RETTENS DOM (Første Afdeling)
10. maj 2016 (*)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – restriktioner af indrejse i og transit gennem Unionens område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen over berørte personer – journalist – ret til forsvar – begrundelsespligt – urigtigt skøn«
I sag T-693/13,
Aliaksei Mikhalchanka, Minsk (Hviderusland), ved advokat M. Michalauskas,
sagsøger,
mod
Rådet for Den Europæiske Union ved J.-P. Hix og F. Naert, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT 2013, L 288, s. 69) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT 2013, L 288, s. 1).
har
RETTEN (Første Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, H. Kanninen (refererende dommer), og dommerne I. Pelikánová og E. Buttigieg,
justitssekretær: fuldmægtig G. Predonzani,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. november 2015,
afsagt følgende
Dom (1)
Baggrunden for tvisten
1 Sagsøgeren, Aliaksei Mikhalchanka, er hviderussisk statsborger og journalist ved den offentlige tv-station Obshchenatsional’noe Televidenie (ONT).
2 Det fremgår af Rådets fælles holdning 2006/276/FUSP af 10. april 2006 om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] og om ophævelse af fælles holdning 2004/661/FUSP (EUT 2006, L 101, s. 5), at det i kølvandet på kendte personers forsvinden i Hviderusland, svindel i forbindelse med valg og en folkeafstemning samt alvorlige brud på menneskerettighederne i forbindelse med undertrykkelsen af fredelige demonstranter efter valget og folkeafstemningen blev besluttet at træffe restriktive foranstaltninger som f.eks. hindring af indrejse i eller transit gennem EU’s område samt godkendelse af indefrysning af økonomiske midler over for visse hviderussiske statsborgere.
3 Unionens gennemførelsesforanstaltninger blev fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT 2006, L 134, s. 1). Disse bestemmelser har været genstand for flere på hinanden følgende ændringer, og nævnte forordnings artikel 8a, stk. 1, som ændret, bestemmer, at såfremt Rådet for Den Europæiske Union beslutter at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, ændrer det bilaget, der indeholder den liste, hvorpå denne person er opført, i overensstemmelse hermed.
4 De restriktive foranstaltninger, der er fastsat i fælles holdning 2006/276, blev forlænget frem til den 15. marts 2010 med Rådets fælles holdning 2009/314/FUSP af 6. april 2009 om ændring af fælles holdning 2006/276 og om ophævelse af fælles holdning 2008/844/FUSP (EUT 2009, L 93, s. 21). Imidlertid blev de rejserestriktioner, der er rettet mod visse ledende personer i Hviderusland, suspenderet indtil den 15. december 2009. Forbuddet gjaldt dog stadig de personer, der var impliceret i sagerne om forsvundne personer fra 1999-2000, og formanden for den centrale valgkommission.
5 Den 15. december 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/969/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland], der er fastsat ved fælles holdning 2006/276/FUSP, og om ophævelse af fælles holdning 2009/314 (EUT 2009, L 332, s. 76). Med denne afgørelse forlængedes såvel de restriktive foranstaltninger, der var fastsat i fælles holdning 2006/276, som suspensionen af de rejserestriktioner, der var rettet mod visse ledende personer i Hviderusland, indtil den 31. oktober 2010.
6 På grundlag af en revision af fælles holdning 2006/276 fornyede Rådet ved afgørelse 2010/639/FUSP af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT 2010, L 280, s. 18) såvel de restriktive foranstaltninger, der var fastsat i fælles holdning 2006/276, som suspensionen af de rejserestriktioner, der var rettet mod visse ledende personer i Hviderusland, indtil den 31. oktober 2011.
7 Med Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af afgørelse 2010/639 (EUT 2011, L 28, s. 40) besluttedes det i betragtning af svindelen i forbindelse med præsidentvalget den 19. december 2010 og de voldelige overgreb mod den politiske opposition, civilsamfundet og repræsentanter for de uafhængige massemedier i Hviderusland at bringe suspensionen af rejserestriktionerne til ophør og at gennemføre andre restriktive foranstaltninger. Artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2010/639 suppleredes på følgende måde:
»d) for overtrædelserne af de internationale valgstandarder ved præsidentvalget i [Hviderusland] den 19. december 2010 og overgrebene mod civilsamfundet og den demokratiske opposition, og de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem, jf. listen i bilag III A«.
