dette forhold med henblik på beregningen af eksportprisen. Som Kommissionen med føje har anført, uden at sagsøgeren har bestridt dette, er selskabets pris, der blev angivet til toldmyndighederne, upålidelig, netop fordi der forelå et koncerninternt forhold.

64      Det følger heraf, at nærværende led skal forkastes.

 Det andet led om, at den metode, som Kommissionen anvendte med henblik på at beregne prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, var i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8, eftersom Kommissionen ikke tog hensyn til de priser, der var forhandlet med uafhængige kunder, og ikke sammenlignede priserne i samme handelsled

65      For det første har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at den så bort fra Rettens praksis om, at de eksporterende producenters pris, som anvendes til at beregne prisunderbudsmargenen, og som ligeledes anvendes til at beregne målprisunderbudsmargenen, og dermed til at beregne skadesmargenen, skal fastlægges på grundlag af de priser, som den eksporterende producent faktisk fakturerer på EU-markedet i konkurrence med EU-producenternes priser. I denne henseende har sagsøgeren henvist til dom af 30. november 2011, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet og Kommissionen (T-107/08, EU:T:2011:704, præmis 62 og 63), og af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 187). Den beregnede eksportpris udgjorde i det foreliggende tilfælde kun en brøkdel af den pris, som HAG, HEF og HIB faktisk fakturerede i forhold til deres uafhængige kunder.

66      Sagsøgeren har anført, at Kommissionen for at overholde Rettens praksis skulle have sammenlignet de faktiske priser på UAN, som HAG, HEF og HIB solgte til deres uafhængige kunder i EU, med den salgspris og målpris, som EU-producenterne anvendte i forhold til deres uafhængige kunder i EU. Der er tale om priser, som de uafhængige kunder i EU tager hensyn til med henblik på at afgøre, om de skal købe UAN af HAG, HEF og HIB eller af EU-producenterne og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Først på dette trin udøves konkurrencen mellem det UAN, som sagsøgeren fremstiller, og det, der fremstilles af EU-producenterne, eftersom den første uafhængige kunde ikke har kendskab til sælgerens koncerninterne organisatoriske struktur og ikke kan have vurderet prisen fra et tidligere trin. Sagsøgeren har endvidere præciseret, at det »tidspunkt for konkurrencen«, der er relevant med henblik på at beregne prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, skal være den pris, der faktureres i forhold til de uafhængige kunder i havnene i Gent og Rouen.

67      For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den metode, som Kommissionen anvendte med henblik på at beregne prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ved at sammenligne en kunstigt beregnet pris mellem selskabet og HAG med EU-producenternes priser i forhold til deres første uafhængige kunder ikke sammenlignede priserne i samme handelsled. Kommissionen burde snarere have sammenlignet den pris på den pågældende vare, som HAG, HEF og HIB fakturerede i forhold til deres uafhængige kunder i EU, med den pris på den pågældende vare, som EU-producenterne og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder fakturerede i forhold til deres uafhængige kunder i EU.

68      For det tredje har sagsøgeren anført, at den metode, som Kommissionen anvendte, er i strid med princippet om ligebehandling ved beregningen af prisunderbudsmargenerne og målprisunderbudsmargenerne, eftersom den behandlede den situation, hvor de eksporterende producenter har skabt forretningsmæssigt forbundne salgsenheder i EU, og den situation, hvor de sælger deres varer direkte til uafhængige kunder i EU, ens.

69      Den fejl, der begås ved beregningen af den eksporterende producents pris, som blev anvendt til at fastlægge prisunderbudsmargenen, gør endvidere nødvendigvis fastlæggelsen af målprisunderbudsmargenen fejlbehæftet, eftersom samme pris fra den eksporterende producent blev anvendt i begge beregninger. På samme måde har sagsøgeren i replikken gjort gældende, at fejlen med hensyn til fastlæggelsen af prisunderbudsmargenen ligeledes indebærer, at Kommissionens konklusioner om prisfald og pristryk er ugyldige, og at disse fejl for deres del påvirker samtlige Kommissionens konklusioner om skade og årsagsforbindelse.

