Language of document :

Sag anlagt den 23. januar 2009 - dm-drogerie markt mod KHIM - Distribuciones Mylar (dm)

(Sag T-36/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: dm-drogerie markt GmbH + Co. KG (Karlsruhe, Tyskland) (ved lawyers O. Bludovsky og C. Mellein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Distribuciones Mylar, SA (Gelves, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 30. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 228/2008-1) annulleres, og indsigelsen forkastes i sin helhed.

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 30. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 228/2008-1), og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret.

Mere subsidiært annulleres afgørelse truffet den 30. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 228/2008-1).

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: dm-drogerie markt GmbH + Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "dm" for varer i klasse 1, 3-6, 8-11, 14, 16, 18, 20-22, 24-32, 34 og for tjenesteydelser i klasse 40

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Distribuciones Mylar, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 2 561 742 af figurmærket "DM" for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 39

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 57 og 59 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette ikke anså sagsøgtes skrivelse af 8. juni 2007 for at have opsættende virkning i forhold til klagefristen. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette vurderede, at der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, fordi de omfattede varer var af lignende art. Tilsidesættelse af regel 17, stk. 2, og 4 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 1, idet appelkammeret ikke anså, at den anden part i sagen for appelkammeret havde forsømt at angive væsentlige oplysninger i indsigelsen.

____________

1 - Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995 L 303, s. 1).