8 Ved afgørelse 2011/69 erstattedes artikel 2 i afgørelse 2010/639 med følgende ordlyd:
»Artikel 2
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, som er ansvarlige:
[...]
b) for overtrædelserne af de internationale valgstandarder ved præsidentvalget i [Hviderusland] den 19. december 2010 og overgrebene mod civilsamfundet og den demokratiske opposition, og de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem, jf. listen i bilag IIIA, indefryses.
[...]«
9 Sagsøgerens navn er opført i bilag V til afgørelse 2011/69, hvormed bilag IIIA blev indsat i afgørelse 2010/639. Sagsøgerens navn, der er opført som nr. 77, er ledsaget af følgende præcisering: »journalist på den statslige tv-kanal »ONT« med en højtstående og indflydelsesrig position«.
10 Gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 om ændring af forordning nr. 765/2006 (EUT 2011, L 28, s. 17) har bl.a. erstattet artikel 2 i forordning nr. 765/2006 med følgende tekst:
»Artikel 2
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listerne i bilag I eller i bilag IA, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listerne i bilag I eller i bilag IA.
[...]
5. Bilag IA omfatter de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/639[…] som ændret.«
11 Gennemførelsesforordning nr. 84/2011 indføjede ved bilag II hertil (bilag IA til forordning nr. 765/2006, der indeholder listen over de fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, 2 og 5), sagsøgerens navn sammen med den præcisering, der er anført i præmis 9 ovenfor.
12 En bekendtgørelse til de personer, som er omfattet af foranstaltningerne i afgørelse 2011/69 og i gennemførelsesforordning nr. 84/2011, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 2. februar 2011 (EUT 2011, C 33, s. 17).
13 Med Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/174/FUSP af 21. marts 2011 om gennemførelse af afgørelse 2010/639 (EUT 2011, L 76, s. 72) erstattedes bilag I-III, IIIA og IV i afgørelse 2010/639 med bilag I-V til denne gennemførelsesafgørelse. Sagsøgerens navn optræder i bilag IV med samme oplysning som anført i præmis 9 ovenfor.
14 Med Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 271/2011 af 21. marts 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 (EUT 2011, L 76, s. 13) erstattedes teksten i bilag I og IA i forordning nr. 765/2006 med bilag I og II til denne gennemførelsesforordning. Sagsøgerens navn optræder i bilag II med samme oplysning som anført i præmis 9 ovenfor.
15 Med afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT 2012, L 285, s. 1) forlængede Rådet de gældende restriktive foranstaltninger frem til den 31. oktober 2013 og samlede de foranstaltninger, der blev indført med afgørelse 2010/639, i en enkelt retsakt. Nævnte afgørelses artikel 3, stk. 1, bestemmer følgende:
»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for personer:
a) der er ansvarlige for alvorlige brud på menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Hviderusland, og de personer, som er knyttet til dem
b) der drager fordel af eller støtter Lukasjenkoregimet,
som opført på listen i bilaget.«
16 Artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2012/642 bestemmer følgende:
»Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:
a) personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for alvorlige brud [på] menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Hviderusland, eller alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem, samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem
b) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der drager fordel af eller støtter Lukasjenkoregimet, samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem,
som opført på listen i bilaget, fastfryses.«
17 Sagsøgerens navn er opført som nr. 138 i bilaget til afgørelse 2012/642 med følgende oplysning:
»Journalist på den statslige tv-kanal »ONT« med en indflydelsesrig stilling. Han er studievært på tv-programmet »Sådan er det«. Dette program er et instrument i den statslige propaganda på tv, som støtter og retfærdiggør undertrykkelsen af den demokratiske opposition og civilsamfundet. Oppositionen og civilsamfundet omtales systematisk negativt og nedsættende med anvendelse af forfalskede oplysninger. Han var særlig aktiv i den forbindelse efter nedkæmpelsen af de fredelige demonstrationer den 19. december 2010 og de efterfølgende protester.«
18 Med forordning (EU) nr. 1014/2012 af 6. november 2012 (EUT 2012, L 307, s. 1) ændrede Rådet forordning nr. 765/2006. Ved forordning nr. 1014/2012 erstattedes artikel 2 i forordning nr. 765/2006 med følgende ordlyd:
»1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilag I.
3. Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller virkning at omgå de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, er forbudt.
4. Bilag I omfatter en liste over de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets afgørelse 2012/642[...] er blevet udpeget af Rådet som værende ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt undergraver demokratiet eller retsstaten i Hviderusland, eller fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der har tilknytning til disse, samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af disse.
5. Bilag I indeholder ligeledes en liste over de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i afgørelse 2012/642[...] er blevet udpeget af Rådet som dragende fordel af eller ydende støtte til Lukashenkaregimet, samt juridiske personer, enheder og organer, der ejes eller kontrolleres af disse.«
19 Med forordning nr. 1014/2012 erstattedes henvisningerne til »bilag I, IA og IB« eller henvisningerne til »bilag I eller IA« i forordning nr. 765/2006, som ændret, endvidere med henvisninger til »bilag I«.
20 Med gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning nr. 765/2006 (EUT 2012, L 307, s. 7) erstattede Rådet bilag I, IA og IB i forordning nr. 765/2006 med et enkelt bilag. I dette bilag optræder sagsøgerens navn efterfulgt af den i præmis 17 ovenfor anførte oplysning.
21 Ved skrivelser af 7. november 2012 meddelte Rådet sagsøgeren og dennes advokat afgørelse 2012/642, forordning nr. 1014/2012 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012.
22 Samme dag blev en bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i de i præmis 21 ovenfor nævnte tre retsakter, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2012, C 339, s. 9).
23 Med afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642 (EUT 2013, L 288, s. 69) forlængede Rådet de gældende restriktive foranstaltninger frem til den 31. oktober 2014 og erstattede bilaget til afgørelse 2012/642. Sagsøgerens navn er opført som nr. 132 i bilaget til afgørelse 2013/534 efterfulgt af den i præmis 17 ovenfor anførte oplysning.
24 Med gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning nr. 765/2006 (EUT 2013, L 288, s. 1) ændrede Rådet bilaget til forordning nr. 765/2006. Sagsøgerens navn er opført som nr. 132 i nævnte bilag efterfulgt af den i præmis 17 ovenfor anførte oplysning.
25 Ved dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801), annullerede Retten afgørelse 2011/69, gennemførelsesafgørelse 2011/174, gennemførelsesforordning nr. 271/2011, afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012, for så vidt som de vedrørte sagsøgeren.
Retsforhandlinger og parternes påstande
26 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 31. december 2013 har sagsøgeren anlagt sag og har herved nedlagt følgende påstande:
– Afgørelse 2013/534 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
– Gennemførelsesforordning nr. 1054/2013 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
– Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
27 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 31. december 2013 har sagsøgeren indgivet en ansøgning om retshjælp i medfør af artikel 94 og 95 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991.
28 Rådet har indgivet et svarskrift til Rettens Justitskontor den 18. marts 2014, hvori det har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
29 Sagsøgeren har indgivet en replik den 6. maj 2014, og Rådet har indgivet en duplik den 18. juni 2014.
30 Ved kendelse af 11. december 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-693/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1098), blev sagsøgeren bevilget retshjælp.
31 Ved dokumenter indleveret til Rettens Justitskontor den 8. og den 16. juni 2015 besvarede Rådet og sagsøgeren Rettens spørgsmål med henblik på sagens tilrettelæggelse om de konsekvenser, der i den foreliggende sag bør drages af Rettens overvejelser i dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801). Rådet har i sit svar nedlagt påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. Subsidiært har Rådet anført, at det ikke følger af denne dom, at afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013 er retsstridige i den foreliggende sag.
