Language of document :

Appel iværksat den 17. november 2022 af JCDecaux Street Furniture Belgium til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. september 2022 i sag T-642/19, JCDecaux Street Fourniture Belgium mod Kommissionen

(Sag C-710/22 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: JCDecaux Street Furniture Belgium (ved avocats A. Winckler og M. Malanda)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Clear Channel Belgium

Påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. september 2002 i sag T-642/19, JCDecaux Street Furniture Belgium mod Kommissionen ophæves.

JCDecaux gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte påstande og artikel 1 i Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 4466 af 24. juni 2019 om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) værksat af Belgien til fordel for JCDecaux Belgium Publicité annulleres, eftersom det deri fastslås, at der foreligger statsstøtte, som er uforenelig, til JCDecaux ved opfyldelsen af aftalen fra 1984 og dens artikel 2-4, for så vidt som den pålægger den belgiske stat at foretage tilbagesøgning fra JCDecaux.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

JCDecaux har til støtte for sin appel gjort gældende, at Retten i sin dom vedtog en begrundelse, der er selvmodsigende, og begik en retlig fejl ved at fastslå, at JCDecaux’ drift af visse anordninger, der henhørte under aftalen fra 1984, efter deres udløbsdato udgjorde en økonomisk fordel, og gengav de faktiske omstændigheder urigtigt, for så vidt som den fastslog, at de reklamesøjler, der blev opretholdt, henhørte under aftalen fra 1999 på grundlag af hvilken, der skulle have været betalt »leje og afgifter«.

____________