Appel iværksat den 29. marts 2021 af Giacomo Santini m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 10. februar 2021 i forenede sager T-345/19, T-346/19, T-364/19 – T-366/19, T-372/19 – T-375/19 og T-385/19, Santini m.fl. mod Parlamentet

(Sag C-198/21 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Giacomo Santini, Marco Cellai, Domenico Ceravolo, Natalino Gatti, Antonio Mazzone, Luigi Moretti, Gabriele Sboarina, Lina Wuhrer, Patrizia Capraro og Luciana Meneghini (ved avvocato M. Paniz)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanternes påstande

Den appellerede dom ophæves som følge af den fejl, der blev begået i forbindelse med anvendelsen af retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet og de rettigheder, som er sikret ved chartret, med hensyn til en uberettiget og uforholdsmæssig krænkelse af ejendomsretten, eftersom det heri fejlagtigt blev fastslået, at de omtvistede foranstaltninger lovligt kunne støttes på bilag III til omkostningsregulativet, eftersom foranstaltningerne fejlagtigt blev anset for at udgøre sædvanlige administrative retsakter, som er eller kan delegeres til kontorchefen, og eftersom dens ræsonnement vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten er behæftet med alvorlige unøjagtigheder, er ufuldstændig og vildledende.

Følgelig annulleres samtlige omtvistede retsakter, meddelelser og/eller afgørelser.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat seks anbringender.

1.    Det første anbringende: Retlig og/eller faktisk fejl, idet det blev fastslået, at den omtvistede foranstaltning alene påvirker størrelsen af pensionen og ikke selve retten til pension samt tidspunktet for erhvervelsen af denne ret, og idet Retten fastslog, at foranstaltningen er forenelig med EU-rettens almindelige principper og chartret om grundlæggende rettigheder. Appellanterne gør gældende, at den appellerede dom er ulovlig, eftersom retten til pension og kravet om pensionens størrelse er forvekslet, eftersom den udelukker anvendelsen af princippet om, at retten til pension er uforanderlig, til trods for, at dette princip finder anvendelse, eftersom der uretmæssigt ikke er taget hensyn til, at de beslutninger, der blev truffet vedrørende appellanternes livrente, ikke alene har udmøntet sig i en nedsættelse af pensionen, men også i en gennemgribende reform af pensionsordningen, hvilket med tilbagevirkende kraft og permanent har påvirket tidspunktet for, hvornår retten til en livrente – som allerede er tildelt, modtaget for flere år siden og indgår i appellanternes formue – indtræder, og eftersom der fejlagtigt ikke blev taget hensyn til, at Parlamentet havde undladt at undersøge, om de omtvistede foranstaltninger er forenelige med EU-retten, og der ikke blev givet nogen som helst begrundelse herfor.

2.    Det andet anbringende: Retlige fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, bilag I, II og III til omkostningsregulativet. Tilsidesættelse af retten til pension, af de almindelige principper og chartret om grundlæggende rettigheder. Appellanterne gør gældende, at den appellerede dom er ulovlig som følge af en fejlagtig fortolkning af retningslinjerne, eftersom bilag III til omkostningsregulativet blev anset for fortsat at være gyldigt og tillagt fuld virkning til trods for, at det tydeligvis var ophævet, og der ikke fandtes nogen udtrykkelig bestemmelse, der foreskrev, at det stadig var gyldigt, og eftersom der uretmæssigt ikke blev taget hensyn til, at betingelserne for at erhverve en ret til pension i den foreliggende sag blev ændret til at gå videre end anvendelsesområdet for artikel 2 i bilag III, hvorved EU-rettens almindelige principper og de generelle principper i chartret om grundlæggende rettigheder blev tilsidesat.

3.    Det tredje anbringende. Retlig og/eller faktisk fejl, idet det blev fastslået, at den omtvistede foranstaltning er forenelig med EU-rettens almindelige principper, chartret om grundlæggende rettigheder, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet, lighedsprincippet og ejendomsretten. Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede dom er ulovlig, eftersom det heri blev fastslået, at de omtvistede foranstaltninger er forenelige med EU-retten og de generelle principper i chartret om grundlæggende rettigheder, uden at der behørigt var taget hensyn til de specifikke omstændigheder i den omhandlede sag, og samtidig med at retningslinjerne var fortolket fejlagtigt, eftersom der ikke blev taget hensyn til beviserne, herunder dokumentationen for de mange forsikringer, som appellanterne havde fået – om, at de ville bevare de pågældende rettigheder, og at disse ville forblive uændrede – eftersom der ikke blev taget hensyn til, at de omtvistede foranstaltninger er ubegrundede, hvilket har medført et åbenlyst uforholdsmæssigt og fuldstændigt uberettiget indgreb.

4.    Det fjerde anbringende. Retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og bilag III til omkostningsregulativet. Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede dom er ulovlig, eftersom det fejlagtigt blev fastslået, at de omtvistede foranstaltninger lovligt kunne støttes på bilag III til omkostningsregulativet til trods for, at dette bilag ikke længere var gyldigt, da det i mellemtiden var blevet ophævet.

5.    Det femte anbringende. Retlig fejl i forbindelse med vurderingen af, om de processuelle regler var tilsidesat: kompetence. Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede dom er ulovlig, eftersom det heri fejlagtigt blev fastslået, at kontorchefen for afdelingen »Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder« havde kompetence til at vedtage de omtvistede foranstaltninger, selv om disse retsakter ikke kunne delegeres, idet der var tale ekstraordinære forvaltningsakter, der henhører under Europa-Parlamentets præsidiums kompetence.

6.    Sjette anbringende. Retlig fejl i forbindelse med vurderingen af, om de processuelle regler var tilsidesat: begrundelse. Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede dom er ulovlig, eftersom det heri fejlagtigt blev fastslået, at der var givet en begrundelse, som var passende, selv om der rent faktisk ikke var givet nogen begrundelse, eftersom der ikke blev taget hensyn til, at Europa-Parlamentet var forpligtet til at gennemføre en forenelighedsvurdering, der skulle begrundes tilstrækkeligt, og at en sådan forenelighedsvurdering ikke blev gennemført, og at der heller ikke blev givet nogen begrundelse, og eftersom der blev henvist til artikel 1, stk. 7, i afgørelse nr. 14/2018 som retsgrundlag, selv om der er tale om en ikke gældende bestemmelse, der blev annulleret af deputeretkammeret ved afgørelse nr. 2/2020, hvilket allerede fremgik af sagsakterne.

____________