32 Ved dokument indleveret til Retten den 24. juli 2015 har sagsøgeren fremsat bemærkninger til Rådets påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
33 Ved dokumenter indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 16. og den 22. oktober 2015 besvarede sagsøgeren og Rådet Rettens spørgsmål med henblik på sagens tilrettelæggelse om afgørelse af, om sagsøgeren havde haft kendskab til de begrundelser, der er anført i afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013, inden vedtagelsen af disse retsakter, henset til annullationen af afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012, for så vidt angår sagsøgeren, ved dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801).
Retlige bemærkninger
34 Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat fire påstande om for det første tilsidesættelse af retten til forsvar, for det andet en utilstrækkelig begrundelse, for det tredje et urigtigt skøn og for det fjerde manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet i forhold til ham.
35 Da Rådet har nedlagt påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, bør denne påstand først prøves.
[udelades]
Sagsøgerens første påstand om tilsidesættelse af retten til forsvar
44 Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at han ikke på forhånd var blevet informeret om, at de restriktive foranstaltninger var blevet opretholdt med afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013. Ifølge sagsøgeren var disse retsakter først blevet meddelt ham den 30. oktober 2013, dvs. efter at de var blevet vedtaget, skønt Rådet kendte hans adresse. Den mulighed, som Rådet havde givet ham for at anmode om en efterfølgende genbehandling, kan ikke sidestilles med den kontradiktoriske behandling, der skal gå forud for enhver sanktion. Sagsøgeren præciserede under retsmødet, at en kontradiktorisk behandling inden vedtagelsen af de pågældende retsakter ville have været hensigtsmæssig med henblik på en vurdering af de faktiske omstændigheder, som i øvrigt havde ændret sig siden vedtagelsen af de første restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren.
[udelades]
46 Det fremgår i denne forbindelse af retspraksis, at det følger af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, at Unionens kompetente myndighed under en procedure til afgørelse af, om en persons navn skal opføres eller forblive på en liste i et bilag til en retsakt om restriktive foranstaltninger, skal meddele den berørte person de belastende oplysninger, som denne myndighed er i besiddelse af og baserer sin afgørelse på, for at denne person kan forsvare sine rettigheder under de bedst mulige betingelser og kan beslutte på et fuldt oplyst sagsgrundlag, om sagen bør prøves af Unionens retsinstanser (jf. i denne forbindelse dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 111).
47 Den efter EU-retten kompetente myndighed skal i forbindelse med nævnte meddelelse give denne person mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til den begrundelse, der lægges ham til last (jf. i denne forbindelse dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 112).
48 I forhold til en afgørelse om at lade personens navn forblive på listen i bilaget til retsakten om restriktive foranstaltninger skal disse to processuelle forpligtelser – i modsætning til hvad der gælder ved den oprindelige opførelse – iagttages, før denne afgørelse træffes (jf. i denne forbindelse dom af 18.7.2013, Kommissionen m.fl. mod Kadi, C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, EU:C:2013:518, præmis 113).
49 Domstolen har fastslået, at hvor der er tale om en efterfølgende afgørelse om indefrysning af midler, hvorved navnet på en person eller en enhed, der allerede er opført på listen, opretholdes på denne liste, er overraskelseseffekten ikke længere nødvendig for at sikre foranstaltningens effektivitet, således at der forud for vedtagelsen af en sådan afgørelse principielt skal gives den omhandlede person eller enhed meddelelse om, hvilke omstændigheder der lægges den pågældende til last, samt lejlighed til at blive hørt (dom af 21.12.2011, Frankrig mod People’s Mojahedin Organization of Iran, C-27/09 P, EU:C:2011:853, præmis 62).
50 Denne ret til at blive hørt forudgående bør overholdes, når Rådet har lagt nye forhold til grund over for den person, der er genstand for den restriktive foranstaltning, og som er genstand for en fastholdelse på den pågældende liste (dom af 13.9.2013, Makhlouf mod Rådet, T-383/11, EU:T:2013:431, præmis 43; jf. ligeledes i denne forbindelse dom af 21.12.2011, Frankrig mod People’s Mojahedin Organization of Iran, C-27/09 P, EU:C:2011:853, præmis 63).