70      Kommissionen har, støttet af intervenienterne, bestridt sagsøgerens argumenter.

71      Der skal i denne henseende foretages en samlet undersøgelse af dels klagepunkterne om en tilsidesættelse af retspraksis og af grundforordningens artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8, dels af klagepunktet om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

72      Det skal indledningsvis bemærkes, at Retten i præmis 176 i dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), fastslog følgende:

»Beregningen af den pågældende imports prisunderbud foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, med henblik på at konstatere, om EU-erhvervsgrenen har lidt et tab som følge af denne import, og den anvendes i vid udstrækning til at vurdere dette tab og fastsætte tabsmargenen, dvs. niveauet for at afhjælpe dette tab. Den forpligtelse til at foretage en objektiv undersøgelse af dumpingimportens indvirkning, der er fastsat i denne artikel 3, stk. 2, forpligter således til, at der foretages en rimelig sammenligning af den pågældende vares pris med samme vares pris fra den nævnte erhvervsgren ved salg foretaget uden for Unionens område. For at sikre, at denne sammenligning er rimelig, skal priserne sammenlignes i samme handelsled. Hvis der foretages en sammenligning af priserne i forskellige handelsled, dvs. uden at inkludere alle omkostninger i det handelsled, der skal tages hensyn til, opstår der nemlig nødvendigvis kunstige resultater, som ikke giver mulighed for at foretage en korrekt vurdering af EU-erhvervsgrenens tab. En sådan rimelig sammenligning er en betingelse for, at beregningen af denne erhvervsgrens tab er lovlig […]«

73      I præmis 188 og 189 i dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), tilføjede Retten følgende:

»188      [E]ftersom Kommissionen med henblik på at fastlægge prisen på samme vare fra EU-erhvervsgrenen tog hensyn til salgspriserne fra de salgsenheder, der var forretningsmæssigt forbundet med den største EU-producent, uden at den tog hensyn til Jindal Saws salgsenheders salgspriser for at fastlægge prisen på den pågældende vare fremstillet af sidstnævnte, kan beregningen af prisunderbuddet ikke anses for at være foretaget som en prissammenligning i samme handelsled.

189      [E]n sammenligning af priserne i samme handelsled [er] en betingelse for, at beregningen af prisunderbuddet for den pågældende vare er lovlig. Kommissionens beregning af underbuddet i den anfægtede forordning skal dermed anses for at være i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2.«

74      I det foreliggende tilfælde fremgår det af 112. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, sammenholdt med 114. betragtning hertil, at Kommissionen i forbindelse med den beregning af underbuddet i den foreløbige fase, som hovedsageligt er gengivet med henblik på den endelige beregning, nedsatte de eksporterende producenters EU-salg med SA&G-omkostningerne og med fortjenesten for deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere i EU, men ikke foretog noget fradrag af denne art for EU-erhvervsgrenens salg via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, som udgjorde 40% af det salg i stikprøven af EU-erhvervsgrenen, som blev anvendt med henblik på sammenligningen.

75      Som det fremgår af præmis 176 i dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), er sammenligningen af den pågældende vares pris med samme vares pris fra EU-erhvervsgrenen i samme handelsled en betingelse for, at beregningen af underbuddet på den pågældende vares pris er lovlig. Den beregning af underbuddet, som Kommissionen foretog, skal således anses for at være i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2.

76      Det følger heraf, at den metode til beregning af prisunderbuddet, som Kommissionen anvendte i den foreløbige fase, og som hovedsageligt blev gentaget med henblik på den endelige beregning, er fejlagtig. Hvad angår sagsøgeren viste disse beregninger et underbud på 5%.

77      Dette bekræftes af 113. beregning til den anfægtede gennemførelsesforordning, der er affattet således:

»Hvad angår Jindal [dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234)], konstaterede Retten en fejl, i og med at Kommissionen trak salgsomkostningerne hos Jindals forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen fra salget til den første uafhængige køber, mens salgsomkostningerne hos EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne salgsenheder ikke blev trukket fra EU-erhvervsgrenens salgspriser til den første uafhængige kunde. Retten fandt derfor, at de to priser ikke blev sammenlignet symmetrisk i samme handelsled.«

78      Efter i 112. og 113. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning at have anført, at visse parter rejste tvivl om den anvendte metode, henset til dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234), tilføjede Kommissionen i 114. betragtning til denne forordning, at den ville tage hensyn til denne dom ved at supplere sine underbudsberegninger med to beregninger, hvoraf den første er anført i denne betragtnings sidste punktum, mens den anden, der blev foretaget subsidiært, fremgår af 115. betragtning til nævnte gennemførelsesforordning.

79      Det følger heraf, at det skal undersøges, om den metode, som Kommissionen anvendte i 112.-115. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning for at vurdere den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, og anvendelsen heraf er behæftet med fejl.

