Sag T-33/09

Den Portugisiske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Manglende opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen vedrørende traktatbrud – tvangsbøde – krav om betaling – ophævelse af den omtvistede lovgivning«

Sammendrag af dom

1.      Retspleje – kompetencefordeling mellem Domstolen og Retten – annullationssøgsmål anlagt af en medlemsstat til prøvelse af en beslutning, hvorved Kommissionen fastsætter størrelsen af den tvangsbøde, som medlemsstaten skylder til opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen

(Art. 225, stk. 1, første afsnit, EF, art. 228, stk. 2, EF og art. 203 EF)

2.      Traktatbrudssøgsmål – dom afsagt af Domstolen, som fastslår, at der foreligger manglende opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde en dom, og som pålægger en tvangsbøde – Kommissionens beføjelse til at beregne størrelsen af den tvangsbøde, som Domstolen har pålagt – grænser

(Art. 226 EF til 228 EF)

1.      EF-traktaten fastsætter ikke særlige bestemmelser vedrørende løsning af tvister, der opstår mellem en medlemsstat og Kommissionen vedrørende opkrævning af de beløb, der skyldes Unionens budget til opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen i henhold til artikel 228, stk. 2, EF, som pålægger en medlemsstat at betale en tvangsbøde til Kommissionen.

Det følger heraf, at de retsmidler, der er fastsat ved EF-traktaten, finder anvendelse, og at den beslutning, hvorved Kommissionen fastsætter størrelsen af det beløb, som medlemsstaten skylder i form af den tvangsbøde, som den er blevet pålagt, kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF. Retten i Første Instans har således beføjelse til at behandle en sådan sag i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 225, stk. 1, første afsnit, EF.

Ved udøvelsen af denne beføjelse må Retten imidlertid ikke berøre den enekompetence, som er forbeholdt Domstolen ved artikel 226 EF og 228 EF. Retten kan således under en annullationssag anlagt i henhold til artikel 230 EF til prøvelse af en beslutning truffet af Kommissionen vedrørende opfyldelse af en sådan dom fra Domstolen ikke tage stilling til et spørgsmål om en medlemsstats tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, som ikke først er blevet behandlet af Domstolen.

(jf. præmis 62-67)

2.      I forbindelse med opfyldelse af en dom fra Domstolen, som pålægger en medlemsstat en tvangsbøde, skal Kommissionen kunne vurdere de foranstaltninger, som medlemsstaten har vedtaget for at opfylde Domstolens dom, særligt med henblik på at undgå, at en medlemsstat, der har tilsidesat sine forpligtelser, ikke blot træffer foranstaltninger, som reelt har samme indhold som dem, der var genstand for Domstolens dom. Udøvelsen af denne skønsbeføjelse kan imidlertid ikke tilsidesætte hverken medlemsstaternes rettigheder – og særligt de processuelle rettigheder – således som disse følger af den procedure, der er indført ved artikel 226 EF, eller Domstolens enekompetence til at træffe afgørelse vedrørende en national lovgivnings forenelighed med fællesskabsretten. Fastlæggelsen af medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt bedømmelsen af deres handlemåde kan alene følge af en dom afsagt af Domstolen i henhold til artikel 226 EF til 228 EF. Kommissionen kan følgelig ikke beslutte i en sådan forbindelse, at de foranstaltninger, som en medlemsstat har truffet for at opfylde en dom, ikke er forenelige med fællesskabsretten, og drage konsekvenser heraf for beregningen af den tvangsbøde, som var pålagt af Domstolen. Hvis den finder, at den nye retlige ordning, som indføres af en medlemsstat, fortsat ikke udgør en korrekt gennemførelse af et direktiv, bør den indlede en procedure i henhold til artikel 226 EF.

(jf. præmis 81, 82, 88 og 89)