51 Med hensyn til de specifikke begrundelser vedrørende sagsøgeren skal det i den foreliggende sag bemærkes, at sagsøgerens navn med afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013 blev opretholdt på listen over de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger.
52 Det er ubestridt, at disse begrundelser er de samme som dem, der findes i afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012, som anført i præmis 23 og 24 ovenfor. Det fremgår endvidere af præmis 21 ovenfor, at afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012 er blevet meddelt sagsøgeren, som også har haft lejlighed til at fremsætte sin holdning til de pågældende begrundelser.
53 Under disse omstændigheder må det fastslås, at Rådet ikke har lagt nogen nye oplysninger om sagsøgeren til grund ved vedtagelsen af afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013, og at Rådet således ikke ifølge den i præmis 46-50 ovenfor nævnte retspraksis var forpligtet til forud for vedtagelsen at meddele sagsøgeren nævnte begrundelser.
54 Denne konstatering ændres ikke af den omstændighed, at Retten i dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801, præmis 74 og 75), annullerede afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012, for så vidt som de angår sagsøgeren, med den begrundelse, at disse retsakter ikke var blevet meddelt sagsøgeren, inden de blev vedtaget, og at sagsøgeren således ikke havde haft mulighed for at gøre sine synspunkter gældende forud for vedtagelsen af de pågældende retsakter.
55 For det første skal det bemærkes, at hverken sagsøgeren eller Rådet har hævdet, at annullationen af afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012 havde konsekvenser for den dato, hvor sagsøgeren fik kendskab til begrundelserne i de pågældende retsakter, som også fandtes i afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013.
56 For det andet skal det navnlig anføres, at selv om EU’s retsinstanser i henhold til artikel 264, stk. 1, TEUF erklærer den anfægtede retsakt for ugyldig, når et annullationssøgsmål er begrundet, og selv om det af fast retspraksis følger, at EU’s retsinstansers afgørelse om annullation bevirker, at den anfægtede retsakt bortfalder med tilbagevirkende kraft i forhold til alle dens retssubjekter (dom af 1.6.2006, P&O European Ferries (Vizcaya) og Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen, C-442/03 P og C-471/03 P, EU:C:2006:356, præmis 43, og af 12.2.2008, CELF og ministre de la Culture et de la Communication, C-199/06, EU:C:2008:79, præmis 61), står det ikke desto mindre fast, at siden dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801), har bortfaldet med tilbagevirkende kraft af afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012 for så vidt angår sagsøgeren ikke haft nogen indvirkning på den dato, hvor sagsøgeren har fået kendskab til begrundelserne for disse retsakter.
57 Som Rådet har anført, har annullationen af afgørelse 2012/642 og gennemførelsesforordning nr. 1017/2012 ikke medført annullation af offentliggørelsen af disse retsakter og heller ikke af meddelelsen om disse retsakter eller af den individuelle kommunikation, der er foregået via brev sendt til sagsøgeren og dennes repræsentant. De faktiske omstændigheder, under hvilke sagsøgeren fik kendskab til begrundelserne indeholdt i disse retsakter, var således ikke påvirket af dom af 23. september 2014, Mikhalchanka mod Rådet (T-196/11 og T-542/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:801).
58 Det følger heraf, at disse begrundelser var blevet meddelt sagsøgeren inden vedtagelsen af afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013, og at han således har været i stand til at fremsætte sine bemærkninger til Rådet herom.
59 Det første anbringende må derfor forkastes som ubegrundet.
[udelades]
Det tredje anbringende om et urigtigt skøn
[udelades]
109 Det følger af det ovenstående, at det tredje anbringende må betragtes som begrundet, og afgørelse 2013/534 og gennemførelsesforordning nr. 1054/2013 annulleres, for så vidt som de angår sagsøgeren, uden at det er fornødent at prøve det fjerde anbringende rejst af sagsøgeren.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Første Afdeling):
1) Rådet for Den Europæiske Unions påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, forkastes.
2) Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de angår Aliaksei Mikhalchanka:
– Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland
– Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland.
3) Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler Aliaksei Mikhalchankas omkostninger.
Kanninen | Pelikánová | Buttigieg |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 10. maj 2016.
Underskrifter