80      For det første fandt Kommissionen med hensyn til den første supplerende underbudsberegning, således som det fremgår af 114. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, at der ikke skulle rejses tvivl om underbuddet for den kumulerede import, henset til, at EU-erhvervsgrenens salg via forretningsmæssigt forbundne parter udgjorde en minoritetsandel, til SA&G-omkostningernes beskedne størrelse og til disse forretningsmæssigt forbundne parters fortjeneste, selv om visse elementer i beregningerne skulle tilpasses. Kommissionen fandt desuden, at underbuddet fortsat forelå for alle eksporterende producenter (med undtagelse af én) og under alle omstændigheder for alle de pågældende lande, selv om SA&G-omkostningerne og fortjenesten til de salgsenheder, der var forbundet med EU-producenterne, blev fratrukket.

81      Med hensyn til sagsøgeren fremgår det af de endelige konklusioner, at Kommissionen under den administrative procedure meddelte selskabet, at den første supplerende beregning viste et prisunderbud på 2,6%.

82      Det følger heraf, at Kommissionen med denne beregning konstaterede og begrundede, at der forelå et prisunderbud, som var beregnet under overholdelse af kravet om en objektiv og rimelig sammenligning, eftersom denne institution ved at fratrække SA&G-omkostningerne og fortjenesten fra den salgspris, som EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne enheder tilbød, henførte de priser, der var fastlagt for EU-producenterne, til samme handelsled som de eksporterende producenters priser, hvorved enhver tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet blev udelukket.

83      Sagsøgeren har først anfægtet den pågældende beregning i replikken. Selskabet har endvidere blot gjort gældende, at EU-erhvervsgrenens salgspris bar blevet sammenlignet med en kunstigt beregnet og teoretisk pris mellem dette og HAG, idet denne pris ikke indeholdt de samme prisbestanddele. Det har i denne henseende anført, at »HAG, HEF og HIB i forbindelse med salg til de samme kunder som EU-erhvervsgrenen betaler SA&G-omkostningerne og fortjenester«, og at »[d]et således var disse enheder, og ikke [sagsøgeren], som solgte UAN til de samme kunder som EU-erhvervsgrenen«.

84      Selv hvis en sådan kritik kunne antages til realitetsbehandling, selv om den ikke er anført i stævningen, og uanset at den savner klarhed, kan den ikke rejse tvivl om Kommissionens konstatering i 114. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning.

85      Selv hvis det antages, at denne kritik tager sigte på at anfægte det handelsled, hvori Kommissionen sammenlignede EU-erhvervsgrenens og sagsøgerens priser med henblik på fastlæggelsen af et prisunderbud, skal det nemlig bemærkes, at kravet om en objektiv og rimelig sammenligning ikke foregriber det handelsled, hvori Kommissionen skal foretage prissammenligningen, men alene pålægger, at denne sammenligning foretages i samme handelsled med hensyn til såvel EU-producenternes som de eksporterende producenters priser.

86      Det skal endvidere bemærkes, at gennemførelsen af den metode, som Kommissionen har valgt, og ikke metodens objektivitet og rimelighed, indebærer en vurdering af komplekse økonomiske situationer, som begrunder, at domstolsprøvelsen af denne institutions skøn begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (jf. i denne retning dom af 7.4.2016, ArcelorMittal Tubular Products Ostrava m.fl. mod Hubei Xinyegang Steel, C-186/14 P og C-193/14 P, EU:C:2016:209, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

87      For så vidt som sagsøgeren har gjort gældende, at denne beregning er i strid med præmis 62 og 63 i dom af 30. november 2011, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet og Kommissionen (T-107/08, EU:T:2011:704), skal det fastslås, at Retten i denne doms præmis 63 præciserede, at kunderne var bekendt med transportomkostningerne fra toldbehandlingshavnen til deres fabrikker og derfor let kunne beregne den endelige pris på grundlag af de med disse forhandlede cif-priser ved toldbehandlingshavnen. I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren derimod ikke godtgjort, at de kunder, der foretog indkøb fra forretningsmæssigt forbundne enheder, var bekendt med det eksisterende forhold mellem de eksporterede producenter og deres forretningsmæssigt forbundne enheder.

88      Det skal desuden fastslås, at dom af 30. november 2011, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet og Kommissionen (T-107/08, EU:T:2011:704), ikke vedrørte en situation som den i det foreliggende tilfælde omhandlede, hvor Kommissionen fratrak SA&G-omkostningerne og fortjenesten fra de eksporterende producenters salgspris via deres forretningsmæssigt forbundne enheder.

89      I samme retning som, hvad der er lagt til grund i nærværende sag i præmis 85 ovenfor, fremgår det endelig ikke af dom af 30. november 2011, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet og Kommissionen (T-107/08, EU:T:2011:704), at Retten generelt udelukkede muligheden for med henblik på underbudsberegningen at tage hensyn til cif-priserne ved de eksporterende producenters losning i toldbehandlingshavnen.

90      For det andet fremgår det med hensyn til den anden supplerende beregning af underbuddet, som Kommissionen undersøgte subsidiært, af 115. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, at denne institution fra beregningen udelukkede EU-erhvervsgrenens salg via forretningsmæssigt forbundne parter. Denne beregning vedrører følgelig ca. 60% af de stikprøveudtagne EU-producenters salg. Hvad angår sagsøgeren viste denne beregning et underbud på 6,3%.

91      For så vidt som Kommissionen med den første supplerende underbudsberegning i tilstrækkelig grad har påvist et prisunderbud, og for så vidt som den anden supplerende underbudsberegning, der er foretaget subsidiært, ikke kan rejse tvivl om prisunderbuddet, således som det blev fastlagt af Kommissionen i den første supplerende underbudsberegning, kan den anden supplerende underbudsberegning heller ikke gyldigt påberåbes for at rejse tvivl om lovligheden af den anfægtede gennemførelsesforordning.

92      Sagsøgeren kan under alle omstændigheder ikke med føje gøre gældende, at EU-producenternes priser og de eksporterende producenters priser ikke blev sammenlignet i samme handelsled. Som det fremgår af 115. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, foretog Kommissionen nemlig på ingen måde en sammenligning af EU-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder med sagsøgerens salg til forretningsmæssigt forbundne parter, eftersom den tog hensyn til de eksporterende producenters salg til uafhængige kunder, behørigt tilpasset cif-niveau, hvilket sagsøgeren i øvrigt ikke har bestridt.

93      Endelig har sagsøgeren ikke påvist, at de eksporterende producenters tilpassede pris ikke indeholder de samme bestanddele som EU-producenternes priser. Som Kommissionen har bemærket, blev der nemlig ikke taget hensyn til SA&G-omkostningerne og fortjenesten på nogen side af sammenligningen.

94      Det følger heraf, at Kommissionens konstateringer om underbuddet, som var støttet på to supplerende underbudsberegninger, ikke er behæftet med en retlig fejl eller med et åbenbart urigtigt skøn.

95      Det skal endvidere fastslås, at Kommissionens undersøgelse ud over at påvise underbuddet også viste, at dumpingimporten under alle omstændigheder havde forårsaget et betydeligt pristryk på EU-markedet i undersøgelsesperioden (117., 125. og 131. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning) og et prisfald (136., 161. og 181. betragtning til nævnte gennemførelsesforordning). Disse indikatorer supplerer, selv om de er subsidiære til Kommissionens analyse af skaden og således årsagsforbindelsen, denne institutions undersøgelse af virkningerne på priserne og underbygger dens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen havde lidt betydelig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5.

96      I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren ikke i stævningen anført grundene til, at konstateringen vedrørende prisfaldet eller pristrykket indebar et åbenbart urigtigt skøn, eller at den fejl, der angiveligt var blevet begået med hensyn til underbudsmargenen, havde haft indvirkning på disse to forhold. Udtrykkene »fald« eller »tryk« er i øvrigt på ingen måde omtalt i stævningen. Først i replikken har sagsøgeren fremsat et klagepunkt vedrørende Kommissionens konklusioner om prisfald og pristryk (jf. præmis 69 ovenfor).

97      Det skal fastslås, at dette nye klagepunkt ikke er støttet på nogen faktisk eller retlig omstændighed, som er fremkommet under sagens behandling for Retten, eftersom omstændighederne klart fremgår af den anfægtede gennemførelsesforordning, hvorfor klagepunktet kunne og burde have været fremført i stævningen.

98      Det skal bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at der i medfør af artikel 84, stk. 1, i Rettens procesreglement ikke må fremsættes nye anbringender under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, der er kommet frem under retsforhandlingerne. Et anbringende, som udgør en uddybning af et anbringende, som tidligere er fremført direkte eller indirekte i stævningen, og som har tæt forbindelse dermed, skal dog antages til realitetsbehandling. For at et nyt argument kan anses for en uddybning af et tidligere fremsat anbringende eller klagepunkt, skal det være tilstrækkeligt tæt knyttet til de oprindeligt fremførte argumenter eller klagepunkter i stævningen til, at det kan anses for at være en del af den normale udvikling i forhandlingerne i en retssag (jf. i denne retning dom af 16.11.2011, Groupe Gascogne mod Kommissionen, T-72/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:671, præmis 23 og 27, af 22.4.2016, Italien og Eurallumina mod Kommissionen, T-60/06 RENV II og T-62/06 RENV II, EU:T:2016:233, præmis 45 og 46, og af 20.11.2017, Petrov m.fl. mod Parlamentet, T-452/15, EU:T:2017:822, præmis 46).

99      Det følger heraf, at dette nye klagepunkt skal afvises.

100    Selv hvis det antages, at sagsøgerens argumenter tager sigte på at rejse tvivl om Kommissionens undersøgelse af prisfald og pristryk, skal de under alle omstændigheder forkastes som ugrundede, eftersom disse argumenter er snævert forbundet med konstateringen af en fejl ved fastlæggelsen af prisunderbuddet.

101    Eftersom Retten har fastslået, at fastlæggelsen af prisunderbuddet ikke var fejlagtig, skal sagsøgerens argumenter herom således forkastes.

102    Selv hvis det antages, at Kommissionen begik en fejl ved den foreløbige beregning af underbudsmargenen, skal det dermed fastslås, at de supplerende elementer, som Kommissionen tog hensyn til i sin undersøgelse af virkningerne på priserne, neutraliserede nævnte fejl.

103    Med hensyn til beregningen af målprismargenen fremgår det af 189. betragtning til den anfægtede gennemførelsesforordning, at denne magen blev fastsat ved at anvende EU-producenternes produktionsomkostninger. Ingen andre omkostninger blev lagt til produktionsomkostningerne for at dække EU-erhvervsgrenens eventuelt forretningsmæssigt forbundne virksomheders omkostninger. Den fejl, der er konstateret i præmis 74-76 ovenfor, foreligger således ikke i dette tilfælde, og sagsøgerens argument med henblik på at rejse tvivl om denne beregning skal dermed forkastes.

104    Endelig skal det med hensyn til den af sagsøgeren anførte tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet bemærkes, at Kommissionen i det foreliggende tilfælde med henblik på at beregne de eksporterende producenters eksportpris som led i beregningen af prisunderbuddet fratrak SA&G-omkostningerne og fortjenesten fra de forretningsmæssigt forbundne enheders salgspriser for at sikre en objektiv og rimelig sammenligning af EU-producenternes priser med de eksporterende producenters priser, idet den henførte priserne til samme handelsled inden for rammerne af den første supplerende beregning af prisunderbuddet i overensstemmelse med sine forpligtelser (jf. i denne retning dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 176).

105    Eftersom Kommissionen har overholdt kravet om en objektiv og rimelig sammenligning i samme handelsled, kan der således ikke konstateres en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

106    Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at dette led skal forkastes.

 Det tredje led om, at antidumpingtolden går videre end et passende niveau for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen er forvoldt, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 9, stk. 4

107    Sagsøgeren har gjort gældende, at antidumpingtoldens størrelse, henset til, at beregningen af målprisunderbudsmargenen er ulovlig, hvilken beregning er støttet på en upassende margen til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen er forvoldt, blev fastsat til et højere niveau end det niveau, der var nødvendigt for at afhjælpe nævnte skade, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 9, stk. 4.

108    Kommissionen har, støttet af intervenienterne, bestridt sagsøgerens argumenter.

109    Det er i denne henseende tilstrækkeligt at bemærke, at eftersom det eneste anbringendes to første led er blevet forkastet, skal det tredje led følgelig ligeledes forkastes, for så vidt som det er støttet på en urigtig forudsætning.

110    Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det eneste anbringende forkastes, hvorfor Kommissionen frifindes i det hele, uden at det er fornødent at træffe afgørelse om, hvorvidt det supplerende processkrift, der er taget behørigt hensyn til, kan antages til realitetsbehandling.

 Sagsomkostninger

111    Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges selskabet at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med Kommissionens og intervenienternes påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Ottende Udvidede Afdeling):

1)      Europa-Kommissionen frifindes.

2)      Methanol Holdings (Trinidad) Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen, Achema AB samt Grupa Azoty S.A. og Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A. afholdte omkostninger.

Van der Woude

Svenningsen

Barents

Pynnä

 

      Laitenberger

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 14. september 2022.

Underskrifter


*      Processprog: engelsk.